Elmotorer kan laves så små at de kan bruges alle vegne, og så har de den fordel at de hverken lugter eller sviner. Derfor egner de sig rigtig godt til brug i hjemmet og på ‘rene’ arbejdspladser som kontorer. Men det tog faktisk ret langt tid inden de første elmotorer blev almindelige i de private […]
Slutningen af 1800-tallet førte til en hurtig fornyelse af landbrugets maskinpark. Det skabte en hel ny industri, og fabrikation af landbrugsmaskiner blev en drivende kraft i industrialiseringen af Danmark. Men den danske produktion var længe baseret på fremstilling af kopier af britiske og amerikanske maskiner. Og hvis der ikke var tale om deciderede kopier, så […]
Hjulploven havde stor betydning for udviklingen i Nordeuropa i middelalderen og frem. Den gjorde det muligt at opdyrke større arealer end tidligere og dermed også øge landbrugsudbyttet og befolkningen. Men den var stort set ikke blevet videreudviklet, og det blev efterhånden klart at der var behov for en afløser. Fra slutningen af 1600-tallet begyndte man […]
Efterhånden som byerne voksede, blev der også grundlag for flere stadigt mere specialiserede håndværk. Allerede i stenalderen var der flintesmed, siden kom der bronzesmede, jernsmede og træsmede. Formentlig er den gamle fællesgermanske betydning af ordet ‘smed’ simpelthen ‘håndværker’, og først senere er det blevet indskrænket til kun at betegne håndværkere der arbejder med metal. Vi […]
I begyndelsen af middelalderen skete der markante forbedringer af den måde man dyrkede jorden på. Muldfjælsploven var allerede i løbet af jernalderen blevet udbredt til dele af landet, og ved begyndelsen af vikingetiden var den formentlig almindelig alle steder. Senest i begyndelsen af middelalderen blev den udstyret med et forstel med hjul – og kaldes […]
I tiden efter år 0 kom en ny plov til Danmark. Det var ‘den tunge plov’, også kaldet muldfjælsploven. Den førte til en revolution i landbruget og gjorde det muligt at brødføde flere mennesker. Hvorfor? Fordi den kunne noget som hverken kradsepinden, krogarden eller buearden kunne, nemlig vende jorden. Det gav et bedre såbed samtidig […]
Der kom ikke nogen ny landbrugsrevolution i bronzealderen, men hestefolkets efterkommere spredte sig efterhånden ud over hele landet, og her blev de stillet over for meget forskellige naturforhold. Det måtte de tilpasse sig efter. Man dyrkede derfor mange forskellige afgrøder; foruden forskellige tidlige hvedesorter (enkorn, emmer og dværghvede) samt byg begyndte man i begyndelsen af […]
De første mennesker der kom til Danmark, kunne ikke overvintre her; det var endnu for koldt. Men fra omkring 11.800 år fvt. fulgte godt tusinde år med højere temperaturer, helt op til 15-17 grader om sommeren. Det kaldes for Allerød-tiden fordi det var i en grusgrav ved Allerød at man fandt de første spor fra […]
