Som regel handler teknologihistorie om de store opfindelser – som plove, såmaskiner, traktorer eller krudt, kanoner og dampmaskiner. Men der er teknologi alle vegne; vi er omgivet af teknologi, og også den ‘lille’ teknologi kan skabe revolutioner. I virkeligheden har mange af de ‘små’ teknologier forandret vores måde at leve på ganske meget – og vi kan ikke forestille os at skulle undvære dem. En af dem er komfuret.
I begyndelsen af 1800-tallet – altså i den periode hvor dansk landbrug begyndte at udvikle sig med nye maskiner og produktionsmåder – havde næsten ingen danskere noget vi kan kalde et komfur. I løbet af 1700-tallet var der ganske vist blevet udviklet store murede komfurer, og de var også blevet kendt i Danmark – første gang ordet ‘komfur’ kendes fra dansk, er i 1799 – men det var kun de mest velstående der havde råd til murede komfurer. Helt til midten af 1800-tallet havde man åbne ildsteder både i landkøkkenet og i bykøkkenet. Når man brugte gryde, stod den på en stativ af jern eller hang ned fra loftet.
I løbet af første halvdel af 1800-tallet blev komfuret imidlertid forbedret på flere måder. Bl.a. begyndte man at bruge jern eller kakler og man fik opdelt i komfuret i en koge/stege-sektion og en bagesektion. Det sidste gjorde det muligt at bage brød hver dag. Man kunne dermed også også få frisk brød hver dag. Man havde ganske vist bageovne før, men her bagte man typisk mange brød ad gangen – som så skulle holde sig indtil man bagte næste gang.
Den næste forbedring var at man begyndte at bygge komfuret op af støbejernsplader. Det kom dermed til at fylde mindre, og det blev nemmere at føre røgen op gennem skorstenen og også at undgå at der dryssede sod og andet snavs ned i maden. Køkkenmiljøet blev således sundere, og samlet set førte komfuret med den indbyggede ovn til en revolution i køkkenet – ligesom køleskabet senere fik tilsvarende stor betydning.
Hertil kom selvfølgelig at man nu kunne lave mere varieret mad. Især gav den indbyggede ovn nye spændende muligheder; flæskesteg med svær, der vel nærmest har haft karakter af nationalret i Danmark, kan vanskeligt laves uden en ovn i et komfur (det var umuligt at få temperaturen tilstrækkelig højt op i en traditionel bageovn). Det blev også meget lettere at bage og at stege frikadeller og pandekager. Man kunne desuden varme vand i komfuret.
Komfuret havde endnu en stor fordel – det sparede brænde. Når ilden som her kapsles ind, holder komfuret på varmen; den suser ikke bare ud gennem skorstenen. Og man kan tilmed bruge varmen til flere ting på samme tid, både til flere gryder og pander, men også til at bage og varme vand.
Det fritstående støbejernskomfur blev først udbredt i almindelige boliger fra 1860’erne, men hvis det var sket før, ville man have undgået en stor del af den voldsomme skovhugst der nær havde taget livet af alle danske skove først i 1800-tallet – og man ville også have sparet atmosfæren for store mængder CO2.Med de forbedrede muligheder for at stege, fulgte i øvrigt også en øget brug af hakkekød. Det skyldtes ikke mindst at tyskeren Karl Drais havde opfundet den hånddrevne kødhakkemaskine; den gjorde det meget lettere og hurtigere at hakke kød.
Ingen kommentarer endnu!