Skip to main content

Var de første ‘danskere’ danske?

De første jagtdyr i Danmark – en rensdyrflok med kalve Sådan må der have set ud da Hamburg-jægerne gik på jagt efter rensdyr på den træløse tundra. Man kan se rensdyrene over lang afstand, men rensdyrene kan også høre og lugte jægerne. Så det har været nødvendigt for jægerne at lægge sig i skjul hvor rensdyrene ville passere forbi. Herfra har de kunnet overrumple dyrene og ramme dem med deres kastespyd. Billedet er fra den nordnorske ø Magerøy. Foto: Peder Meyhoff (CC BY-SA 3.0)

De ældste spor af homo sapiens i Danmark er fra omkring 12.100 fvt., altså godt 14.000 år gamle. På det tidspunkt var den sidste istids enorme iskappe ved at trække sig tilbage, og dyr og planter var begyndte at vandre ind. Blandt de første dyr var rensdyr, og med dem fulgte også rensdyrjægere. De kom fra den såkaldte Hamburg-kultur i Nordtyskland. I begyndelsen kom de her kun på jagt, det var alt for koldt at overvintre. Men selvom de formentlig kun var bevæbnet med spyd, var de dog i stand til at jage og dræbe de store hurtige rensdyr. Om foråret og efteråret vandrer rensdyr i store flokke, og jægerne har kunnet overrumple dem på steder hvor mange dyr har været samlet på samme tid. Ved Slotseng i Sønderjylland har arkæologer fundet rester af 11 rensdyr der er slået ihjel, slagtet og spist. De stammer fra omkring 12.000 år fvt.

Der går en lige linje fra de første mennesker i Danmark til nutidens danskere, i hvert fald forstået på den måde at nogle gener fra datidens mennesker kan genfindes hos moderne danskere. Men det er ikke en ren linje. Den første befolkning er flere gange blevet blandet op med nye indvandrere, mest omfattende i bondestenalderen (den såkaldt ‘yngre’ stenalder) og i bronzealderen. Der er også senere kommet store indvandringer, og den danske befolkning i dag er så blandet at det ikke giver mening at tale om ‘danskere’ som nogle der tydeligt adskiller sig fra befolkningen andre steder i det nordlige Europa. 

Men faktisk er danskerne – og de øvrige skandinaver – nogle af de mindst blandede folk i Europa. Det skyldes ganske enkelt at vi bor ret afsides i Europa. Det samme mønster gælder også med teknologi.

Det meste teknologi er kommet til Danmark fra syd og især sydøst, og det har derfor skullet passere en lang vej inden det nåede frem til os. Centret for teknologisk innovation har gennem de sidste to-tre tusinde år forskudt sig fra Mellemøsten til først Sydeuropa og siden Nordvesteuropa og USA, og det var – med enkelte undtagelser som fx vikingeskibet – først i slutningen af 1800-tallet at dansk teknologi begyndte at nærme sig de førende i verden. Inden da var Danmark på alle måder en udkant.

Rypelyng, også kaldet dryas. Rypelyng var en af de første planter der vandrede ind i Danmark efter at isen havde trukket sig tilbage. Det er egentlig en dværgbusk, men den bliver kun ganske lav. Andre af de første planter var engelskgræs og strandvejbred. Men det varede længe før der kom små træer. Denne første periode kaldes for dryas-tiden efter rypelyngs latinske navn. Da det blev varmere, trængte andre planter ind og udkonkurrererede rypelyng, men den kan endnu ses i bl.a. det nordlige Skandinavien. Billedet er fra Abisko i Nordsverige. Foto: Peder Meyhoff (CC BY-SA 3.0).

Hvordan blev danskerne ‘danske’?

Den nuværende befolkning i det vi i dag kalder Danmark, stammer hovedsageligt fra en række større eller mindre bølger af indvandrere – som kom med hver deres teknologier. Den første var jægerne, derefter kom bønderne, hyrdefolket og bronzefolket.

Jægerne begyndte deres strejftog efter at isen var væk, og de havde Danmark for sig selv i den lange periode vi kalder jægerstenalderen eller ældre stenalder. I sidste del af jægerstenalderen var man så fokuseret på fiskeri og jagt på havet at man med god ret kan kalde denne periode for fiskerstenalderen. Den bliver dog som regel kaldt for Ertebølle-kulturen efter en stor køkkenmødding fundet nær Ertebølle i Himmerland.

I sidste del af stenalderen kommer et helt nyt folk til Danmark. De er bønder og stammer oprindeligt tilbage fra Mellemøsten. De dyrker jorden og holder forskellige drøvtyggere som husdyr, mest for kødets skyld. Deres periode kaldes bondestenalderen eller yngre stenalder.

I løbet af bondestenalderen vandrer en ny slags bønder ind. Det er hyrdefolket. De har heste og har rødder til det østlige Ukraine og det sydlige Rusland. De er bønder ligesom deres forgængere, men har muligvis oprindelig haft en mere nomadepræget kultur.

Den næste gruppe der ankommer, er bronzefolket. De introducerer brug af metal til Danmark, og trækker dermed Danmark ud af stenalderen og ind i bronzealderen. De kommer fra det sydøstlige Europa, og har formentlig været ret tæt i familie med hyrdefolket. Det er dog usikkert hvor stor denne indvandring er, og måske er der mest tale om at kendskabet til bronze er blevet spredt uden større folkevandring.

Den sidste større gruppe er som den foregående bønder, men gør mere brug af mælk end deres forgængere. Det er også dem der bringer høns til Danmark. Og desuden har de et nyt metal med sig, det er jern, der er meget stærkere end bronze – og som også forudsætter en mere udviklet teknologi. Dermed er Danmark nået ind i jernalderen.

Jernalderfolket er stærkt påvirket af de mellemeuropæiske keltere, men kommer oprindeligt selv fra Ukraine og omegn. De der bosætter sig i Danmark og omegn, træder senere frem som dem sproghistorikerne kalder for ‘germanere‘. Herfra spreder de sig over det meste af Nord- og Mellemeuropa, men dem der bliver tilbage i Danmark, bliver til de første vi kan kalde ‘danskere’.

Efter dem kommer mange mindre grupper til landet, men de ender alle med at blive assimileret i den eksisterende befolkning.

Ingen kommentarer endnu!

Din e-mail vil ikke blive vist.