Skip to main content

De første overvintrere og deres teknologi

Datidens landskab Landskabet i jægerstenalderen varierede meget afhængigt af klimaet. I Allerød-tiden var der spredt skov med større træer som birk, men ellers var det længe nogenlunde et landskab som dette, der dominerede i Danmark. Her er blomster, græs og små buske – og landskabet bærer ingen spor af landbrugets aktiviteter. De små vandløb er ikke lagt i rør, stenene er ikke fjernet, og markarbejdet har ikke udjævnet landskabets former. Billedet er fra Ålsfjellet i Norge. Foto: Peder Meyhoff (CC BY-SA 3.0).

De første mennesker der kom til Danmark, kunne ikke overvintre her; det var endnu for koldt. Men fra omkring 11.800 år fvt. fulgte godt tusinde år med højere temperaturer, helt op til 15-17 grader om sommeren. Det kaldes for Allerød-tiden fordi det var i en grusgrav ved Allerød at man fandt de første spor fra denne tid. Der er siden fundet adskillige bopladser fra perioden; det ser ud til at Allerød-folket flyttede rundt mellem forskellige bopladser. Der er endnu ingen sikker dokumentation for at de overvintrede i Danmark, men vi ved at de jagede rensdyr og også en række andre pattedyr som bæver, urokse, elg og forskellige hjorte. Især elge fik stor betydning som jagtdyr. I Allerød-tiden var bue og pil helt sikkert taget i brug; det er et velegnet våben til jagt på større skovdyr.

Set over en lang periode blev klimaet gradvist varmere i løbet af stenalderen, men omkring 10.900 fvt. faldt temperaturen på store dele af den nordlige halvkugle. Især blev vintrene koldere. Både mennesker, dyr og planter må have oplevet det som noget nær en katastrofe.

Der er mange teorier om årsagen – vulkanudbrud, meteornedslag eller store mængder koldt smeltevand der fra Canada strømmede ud i Nordatlanten og afbrød Golfstrømmen. Den sidste teori har flest tilhængere. Men under alle omstændigheder blev det nu igen så koldt i Danmark, at det kun var sæson-jægere der kunne færdes her, og igen med rensdyret som det primære jagtobjekt.

Det varede imidlertid kun til omkring 9.500 fvt., så vendte klimaet igen, og denne gang meget dramatisk. I løbet af kun ti år steg temperaturen på Grønland med hele 8 grader, og også Skandinavien fik en markant temperaturstigning. Vi ved ikke hvad det skyldtes, men en forklaring kan være at en meget stor meteor har ramt jorden. I 2018 kunne et dansk-ledet forskerhold i hvert fald dokumentere at der i det nordlige Grønland ligger et stort krater gemt under isen. Det stammer fra et meteornedslag der kan være sket så sent som netop omkring 10.000 fvt. Der vil sikkert blive forsket videre i spørgsmålet i de kommende år, så foreløbig må vi nøjes med at skrive at der kan være en sammenhæng mellem meteornedslaget og temperaturstigningen.

Efter den pludselige temperaturstigning fortsatte temperaturen med langsomt at stige i de næste flere tusinde år. Og nu vandrede  mennesket igen ind fra syd, og denne gang for at slå sig ned permanent. Med sig havde de naturligvis forskellige redskaber og våben. Begge dele var som tidligere lavet af træ, flint og knogler, men de brugte også muslingeskaller, fiskeben og andre naturmaterialer.

I den hidtil ældst kendte grav der er fundet i Danmark – en kvindegrav fra ca. 8.250 fvt. fundet ved Hammelev vest for Haderslev – fandt man foruden en lille flintøkse og en håndfuld små flinteflækker også en synål af fugleben. Den sidste har uden tvivl været en af datidens vigtigste redskaber. Med den kunne man lave tøj.

Det er typisk sådan at historieskrivningen har mest fokus på de store og markante opfindelser, men mange tilsyneladende små opfindelser er i virkeligheden meget store. Og synålen er en af dem. Synålen gjorde det muligt at sætte flere skindstykker sammen således at man kunne lave sammenhængende tøjstykker. Og uden varmt og dækkende tøj ville man næppe have været i stand til at overvintre så langt mod nord.

En anden lille og stor opfindelse som datidens indvandrere havde med sig var, var fiskekrogen. Der er i Danmark fundet fiskekroge fra omkring 9.000 fvt. De er lavet af ben. Med dem har man relativt let kunnet skaffe sig et godt tilskud til den nødvendige føde – i hvert fald hvis man levede ved kysten. Og det blev der stadig flere der gjorde, især efter 7.000 fvt. hvor isen mod nord efterhånden også var smeltet, og det var blevet varmere.

Også lysteren var tidligt i brug som fiskeredskab, det er et gaffellignende redskab der klemmer sammen over de fangede fisk, typisk vha. modhager. De blev brugt på forskellig måde og til forskellige fisk, men princippet var altid det samme. Fiskeren stak redskabet ned mod fisken, og hvis det ramte fisken, blev fisken holdt fast af modhagerne. Lystre blev især brugt til at fange (‘stange’) ål med, og det kaldes derfor også for et ‘ålejern’.

Lystre
Lystre. Som man kan se, kunne det fås i forskellige udformninger.
Helt op til vor tid har lysteren været et almindeligt redskab i fiskeriet. Med en lampe i den ene hånd og en lyster i den anden var det ret nemt at vække og fange de sovende fisk. Lystren endte dog med at at blive kritiseret af flere grunde – dels fordi det er en ‘usportslig’ måde at fiske på, og dels fordi den bidrog til at reducerere bestanden af især ål. Brug af lystre blev derfor forbudt i Danmark i 2009.
Lystrene her er fotograferet på Limfjordsmuseet i Løgstør. De er lavet af jern, men stenalderens lystre var typisk lavet af gevirer fra rensdyr og hjorte. Foto: Peder Meyhoff (CC BY-SA 3.0).

Ingen kommentarer endnu!

Din e-mail vil ikke blive vist.