I løbet af 1800-tallet fik bønderne en nye muligheder for at skaffe gødning til markerne. Først bengødning, siden guano fra Sydamerika, superfosfat og chilesalpeter. Som man kan høre, kom en del fra udlandet, men der opstod også en dansk produktion af kunstgødning. Den første producent blev englænderen J. Owens der ejede Fredens Mølle på Amagerbro. Han forsøgte sig både med gødning lavet af knogler (benmel) og en såkaldt ‘patent-gødning’ hvor der bl.a. indgik lort fra mennesker.
Men det var også ham der som den første i Danmark, producerede rigtig kunstgødning, det vi i dag kalder superfosfat.
Superfosfat-fabrikken i Mundelstrup – stor arbejdsplads, stor forurening
Superfosfat er resultatet af en længere proces der begynder med svovlkis og salpetersyre. Processen blev udviklet i 1840’erne, og allerede i 1850’erne begyndte Owen at fremstille superfosfat. Ret hurtigt kom flere andre producenter til, og bl.a. oprettede Owens efterfølger i 1871 en fabrik ved Mundelstrup Station vest for Århus.
I 1891 oprettede Dansk Svovlsyre- & Superphosphat-Fabrik en ny fabrik i Kastrup. De byggede i 1919 en fabrik i Fredericia og skiftede i øvrigt senere navn til Superfos. I løbet af nogle årtier voksede den sig så stor at den overtog de fleste andre fabrikker, også fabrikken ved Mundelstrup. Den var i en periode en af de største gødningsfabrikker i Danmark, men i 1925 blev den lukket. Dengang vidste man godt at den nærliggende Geding Sø var blevet voldsomt forurenet med arsen og diverse tungmetaller, bl.a. bly. Det samme var Egåen der har sit udspring i søen, og også overfladejorden rundt om fabrikken var forurenet. Noget af forureningen var en følge af produktionen, mens andet var blevet spredt i forbindelse med brande på virksomheden.
Da fabrikken lukkede, stoppede forureningen. Men den forsvandt ikke. Og skønt den næsten blev glemt, blev den genopdaget sidst i 1980’erne. Det viste sig at området var så forurenet at de lokale beboere forbud mod at spise grøntsager fra haverne, og deres børn måtte ikke lege på jorden. Det blev ligefrem foreslået at nedlægge Mundelstrup Stationsby og flytte beboerne. Beboerne ønskede at blive eksproprieret, men dengang var der ikke lovhjemmel til at ekspropriere pga. forurening, og sagen endte derfor med at det daværende Århus Amt udskiftede havejorden. Det skete først i 1990’erne og kostede 32 mio. kr, heraf betalte staten de 30 mio. Det var dengang Danmarks dyreste jordforurening.
Siden kom der mange andre forureningsskandaler
Mundelstrup-forureningen var speciel fordi man havde bygget parcelhuse oven på den forurenede jord – og også fordi forureningen var så massiv. Der var mange andre virksomheder der allerede i 1800-tallet forurenede deres omgivelser, men dels var virksomhederne ikke så store, og dels endte deres affald og udledninger i vandløbene – og dermed blev forureningens omfang mindre synlig. Den blev spredt og fortyndet.
I Danmark var vi desuden heldige at vi hverken har kul eller jern (eller andre metaller) i undergrunden. Og vi slap derfor for de voldsomme forureninger der ramte de områder hvor man udvandt kul og/eller smeltede jern. Men der kom dog også megen forurening fra tekstil- og papirfabrikker, og også fra garverier. Men den slags virksomheder blev længe placeret ved vandløb hvor man kunne udnytte vandets kraft – og samtidig lade det strømmende vand fjerne forureningen.
Det var dog ikke fordi man ville udnytte vandets kraft ved Mundelstrup at gødningsfabrikken blev bygget netop her. Det var fordi jernbanen passerede lige forbi, og der nogle år forinden var åbnet en station netop her. Jernbanen blev åbnet i 1862, og beslutningen om at bygge fabrik ved Mundelstrup blev truffet i 1870.
I 1900-tallet fik vi adskillige forureningsager der var endnu værre. Hvis vi ser bort fra forureningen af havmiljøet som både industrien, menneskers afføring og landbruget har bidraget til, så er det asbest-skandalen i Aalborg samt Cheminova og Grindstedværket, begge i Vestjylland, der er de værste. Men de 13 forskellige lokaliteter hvor Collstrop har imprægneret blandt andet telefon- og elmaster ved hjælp af kobber, arsen, chrom, fluor og diniprophenol kan samlet set blive dendyreste. Den værste af Collstrop-forureningerne ligger lidt syd for Esrum Sø og udgør derfor en potentiel stor risiko for livet i søen. Og endnu er man ikke kommet i gang med at fjerne de mange giftstoffer der er gravet ned på grunden.
Læs om nogle af de virksomheder der har gjort mere skade end gavn.
Ingen kommentarer endnu!