Skip to main content

Artikler i denne kategori

Fraugde, Nordsten og de andre maskinfabrikker

Slutningen af 1800-tallet førte til en hurtig fornyelse af landbrugets maskinpark. Det skabte en hel ny industri, og fabrikation af landbrugsmaskiner blev en drivende kraft i industrialiseringen af Danmark. Men den danske produktion var længe baseret på fremstilling af kopier af britiske og amerikanske maskiner. Og hvis der ikke var tale om deciderede kopier, så […]

Sukkerproduktion – en statsstøttet succes

En smart opfindelse skabte sidst i 1800-tallet et veritabelt industrieventyr i det sydøstlige Danmark. Det var kunsten at lave sukker af roer. Det var dog ingen nyhed; allerede før 1600 var man klar over at roer indeholder sukker som kan udvindes når man koger dem. Men roesukker var dyrt ift. rørsukker, og roesukker blev derfor […]

Andelsmejerierne – en skandinavisk opfindelse

I forlængelse af landboreformerne sidst i 1700-tallet steg både landbrugsproduktionen og det dyrkede areal op gennem 1800-tallet. Man havde også en stor eksport af korn til de mere industrialiserede lande, især England. Det gjorde bønderne velstående, de fik efterhånden betalt deres gårde, de fik forbedret deres redskaber og maskiner – og de fik råd til […]

Det fritstående komfur – en stor fordel for klimaet

Som regel handler teknologihistorie om de store opfindelser – som plove, såmaskiner, traktorer eller krudt, kanoner og dampmaskiner. Men der er teknologi alle vegne; vi er omgivet af teknologi, og også den ‘lille’ teknologi kan skabe revolutioner. I virkeligheden har mange af de ‘små’ teknologier forandret vores måde at leve på ganske meget – og […]

Den kunstige gødning til markerne

I løbet af 1800-tallet fik bønderne en nye muligheder for at skaffe gødning til markerne. Først bengødning, siden guano fra Sydamerika, superfosfat og chilesalpeter. Som man kan høre, kom en del fra udlandet, men der opstod også en dansk produktion af kunstgødning. Den første producent blev englænderen J. Owens der ejede Fredens Mølle på Amagerbro. […]

Dansk produktion af svingplove

Efterhånden som gårdene blev udskiftet, blev der brug for svingplove. Men de var relativt dyre at importere, det var billigere at lave dem her i landet – også selv om man var nødt til at importere det nødvendige jern.  Også de første fabrikanter blev importeret; de kom fra England og Skotland. Omkring 1800 kom i […]

Svingploven revolutionerede landbruget

Hjulploven havde stor betydning for udviklingen i Nordeuropa i middelalderen og frem. Den gjorde det muligt at opdyrke større arealer end tidligere og dermed også øge landbrugsudbyttet og befolkningen. Men den var stort set ikke blevet videreudviklet, og det blev efterhånden klart at der var behov for en afløser.  Fra slutningen af 1600-tallet begyndte man […]

Med Grundloven fulgte næringsfrihed – og udvandring

Efter den borgerlige revolution i 1848 blev det hurtigt slut med de vigtigste af købstædernes privilegier; allerede i 1851 blev den såkaldte ‘konsumptionsafgift’ afskaffet; det var en told som bønderne skulle betale for at bringe deres varer til salg på byens marked. Ved samme lejlighed blev de volde og plankeværker der lå rundt om købstæderne, […]

Lokale landsbyhåndværk

Også andre områder i Danmark havde deres specialiserede håndværkere. Overalt hvor der var særlige råstoffer, var der mulighed for at udnytte dem til at forbedre sin økonomi. Nogle råstoffer som træ, kalk og ler findes mange steder, og derfor blev der også produceret trækul, mørtel og teglsten mange steder, men primært kun til det lokale […]

Landhåndværkerne fik adgang til et større marked

Fra slutningen af 1700-tallet opstod en ny mulighed for nogle af landhåndværkerne – nemlig at producere til et større marked, og dermed til slutkunder de ikke selv kendte. Det kan overfladisk set minde om de engelske hyttearbejderes situation; i Danmark var det dog ikke forlæggere, men opkøbere der trådte mellem producenten og slutbrugeren. Det må […]

Husmændene fik mulighed for hjemmearbejde

Umiddelbart var det ikke et tilvalg at de fattige danske husmænd begyndte som hjemmearbejdere i den tidlige industri. De var ud af en klasse der var vant til at arbejde med dyr og jord og ikke andet, men de var nødt til at finde de ekstra indtægtsmuligheder der var mulige i deres lokalområde. Mens gårdmændene […]

England og Danmark – enclosure eller selveje

I Danmark blev landbruget moderniseret på en helt anden måde end det skete i Storbritannien. I England, Skotland og Wales blev jorden ikke fordelt mellem frisatte bønder, men overtaget af godsejerne til deres egen brug. Det var også her godsejerne der ejede jorden, og de brugte både tvang og lovgivning til at fortrænge bønderne fra […]

Fra fæste til selveje – og afskaffelse af hoveriet

I dag tænker vi nok mest på udskiftningen af landsbyerne og ophævelsen af stavnsbåndet, når vi taler om de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet. Men udskiftningen gav imidlertid blot en mere hensigtsmæssig måde at dyrke jorden på. Og ophævelsen af stavnsbåndet betød ‘blot’ at bønderne frit kunne flytte til byerne. Ingen af de to […]

Udskiftningen gjorde op med landsbyfællessskabet

Samtidig med at man kæmpede med eftervirkningerne af den uansvarlige landbrugsdrift, var bønderne holdt fast i en struktur der direkte modvirkede forandringer. De måtte ikke forlade det gods de tilhørte, de skulle udføre tvunget hoveriarbejde for godsejerne, de vidste ikke om deres søn kunne overtage fæstegården, og desuden var da afhængige af hinanden når de […]

Fredskovsforordningen hegnede husdyrene ude

De skiftende konger vidste godt at det var uheldigt at der blev fældet så meget skov, og de forsøgte sig også med forskellige forordninger allerede fra 1670, men resultatet var ringe. Skovarealet blev stadig mindre, og det ramte især den såkaldte ‘overskov’ med store træer der kunne bruges til tømmer. De gamle træer blev fældet, […]

Kløver og mergel gjorde jorden frugtbar igen

Når sandet ødelagde jorden, blev det endnu mere presserende at passe bedre på den jord, der stadig var tilbage – men som blev stadig mere udpint. Man begyndte at se sig om efter tekniske løsninger, og det viste sig at man faktisk havde en der var ganske nem at bruge. Det var den forædlede – […]

Kampen mod sandet lykkedes til sidst

Selvom ødelæggelsen af landbrugsjorden både gav staten og bønderne store problemer, og selvom sammenhængen mellem skovfældning og sandflugt var begyndt at gå op for folk, så blev skovene fortsat mindre, og der kom stadigt større områder med sandflugt. Staten prøvede i løbet af 15- og 1600-tallet at løse problemerne med forbud og pligter. Men det […]

Den hollandske mølle

Siden middelalderen var vejrmøller et alternativ til vandmøller. De var ganske vist ikke så kraftfulde, men de var ikke afhængige af vandløb. Det var fra gammel tid stubmøllen der var den dominerende – og stort set eneste – vejrmølletype. Men i løbet af 1600-tallet vandt den ny, større og stærkere hollandske mølle frem. Den er […]

1700-tallets store industrianlæg

Igennem 1600-tallet og videre frem kom der stadigt flere vanddrevne værker i Danmark. De blev næsten alle placeret i nogen afstand af de større byer. Der var ikke længere plads til den slags anlæg i byerne, men til gengæld voksede der typisk mindre byer op omkring værkerne – ligesom det skete i Hellebæk og i […]

De første ‘værker’ var drevet af vand

Det var takket være de merkantilistiske konger at de første krudt- og metalværker kom til Danmark – og de første bjergværker til Norge. Ordet ‘værk’ er et gammelt germansk ord der bl.a. betyder ‘resultatet af et arbejde’, men i løbet af middelalderen kom det også til at betegne et ‘maskineri’ og senere også en ‘fabrik’. […]

1600-tallets ambitiøse manufakturer

1600-tallet blev derfor det århundrede, hvor møllebyggeriet var størst i Danmark. Hvor der var et vandløb med et godt fald, blev der ofte anlagt en eller flere store møller ned ad det. Mange steder, som fx langs Mølleåen, lå de der i forvejen i form af kornmøller. Men nu blev de bygget større og kom […]

Danmarks første manufakturer var kongelige

Et manufaktur er en slags fabrik hvor arbejdskraften primært består af faglærte arbejdere. Det er således et mellemtrin mellem håndværk og industri. Herudover skal tre andre kriterier normalt være opfyldt, for at man tale om en manufaktur: Det ene er at kraften kommer fra et vandhjul, det andet at ejeren ikke selv er håndværker og […]

De danske kolonier var en tvivlsom succes

En vigtig del af merkantilismen var som nævnt oprettelse af kolonier hvor man kunne hente varer man ikke kunne producere i hjemlandet – og som man ikke ville købe i udlandet. Det var Holland og England der var foregangslande her, men Danmark kom også med.  Det var en del af den merkantilistiske politik at staterne […]

Kongelige rammebetingelser styrker handel og håndværk

Inden merkantilismen herskede en primitiv liberalisme hvor alt der ikke var forbudt, var tilladt. Men med merkantilismen fik kongerne større magt over de generelle økonomiske forhold, og med indførelsen af enevælden i 1660 blev magten endnu mere omfattende. Skønt mange af de initiativer kongerne tog, kun gav ringe udbytte, og flere endog store store underskud, […]

Udplyndringen af kolonierne skabte formuer

Efter at krudtet var trådt ind på Europas slagmarker, blev det dyrt at føre krig. Det var dyrt at samle og forsyne de store lejehære, og både krudt og kanoner kostede også dyrt. Problemerne med at finansiere udgifterne blev ikke mindre af at Europa dengang led under virkningen af ‘den lille istid’. Store områder var […]

1600-tallets danske naturvidenskabsfolk

Fra slutningen af 1600-tallet begyndte der at komme mange nye opfindelser, også opfindelser der hurtigt blev ‘modnet’ og gjort kommercielt nyttige. Men endnu var det i vores nabolande opfindelserne skete. Det teknologiske niveau var endnu ikke højt nok i Danmark, men der blev dog lavet vigtige naturvidenskabelige opdagelser i Danmark. Det viser at det akademiske […]

Rationalisme – og mennesket i centrum

Den første markante oplysningstænker var englænderen John Locke, der i 1690 udgav An Essay Concerning Human Understanding. Her argumenterede han for at bruge fornuften som et kritisk redskab. Endnu større betydning fik han dog for sine tanker om tolerance og styreform. Bl.a. argumenterede han for at de forskellige religiøse retninger skulle kæmpe med argumenter og […]

Videnskaben kæmpede længe mod religion og overtro

Enevælden var på mange måder en brydningstid – bl.a. mellem adel og borger, og mellem religion og videnskab. Og også mellem overtro og fornuft. I løbet af godt hundrede år havde bogtrykket og krudtet forandret magtforholdene i verden, og de to traditionelle magthavere, kirken og adelen, havde fået deres magt voldsomt beskåret. Men det stoppede […]

Jern blev basis for Sveriges storhedstid

Det første teknologiske centrum i vores del af verden lå i Mellemøsten. Senere flyttede det mod vest til først Grækenland og siden Romerriget. Herfra gled det mod nord til først  Norditalien og sidst i 1500-tallet videre til Nordvesteuropa, især Nederlandene og Storbritannien. Men svenskernes nemme adgang til metaller bragte også dem langt frem. Faktisk har […]

Bronze gjorde Sverige til en supermagt

Indtil 1600-tallet var Danmark den stærkeste magt i Nordeuropa, men i løbet af få årtier gik det hastigt ned ad bakke. Helt galt var det under Carl Gustav-krigene 1657-60 hvor statens eksistens var på spil. Men allerede i årtierne inden måtte den danske hær og flåde tage imod flere alvorlige nederlag, startende med Christian 4.’s […]

Krudtet ændrede krigens spilleregler

Det sorte krudt er jo blot et pulver der består af tre ingredienser der allerede var velkendte i middelalderen, trækul, salpeter og svovl. Men da blandingen nåede fra Kina til Europa, ændrede den krigens spilleregler ganske dramatisk, og også samfundsstrukturen blev voldsomt ændret. Ganske vist fortsatte adelen med at bestå i de fleste lande, også i […]

Stilstand og ny krise på landet

Bortset fra at man mange steder, især i Jylland, fremover lagde stadig mere vægt på opfedning af stude, forandrede det danske landbrug sig meget lidt i de første næsten 400 år der fulgte efter Den sorte død. Den nye landsbystruktur med (nogenlunde) arvelige fæstegårde, varede ved til udskiftningen sidst i 1700-tallet. Der kom heller ikke […]

Vornedskabet – for at holde på bønderne

Efter Den sorte død blev bøndernes forhold generelt forbedret. Pesten havde slået så mange mennesker ihjel at godsejerne kom til at mangle arbejdskraft. Mange fæstegårde kom til at stå tomme, og der var heller ikke arbejdskraft nok til at dyrke godsernes egne marker. Også i byerne kom der til at mangle arbejdskraft, og derfor rejste […]

Ny struktur på landet – familiebruget

Selvom det måske lyder brutalt at sige det, så førte Den sorte død midt i 1300-tallet til at de overlevende fik et bedre liv end de ellers ville have fået. Da befolkningen nærmest med et slag blev næsten halveret, var der pludselig meget færre til at dele værdierne og til at udføre det arbejde man […]

Den sorte død halverede befolkningen

Det var ikke kun i Danmark at det blev vanskeligt at skaffe mad nok under den senmiddelalderlige landbrugskrise. De samme processer var i gang over hele Europa, og nogle forskere mener at almindelige mennesker midt i 1300-tallet var så forarmede at det i sig selv bidrog til den voldsomme dødelighed da pandemien Den sorte død […]

På kurs mod en økologisk katastrofe

Hen mod slutningen af middelalderen blev det sværere at få tilstrækkeligt udbytte ud af jorden. Befolkningen voksede og havde brug for mere mad, men landbruget havde mere end svært ved at følge med. Markerne fik ikke næring nok, og udbyttet faldt. Det var også blevet sværere – eller forbudt – at opdyrke skov. Det lettilgængelige […]

Da det danske sprog blev reddet fra nedertysk

I den katolske kirke foregår hele gudstjenesten på latin, og det samme gør den officielle kommunikation. Det ændrede sig efter Reformationen; nu kom gudstjenester og kommunikation til at foregå på det lokale sprog. Dengang var der imidlertid hverken noget fælles ‘rigstysk’ eller fælles ‘rigsdansk’, og det blev derfor afgørende hvem der lavede de første oversættelser […]

Reformationen var en ulykke for syge og fattige

Reformationen var naturligvis en katastrofe for munkene og nonnerne som blev jaget ud af deres klostre – selvom den danske konge var så human at han lod dem blive boende til de døde. Men reformationen var også med til gøre forholdene værre for tidens syge, gamle og fattige. Det var dengang kun klostre der drev […]

Reformation eller revolution?

I begyndelsen af 1500-tallet voksede kritikken af den katolske kirke overalt i Europa, og især i nord for Alperne. Her var man på længst afstand af paven. Kritikken var allerede startet først i 1400-tallet på Karlsuniversitetet i Prag. Det var dengang det eneste universitet i Centraleuropa der ikke var underlagt den katolske kirke, og her […]

Da Gutenberg opfandt bogtrykket

Papiret i sig selv førte ikke umiddelbart til de store ændringer. Det var selvfølgelig billigere og mere praktisk at skrive breve på papir end på pergament, og papiret gjorde det også muligt at masseproducere træsnit og spillekort. Men da tyskeren Johan Gutenberg i løbet af 1440’erne opfandt de løse typer og trykpressen – og dermed […]

Papirets vej fra Kina til Europa

Hvis vi ser tilbage i tiden, har papir længe været det medie der holdt sammen på samfundet. Det er i flere hundrede år blevet brugt til breve, til bøger, til dokumenter, til aviser og meget andet. Og selvom vi nu har fået computere, bruger vi stadig meget papir. Men da papiret kom til Europa, så […]