Industrialiseringen

Man kan have mange meninger om hvilken opfindelse der er den største. Er det ploven, krudtet, forbrændingsmotoren eller atombomben? Computeren, internettet eller kunstig intelligens? Men når alt kommer til alt, er de vigtigste uden tvivl vandklosettet og renseanlæggene. Der er mange opfindelser der har gjort livet lettere – eller har gjort det lettere at slå […]

Indtil 1880’erne var syge, handicappede, ældre der ikke længere kunne arbejde og forældreløse børn, stort set overladt til sig selv og sin familie. Kun hvis man ikke kunne få hjælp af familien eller andre private, blev ens overlevelse en sag for det offentlige. Det betød typisk at man kom ‘på auktion’ blandt bønderne, eller at […]

Når man skriver om teknologiens historie, er man ofte tilbøjelig til at glemme køkkenteknologien. Men her er der faktisk sket ganske meget i tidens løb, og ganske meget har haft stor betydning for vores måde at leve på. Og på vores måde at omgås vores omverden på. Tilberedning af mad var gennem årtusinder en af […]

På trods af radioens store popularitet holdt de traditionelle trykte medier længe deres position som det vigtigste medie, og op gennem 1900-tallet kom der endda flere af dem. Det skyldtes selvfølgelig at det købedygtige publikum blev meget større i perioden, men der kom også en række opfindelser som gjorde de trykte medier både billigere og […]

Elmotorer kan laves så små at de kan bruges alle vegne, og så har de den fordel at de hverken lugter eller sviner. Derfor egner de sig rigtig godt til brug i hjemmet og på ‘rene’ arbejdspladser som kontorer. Men det tog faktisk ret langt tid inden de første elmotorer blev almindelige i de private […]

Sidst i 1800-tallet havde man jo længe haft jernbaner drevet af damp – ja, de var en de vigtigste forudsætninger for den hastige industrialisering gennem 1800-tallet. Og nu havde man også fået elmotorer – i 1886 opfandt amerikaneren F. J. Sprague den første praktisk anvendelige og driftssikre elektromotor. Den tog han bl.a. i brug til […]

En af Danmarks mest innovative opfindere var Valdemar Poulsen (1869-1942). Han opfandt bl.a. telegrafonen der kan betegnes som verdens første båndoptager og verdens første elektromagnetiske medie. Men Poulsen var forud for sin tid, og telegrafonen blev ikke nogen kommerciel succes. Men noget med mere held fik Poulsen med sin næste store opfindelse, buesenderen – den […]

Omkring 1900 var informationsteknologien fortsat i sin start. Ganske vist var den elektriske telegraf blevet opfundet helt tilbage i 1840’erne, men omkring 1900 var det endnu kun de færreste danskere der havde prøvet at sende eller modtage et telegram. Mere folkelig succes fik telefonen som skotsk-amerikaneren Graham Bell fik patent på i 1876. Allerede 1879 […]

Siden oldtiden har man vidst at strømmende vand har stærke kræfter, og man har da også brugt vand til at drive maskiner som øsehjul (noria) og vandmøller. I Danmark blev de første vandmøller taget i brug i middelalderen. De blev efterhånden videreudviklet og stadig mere effektive – med vandturbinen som det sidste led. Der er […]

Omkring 1900 havde Danmark tre store opfindere, Poul la Cour, Valdemar Poulsen og Jacob Ellehammer. I dag er det næsten kun den sidste vi husker, man de to andre fik – på hver deres måde – mindst lige så stor betydning. La Cour og Poulsen blev de første it-opfindere i Danmark, og la Cour byggede […]

Den første form for elektrisk lys var kulbuelys hvor en elektrisk strøm blev sendt mellem to elektroder af kul. Det gav et kraftigt lys, men var ikke særlig praktisk. Og når vi i dag taler om elektrisk lys, tænker vi primært på elektriske pærer og lysstofrør – eller noget der ligner.  De første pærer var […]

Efterhånden fik også de mindre byer vandværker – ofte på initiativ af borgere organiseret i andelsforeninger – og også kloakeringen blev forbedret, men det varede længe inden de første rensningsanlæg blev etableret. Ligesom med vandværkerne kom inspirationen udefra, fra USA og England – hvis storbyer naturligvis havde større problemer end Danmark. Her åbnede man omkring […]

I 1853 blev København og en række andre danske byer ramt af en voldsom koleraepidemi der i løbet af få måneder dræbte næsten 7.000 mennesker, heraf mere end halvdelen i København. Epidemien toppede i juli måned hvor der nogle dage døde over 200 mennesker. Det var især ældre og fattige der mistede livet, men også […]

Da byerne i løbet af vikingetiden og middelalderen begyndte at vokse sig større, fik de et problem – at skaffe sig af med den menneskelige afføring. Klostrene havde vandskyllende toiletter, borgene havde såkaldte ‘hemmeligheder’ der dumpede afføringen ned i voldgraven, og på landet endte afføringen typisk på møddingen sammen med dyrenes afføring. Men i byerne […]

Jernbanerne forandrede det danske landskab, skabte nye stationsbyer og sendte store gamle landsbyer ud i glemslen. Også anlægget af banerne var en stor teknologisk bedrift, selvom det jo ikke var nødvendigt at sprænge sig vej gennem bjergene som i vores nabolande. Til gengæld gjorde jernbanen det nødvendigt at bygge større og stærkere broer.  Indtil 1844 […]

Jernbanerne førte i sidste halvdel af 1800-tallet til stor vækst i transporten af gods, men væksten var i gang i forvejen. Og dengang blev det meste gods transporteret med skib. Man kan med nogen ret tale om at 1800-tallet var skibstransportens århundrede. Det er i hvert fald den periode hvor skibe og havne stod for […]

I forbindelse med de store afvandingsprojekter blev der også bygget kanaler til at lede vandet væk fra de tørlagte søer og fjorde. Typisk gravede man to kanaler, en såkaldt landkanal til at fange vandet fra oplandet, og en sø- eller vandkanal til at lede vandet væk fra de nye marker. De sidste var suppleret med […]

Det første større afvandingsprojekt i Danmark gik ud over Lille Vildmose i Himmerland. Det blev påbegyndt i 1760, og tørlagde de søer der lå i mosen. Manden bag projektet var godsejer Adam Gotlob Moltke. Han havde fået mosen foræret af kongen på betingelse af at han ville opdyrke den. Desuden fik han 20 års skattefrihed […]

Slutningen af 1800-tallet førte til en hurtig fornyelse af landbrugets maskinpark. Det skabte en hel ny industri, og fabrikation af landbrugsmaskiner blev en drivende kraft i industrialiseringen af Danmark. Men den danske produktion var længe baseret på fremstilling af kopier af britiske og amerikanske maskiner. Og hvis der ikke var tale om deciderede kopier, så […]

Selvom det i høj grad var nydelsesindustrien der stod for den mest markante udvikling i sidste halvdel af 1800-tallet, så skete der også en hel del i de mere traditionelle virksomheder. Tekstilbranchen var den første industrigren der fik store nye fabrikker. Men Danmark fik også store fabrikker inden for andre gamle brancher som skibsbygning, papirfremstilling […]

En smart opfindelse skabte sidst i 1800-tallet et veritabelt industrieventyr i det sydøstlige Danmark. Det var kunsten at lave sukker af roer. Det var dog ingen nyhed; allerede før 1600 var man klar over at roer indeholder sukker som kan udvindes når man koger dem. Men roesukker var dyrt ift. rørsukker, og roesukker blev derfor […]

I forlængelse af landboreformerne sidst i 1700-tallet steg både landbrugsproduktionen og det dyrkede areal op gennem 1800-tallet. Man havde også en stor eksport af korn til de mere industrialiserede lande, især England. Det gjorde bønderne velstående, de fik efterhånden betalt deres gårde, de fik forbedret deres redskaber og maskiner – og de fik råd til […]

Blandt de fattige drenge som blev løftet fra fattigdom til en bemærkelsesværdig karriere sidst i 1800-tallet, var Emil Christian Hansen. Han blev født i 1842 i Ribe hvor hans far var maler. Barndomshjemmet var fattigt, og Emil var derfor ofte nødt til at hjælpe sin far. Det var også hans far der bestemte at Emil […]

Efter de store opdagelsesrejser kom en række nye varer til Europa. Og især forandrede de nye eksotiske nydelsesmidler danskernes liv. Inden 1700-tallet kendte danskerne kun fire nydelsesmidler, øl, vin, mjød og spiritus (primært snaps), men nu fik de også tobak, chokolade, kaffe og te.  De vandt alle først frem i overklassen og blev – ligesom […]

De danske tobaksfabrikkers historie er en historie om en hastig centralisering – fra næsten (mindst) én i hver købstad til én i hele landet. Tobak blev først kendt i Europa efter at Columbus havde genopdaget Amerika i 1492, og det kom til Danmark i sidste halvdel af 1600-tallet hvor forskellige ‘tobaksspindere’ fik privilegium til at […]

I begyndelsen af industrialiseringen fyldte klædefabrikkerne meget. Det samme gjorde virksomheder der arbejdede med jern, især produktion og reparation af landbrugsmaskiner. Her skete en glidende overgang fra traditionelle smedjer over mindre maskinværksteder til store maskinfabrikker. Også skibsværfterne voksede i perioden. Men også en fjerde branche voksede sig stor i perioden, nydelsesindustrien. De stadigt større byer […]

Kapitalismen og industrialiseringen gik hånd i hånd; de udviklede sig sammen. Men hvor kapitalismen udviklede sig langsomt via bl.a. banker og aktier, så skete industrialiseringen mere pludseligt og voldsomt. Årsagen var to opfindelser der på hver sin måde overskred den kendte teknologi. Den ene er var skotten James Watts forbedringer af Newcomens dampmaskine. Den anden […]

Industrialiseringen i England gik hånd i hånd med udviklingen af kapitalismen, og det samme skete her i Danmark, blot senere. Kapitalismen var imidlertid ikke noget der brød igennem på én gang; der var en række trin på vejen, nogle politiske, andre teknologiske. I Danmark tog man de første skridt med landboreformerne sidst i 1700-tallet, især […]

Dampmaskinen var en stor opfindelse der var med til at sætte fart på industrialiseringen, men i virkeligheden var dampmaskinens glansperiode relativ kort; i Danmark varede den kun knap 50 år, fra 1850’erne til omkring 1900, så blev den udkonkurreret af elmotoren og forbrændingsmotoren. Jernbanen – der jo begyndte som en rullende dampmaskine – fik imidlertid […]

I 1859 skrev H. C. Andersen sangen Jylland mellem tvende have. Her drømte han om dampdragen der snart vil flyve mellem de rige jyske bøndergårde. Den vision gik hurtigt i opfyldelse – selvom hastigheden ikke ligefrem var flyvende i de første år.  Jernbanen kom som dampmaskinen fra England; her havde man længe haft jernbaner der […]

Også i dag ser man protester mod indførelse af ny (eller større) teknologi, især hvis det pågældende skal placeres i nabolaget – tænk fx på debatterne om højspændingsledninger, vindmøller og genmodificering. I 1840’erne var det dampmaskinerne der skabte debat. De larmede og udsendte en ubehagelig røg. De blev også kritiseret for at være endnu mere […]

I løbet af 1830’erne blev de mest fremsynede mænd i Danmark klar over at damp var fremtiden. Med kul og damp kunne man drive store fabrikker uafhængigt af vandkraft, og det var ikke mindst interessant i en lavlands-by som København. Men mange af de fremsynede var for hurtige og for grådige, og i 1840’erne blev […]

Den ene af de fire første Watt-maskiner kom i 1814 til Maglekilde Papirmølle ved Roskilde. Her havde man for nylig udvidet med bomuldsspinderi og væveri, men kilden gav ikke vand nok til at drive de nye aktiviteter, så man var nødt til at supplere med damp. Og dermed kom den første dampmaskine til provinsen. I […]

Den første danske dampmaskine blev bygget på flådens værft på Gammelholm i København i 1788. Man havde indtil nu klaret sig med hånd- og hestekraft – her havde man jo ikke vandkraft til rådighed – men det kunne ikke længere dække behovet. Der skulle mere kraft til. Det lykkedes efter meget besvær at få en […]