Skip to main content

Artikler i denne kategori

Danerne træder frem på scenen

Når vi kommer ind i jernalderen, kan vi godt tale om danere og Danmark. Hidtil har det kun givet mening at tale om ‘det område vi i dag kalder Danmark’, men i løbet af jernalderen trådte et folk ved navn danerne ind i historien. Det er et såkaldt germansk folk som er i familie med […]

Den tunge plov og permanente landsbyer

Efterhånden som man blev flere mennesker, blev presset på jorden hårdere, og selvom man nu havde lært at gøde jorden, blev jorderne alligevel efterhånden udpint. Derfor rev man med mellemrum sine gårde og landsbyer ned og byggede en ny i nærheden, og så dyrkede man den jord som byen havde ligget på. Det var en […]

I skyggen af Romerriget

Den danske jernalder begyndte nogenlunde samtidig med at Rom blev en selvstændig bystat, men det varede flere hundrede år før romerne og germanerne kom i kontakt med hinanden. De første større krigshandlinger fandt sted i 113 fvt, da to germanske stammer, kimbrerne og teutonerne, trængte ind i Østrig der dengang var en del af Romerriget. […]

Den tunge plov gav mad til flere

I tiden efter år 0 kom en ny plov til Danmark. Det var ‘den tunge plov’, også kaldet muldfjælsploven. Den førte til en revolution i landbruget og gjorde det muligt at brødføde flere mennesker. Hvorfor? Fordi den kunne noget som hverken kradsepinden, krogarden eller buearden kunne, nemlig vende jorden. Det gav et bedre såbed samtidig […]

Man kunne lave jern af lokale råmaterialer

Overgangen fra bronze- til jernalder betød ikke blot at man udskiftede et relativt blødt materiale med et hårdere og derfor mere anvendeligt materiale. Det betød også at langt flere fik mulighed for at lære at arbejde med at smelte og bearbejde metal. Men det vigtigste var at jernet blev fremstillet ud af et lokalt råmateriale, […]

Den germanske spredning

Sidste del af jernalderen i Danmark kaldes traditionelt germansk jernalder, men der var germanere længe før; de har imidlertid ikke efterladt sig arkæologiske spor der gør os i stand til at definere dem som et særligt folk. Germanernes første kerneområde var Danmark, Sydsverige og Slesvig-Holsten – altså nogenlunde det samme område hvor befolkningen i dag […]

Kæmpehøje og store haller

Med hyrdefolket kom en ny måde at begrave de døde på, nemlig i små høje – én person i hver grav. Hen mod overgangen til bronzealderen begyndte man at genbruge højene, måske fordi man begyndte at mangle jord. Men i løbet af bronzealderen begyndte man igen at begrave de døde enkeltvis i høje, og nu […]

En ny slags landbrug?

Der kom ikke nogen ny landbrugsrevolution i bronzealderen, men hestefolkets efterkommere spredte sig efterhånden ud over hele landet, og her blev de stillet over for meget forskellige naturforhold. Det måtte de tilpasse sig efter. Man dyrkede derfor mange forskellige afgrøder; foruden forskellige tidlige hvedesorter (enkorn, emmer og dværghvede) samt byg begyndte man i begyndelsen af […]

De første handelsrejsende i Europa?

Der var allerede i stenalderen forbindelse mellem Skandinavien og det øvrige Europa, men det blev mere tydeligt i bronzealderen. Man kan også se at nye impulser nu spredte sig hurtigere end før; det har altså været muligt at finde rundt i Europa. Man har naturligvis ikke haft kort, men alligevel var datidens europæere i stand […]

Da bronzen nåede til Danmark

Omkring 3500 fvt. fandt man ud af at blande kobber med tin så man fik bronze (med 90 % kobber og 10 % tin). Dette blandingsmetal er meget stærkere end rent kobber, men ikke så stærkt som jern. Det var dog velegnet til våben, redskaber og også til statuer. Desuden er det meget stabilt; selvom […]

Hyrdefolket var mælkebønder

Det var (formentlig) hyrdefolket i bondestenalderen der introducerede hesten til Danmark, men de introducerede også en ny måde at bruge kvæget på. De første bønder havde deres dyr for kødets (og skindets) skyld, mens hyrdefolket også brugte mælken. Det ved vi, fordi der er fundet flere åbne skåle og dørslagslignende kar fra perioden. De har […]

Var hyrdefolket indoeuropæere?

I løbet af bondestenalderen kom et nyt folk til Danmark. Det var hyrdefolket. De kom fra sydøst og havde forbindelse til yamnaya-kulturen der dengang blomstrede på slettelandet nord for Sortehavet. Moderne forskning viser dog at hyrdefolket næppe stammede direkte fra yamnayerne, men snarere udviklede sig parallelt med dem. Men måske ud fra en fælles baggrund. […]

Med hyrdefolket kom gravhøjene

Det mest synlige minde om hyrdefolket og deres efterkommere er de mange gravhøje i landskabet. Man mener der har været mindst 85.000 af disse høje i det danske område, men i dag er de fleste blevet pløjet over. De ældste (og mindste) høje blev bygget af hyrdefolket i bondestenalderen, mens de sidste blev bygget i […]

Den anden agrare revolution

Midt i bondestenalderen – omkring 2.800 fvt. – kom et nyt folk til Danmark. Der var et hyrdefolk med rødder i det moderne Ukraine og det sydlige Rusland. Hyrdefolket skabte et helt nyt teknologisk system – det differentierede landbrugssamfund. De vidste hvordan man kan udnytte relativ ufrugtbar jord som fx tørre stepper og andre områder […]

Tæmning og domesticering

Den store teknologiske revolution i den første periode er naturligvis indførelsen af landbruget og hvad deraf fulgte. Men egentlig var det vigtigste slet ikke landbruget i sig selv, men det at mennesket nu delvis satte naturens gang ud af kraft. Man havde ganske vist gjort det én gang før, da man tæmmede og domesticerede hunden, […]

Bondestenalderens store stengrave

I bondestenalderen begyndte man at begrave de døde på en ny måde, nemlig i grave bygget af store sten (megalitter), først som stendysser, senere som jættestuer. Sådanne grave findes over det meste af Vesteuropa, i Nordafrika og i Kaukasus, og de er med til at underbygge teorien om at landbruget blev udbredt takket være et […]

De første danske håndværkere?

Vi ved naturligvis ikke hvordan jæger-samlerne fik det daglige arbejde udført, men det er i hvert fald begrænset hvor mange specialiserede færdigheder de har haft brug for. Det ændrede sig da menneskene blev fastboende. Nu fik man brug for specialister og dermed også en større grad af arbejdsdeling. Nogle kunne passe dyr, andre dyrke jorden […]

Bønderne forandrede landskabet

Med landbruget fulgte ikke kun husdyr og dyrkede afgrøder, der kom også nye redskaber til brug i markerne. Heraf var det vigtigste den første plov, arden. Med den kunne man lettere dyrke jorden. Man havde også kradsepind og hakke, men med arden – der blev trukket af en okse – kunne man få mere udrettet. […]

Byg og hvede – og grød og brød

Det ser ud til at landbruget – da det endelig nåede frem – ret hurtigt blev spredt til hele Danmark, og det ser også ud til at næsten hele den oprindelige ‘landbrugspakke’ kom som en samlet pakke. Den omfattede bl.a. byg og forskellige slags hvede samt får, geder, køer og grise, altså de planter og […]

Det første danske landbrug

I dag er Danmark kendt som et landbrugsland, men faktisk var Danmark et af de sidste steder i Europa hvor man begyndte at dyrke jorden og holde husdyr. Først for omkring 6.000 år siden nåede landbruget til Danmark, og datidens danskere blev fastboende bønder med huse, husdyr og dyrkede planter. Og dermed trådte de ind […]

Levede jæger-samlerne i pagt med naturen?

Jægerstenalderen er uden sammenligning den længste periode i Danmarks historie, men det er også den periode hvor menneskene påvirkede naturen og miløet mindst. De havde heller ikke behov for at gøre det. De kunne jage og samle deres føde hvor de kom frem, og de kunne flytte sig med jagtdyrene og årstiderne når der var […]

De første pottemagere

I slutningen af fiskerstenalderen (også kaldet Ertebølle-tiden) nåede en anden vigtig teknologi til Danmark, det var kunsten at lave potter og andre køkkenredskaber af ler. Det er endnu et eksempel på en stor opfindelse, der umiddelbart ser ret lille ud. Det er ikke kun store maskiner der laver teknologiske revolutioner. Blandt de andre små, store […]

De første skibsbyggere – både af træstammer

I Danmark er man overalt tæt på vandet. Og i fiskerstenalderen – det man også kalder Ertebølle-kulturen – var man endnu tættere på. Det meste af året boede man ved vandet, og det var her man fandt det meste af sin føde – enten ved at fange fisk og sæler eller ved at samle østers, […]

Hunden – menneskets første ven

Hunden er ikke kun menneskets bedste ven, den er også vores første husdyr. De ældste sikre spor af hunde i forbindelse med mennesker er ca. 14.000 år gamle og fra Tyskland. Det er dog sandsynligt at domesticeringen begyndte meget tidligere. Det er usikkert hvor det skete; det kan være sket i Europa, men det er […]

Fiskerstenalderen – de første kystfiskere

Selvom stenalderens mennesker både gik på jagt, fiskede og samlede spiselige fødevarer som bær, nødder, østers og muslinger, så forskød deres fødevalg sig markant gennem tiden. Det skyldtes primært den stigende temperatur. De første stenaldermennesker færdedes i et koldt og tundraagtigt landskab befolket af rensdyr og siden andre store floklevende pattedyr, men efterhånden som det […]

De første overvintrere og deres teknologi

De første mennesker der kom til Danmark, kunne ikke overvintre her; det var endnu for koldt. Men fra omkring 11.800 år fvt. fulgte godt tusinde år med højere temperaturer, helt op til 15-17 grader om sommeren. Det kaldes for Allerød-tiden fordi det var i en grusgrav ved Allerød at man fandt de første spor fra […]

Teknologien begyndte med sten og ild

Vi ved ikke meget om hvilke redskaber disse første indvandrere brugte, men de har i hvert fald haft våben af træ, knogler og sten, og de har også kunnet lave bål. Begge disse opfindelser skete længe før homo sapiens opstod, stenredskaber for mindst 3 mio. år siden, og kontrol af ild for mindst 1 mio. […]

Var de første ‘danskere’ danske?

De ældste spor af homo sapiens i Danmark er fra omkring 12.100 fvt., altså godt 14.000 år gamle. På det tidspunkt var den sidste istids enorme iskappe ved at trække sig tilbage, og dyr og planter var begyndte at vandre ind. Blandt de første dyr var rensdyr, og med dem fulgte også rensdyrjægere. De kom […]