Vi ved ikke meget om hvilke redskaber disse første indvandrere brugte, men de har i hvert fald haft våben af træ, knogler og sten, og de har også kunnet lave bål. Begge disse opfindelser skete længe før homo sapiens opstod, stenredskaber for mindst 3 mio. år siden, og kontrol af ild for mindst 1 mio. år siden. Begge dele er dermed også ældre end neandertalerne.
Deres ældste våben må have været træspyd med spidser af flint; først senere er buer og pile kommet til. I begyndelsen har de måske haft deres flint med sig, men de fandt sikkert hurtigt ud af at der er masser af flint i Danmark. Det var mange steder let at få fat i, det lå – og ligger fortsat – rundt om på strandene. Det er dog bedst at bruge flint der ikke har været udsat for frost, og den fandt man nede i jorden. Senere begyndte man endda at lave flintminer med lange gange under jorden. Det var de første miner i Danmark.
Flint var i de følgende mere end 10.000 år danskernes vigtigste råstof, og efterhånden blev det også en meget vigtig eksportvare. Der er produceret så mange redskaber og våben af flint at de danske museers lagre i dag er fyldte med dem.
Den største af alle de opfindelser stenaldermennesket kendte, var dog bålet – det at kunne lave ild, kontrollere den og også gemme og flytte gløderne. Det er uden tvivl den første store teknologiske revolution i menneskets historie, og en af de vigtigste overhovedet. Det gjorde det både muligt at tilberede mad, give varme og skabe tryghed. Ilden gjorde det også lettere for mennesket at overleve i koldere egne – og den var desuden et godt værn mod rovdyr.
Men den største betydning var måske den sociale; ilden gjorde det muligt at lave bål og dermed at etablere nogle relativt trygge overnatningssteder i den mørke og farlige omverden. Ilden gjorde det således mere nærliggende at leve sammen i grupper – og dermed også nødvendigt at underordne sig gruppens regler.
Vi ved ikke hvornår mennesket lærte at beherske ilden, men det er sikkert mere end en mio. år siden. Det ældst kendte bål er fundet i det nordlige Israel. Det er omkring 790.000 år gammelt.
Hvad er teknologi?
Men hvad er egentlig teknologi? Slår vi op i Den danske ordbog står der “anvendelse af videnskabelig viden og tekniske hjælpemidler til praktiske formål, fx til løsning af bestemte produktions- og arbejdsopgaver”. Teknologi bliver således først til ‘teknologi’, når det bliver brugt systematisk og bevidst.
Hvornår skete det første gang? Det kan vi kun gisne om, men det skete formentlig i Østafrika for flere millioner år siden, før der var noget der hed homo sapiens. Vi forbinder nok ikke umiddelbart teknologi med datidens redskaber af sten, træ og ben, det har jo ikke meget med maskiner og computere at gøre. Men teknologi er enhver form for bevidst brug af redskaber, værktøjer, våben og materialer.
Det er ikke teknologi at drikke vand af sine hulede hænder, men det er teknologi at lave en drikkeskål, også selv om den er lavet af en melon. Men hvad med sten, er det teknologi at kaste sten mod et bytte eller en fjende? Her må man sige nej, at kaste med sten er noget instinktsmæssigt; men så snart vi bearbejder stenen – eller binder den fast til et skaft – bliver det til teknologi.
Hvis ordet er lidt svært at få hold på, skyldes det nok at det på samme tid både dækker over noget med viden og erfaring samt noget med tekniske hjælpemidler. Det er således ikke teknologi at vide hvordan man laver en stenøkse, det bliver først til teknologi når man rent faktisk gør det – og vel at mærke gør det ud fra sin viden og med relevante hjælpemidler, i dette tilfælde slagsten.
Ordet ‘teknologi’ kommer af to græske ord, ‘téchnë‘ og ‘lógos‘. Det første betyder kunst og håndværk, det andet ord, tanke og fornuft. Men hvorfor bruger vi et ord med græsk oprindelse her? Det gør vi fordi moderne videnskab har sine rødder i antikkens Grækenland, og fordi de sidste mange århundreders videnskabsmænd, opfindere og fabrikanter overalt i vores del af verden mv. har taget udgangspunkt i græsk (og latin) når de havde brug for at konstruere nye ord. Det er ikke tilfældigt at de har brugt (og stadig bruger) græsk og latin, men det er heller ingen naturlov at gøre det.
Man kan beskæftige sig med teknologihistorie på flere måder. Det ene yderpunkt er at betragte teknologi som noget der alene har med redskaber, materiale og maskiner at gøre, mens det andet yderpunkt omvendt ser teknologi som noget der kan sætte gang i en bestemt udvikling af samfundet. Hvis vi fx ser på fjernsynet, vil den første tilgang se på hvordan fjernsynet virker – og herunder den teknologiske udvikling af fjernsynet fra små grumsede billedrørsfjernsyn til store knivskarpe fladskærme. Den anden vil derimod se på hvordan fjernsynet og det at se fjernsyn har forandret vores dagligdag.
Man kan også kombinere de to måder og samtidig supplere med spørgsmål som hvorfor opfandt man flintøksen? Hvorfor var og er der nogen der havde behov for – og lyst til – at fælde træer? Hvordan påvirkede det stenalderens mennesker at de kunne fælde træer? Og hvordan påvirkede øksen samfundet, miljøet og klimaet? Osv., osv. Der kan stilles mange spørgsmål, og ofte er det den slags spørgsmål der er mest interessante.
I denne web-blog bruger vi den kombinerede – såkaldt kontekstuelle – tilgang, men pladshensyn gør det ikke muligt at komme forbi alle spørgsmål der kunne være relevante.
Et andet spørgsmål er, om det er samfundet der skaber teknologien, eller teknologien der skaber samfundet? Her tager vi udgangspunkt i at begge dele sker på samme tid – enhver ny teknologi er et produkt af det samfund den er udviklet i, men samtidig er brugen af teknologien også med til at skabe fremtidens samfund. I det lys bliver det således mindre interessant hvornår en opfindelse er gjort – og af hvem. Det er mere interessant hvornår den blev taget i brug – og til hvad.
Pingback:Levede jæger-samlerne i pagt med naturen? – Danmarks Teknologihistorie