Den kunstige gødning til markerne

I løbet af 1800-tallet fik bønderne en nye muligheder for at skaffe gødning til markerne. Først bengødning, siden guano fra Sydamerika, superfosfat og chilesalpeter. Som man kan høre, kom en del fra udlandet, men der opstod også en dansk produktion af kunstgødning. Den første producent blev englænderen J. Owens der ejede Fredens Mølle på Amagerbro. Han forsøgte sig både med gødning lavet af knogler (benmel) og en såkaldt ‘patent-gødning’ hvor der bl.a. indgik lort fra mennesker. Men det var også ham der som den første i Danmark, producerede rigtig kunstgødning, det vi i dag kalder superfosfat. 

Superfosfat er resultatet af en længere proces der begynder med svovlkis og salpetersyre. Processen blev udviklet i 1840’erne, og allerede i 1850’erne begyndte Owen at fremstille superfosfat. Ret hurtigt kom flere andre producenter til, og bl.a. oprettede Owens efterfølger i 1871 en fabrik ved Mundelstrup Station vest for Århus. 

I 1891 oprettede Dansk Svovlsyre- & Superphosphat-Fabrik en ny fabrik i Kastrup. De byggede i 1919 en fabrik i Fredericia og skiftede i øvrigt senere navn til Superfos. I løbet af nogle årtier voksede den sig så stor at den overtog de fleste andre fabrikker, også fabrikken ved Mundelstrup. Den var i en periode en af de største gødningsfabrikker i Danmark, men i 1925 blev den lukket. Dengang vidste man godt at den nærliggende Geding Sø var blevet voldsomt forurenet med arsen og diverse tungmetaller, bl.a. bly. Det samme var Egåen der har sit udspring i søen, og også overfladejorden rundt om fabrikken var forurenet. Noget af forureningen var en følge af produktionen, mens andet var blevet spredt i forbindelse med brande på virksomheden. 

Da fabrikken lukkede, stoppede forureningen. Men den forsvandt ikke. Og skønt den næsten blev glemt, blev den genopdaget i 1980’erne. Det viste sig at området var så forurenet at det blev foreslået at nedlægge Mundelstrup Stationsby og flytte beboerne. Det endte dog med at jorden rundt om husene blev skiftet ud. Det skete først i 1990’erne og kostede 32 mio. kr, heraf betalte staten de 30 mio. Det var dengang Danmarks dyreste jordforurening.