Efter de store opdagelsesrejser kom en række nye varer til Europa. Og især forandrede de nye eksotiske nydelsesmidler danskernes liv. Inden 1700-tallet kendte danskerne kun fire nydelsesmidler, øl, vin, mjød og spiritus (primært snaps), men nu fik de også tobak, chokolade, kaffe og te.
De vandt alle først frem i overklassen og blev – ligesom også spiritus – længe tillagt mange forskellige helbredende evner, nærmest som universallægemidler. Men de havde også den samfundsmæssige fordel at de lagde en dæmper på det ellers meget høje indtag af spiritus, og især kaffe blev betragtet som den store ædrueliggører. De tre drikke blev alle i begyndelsen indtaget offentligt, i kaffehuse, og kaffe blev først efterhånden noget man især drak inden for hjemmets fire vægge. Og havde man ikke råd til rigtige kaffebønner, kunne man drikke erstatningskaffe af bl.a. cikorie. Allerede tidligt i 1800-tallet var der danske fabrikker der producerede erstatningskaffe lavet af korn og rødder fra cikorie og mælkebøtter. Det mest kendte varemærke Rich’s så således allerede dagens lys i 1834.
Kaffehusene og tesaloner fik stor betydning som ramme for udviklingen af den borgerlige offentlighed i 1700- og 1800-tallet. Her mødtes borgerskabet – især dets mænd – og diskuterede stort og småt, også emner af politisk karakter. De kom på den måde til at fungere som en slags revolutionære rugekasser.
Tebladene blev importeret fra Kina, og også kaffe- og kakaobønnerne blev importeret og først gjort drikkeklare (ristet og knust) i køkkenerne kort før brug. Først senere kom der industrielle kafferisterier. Det vistnok første danske kafferisteri var L. F. Mørck & Co. der blev grundlagt i København i 1837. Det første uden for København var Aalborg Patent Damp-Kaffebrænderi fra 1863.
Dengang chokolade var noget man drak
Chokolade var længe noget man drak; det blev lavet af cacaopulver der var importeret fra de spanske kolonier i Sydamerika. Det blev drukket i hele Europa, men det blev især populært i de katolske lande fordi det kunne indtages under fasten. Kakao er meget næringsrigt, og da katolikkerne godt måtte drikke mens de fastede, var det en nem måde at få energi til kroppen. Desuden antog man at chokolade fremmede sexlysten; det hjalp også på salget.
I 1828 fandt hollandske van Houten imidlertid ud af at fjerne det meste af den næringsrige fedt fra kakaoen; det blev dermed lettere at fordøje det – og desuden blev det billigere. I 1847 opfandt englænderen J. Fry en måde at gøre chokolade formbar, og hermed skiltes den spiselige chokolade fra den drikkelige. Den første blev stadigt mere populær, mens den sidste generelt blev reduceret til drik for børn.
Fry lancerede i 1866 verdens første chokoladebar, og i 1875 opfandt schweizeren D. Peter mælkechokolade som en blanding af flydende chokolade og mælkepulver – det sidste i øvrigt opfundet af en anden schweizer, H. Nestlé.
Det er uklart hvornår der første gang blev lavet spisechokolade i Danmark, men de første der fik blivende succes var de tre schweiziske Cloëtta-brødre der i 1862 oprettede en chokoladefabrik i København hvor de i forvejen drev de et konditori. De oprettede desuden en svensk filial i Malmø i 1875, og den regnes for Sveriges første chokoladefabrik. Cloëtta-fabrikken fik hurtigt succes med stabil drift – virksomheden eksisterer endnu, men har dog ikke længere produktion i Danmark.
Den formentlig første chokoladefabrik i provinsen var Elvirasminde i Århus fra 1866. Den havde en rodet start, men i løbet af nogle år kom den ind i stabil drift og var en overgang Danmarks største chokoladefabrik. Den eksisterer endnu, men producerer nu kun flødeboller. De gamle fabriksbygninger i centrum af Århus er bevaret og bliver nu brugt til bl.a. kontorer, undervisning og diskotek.
Ingen kommentarer endnu!