Skip to main content
De første skridt mod velfærdsstaten

Indtil 1880’erne var syge, handicappede, ældre der ikke længere kunne arbejde og forældreløse børn, stort set overladt til sig selv og sin familie. Kun hvis man ikke kunne få hjælp af familien eller andre private, blev ens overlevelse en sag for det offentlige. Det betød typisk at man kom ‘på auktion’ blandt bønderne, eller at […]

Plast – fra lykke til?

Det er ikke længe siden plast nærmest blev betragtet som et mirakelmateriale på linje med beton, stål og glas. I de seneste årtier er plast imidlertid blevet et stort problem, og der er god grund til at fortryde at man tog plast i brug i så stort omfang og så ukritisk. Det gælder for så […]

Gründerne – de store handels- og industrifyrster

Blandt de første større kapitalister i Danmark var naturligt nok en del købmænd og smede, især købmænd der eksporterede produkter fra landbruget, og smede der lavede maskiner til landbruget. Blandt de første var Hans Broge fra Århus den største; han opbyggede en formue på at sælge smør til England og omvendt importere bl.a. kul fra […]

Cement – genopdagelse af en romersk opfindelse

Midt i 1850’erne kom et nyt supermateriale til Danmark, beton. Det blev betragtet som et nyopfundet materiale, men var det ikke. Faktisk var det en af Romerrigets største opfindelser. Romerne lavede det næsten som man gør i dag, blot brugte de den vulkanske aske pozzolana i stedet for cement. Man har længe troet at kendskabet […]

Ellehammer og flyvningens svære kunst

I 1905 gik Ellehammer i gang med at bygge en flyvemaskine. Det var ikke let; her var der ikke nogen han kunne kopiere eller blot lade sig inspirere af. Brødrene Wright havde ganske vist fløjet i 1903, men Ellehammer havde ikke set deres flyvemaskine. Og han valgte da også et ganske andet design end de […]

Ellehammer – Danmarks Edison

I datiden blev både Valdemar Poulsen, Poul la Cour og Jacob Ellehammer kaldt ‘Danmarks Edison’. Men betegnelsen passer bedst på Ellehammer (1871-1946). Både Poulsen og la Cour arbejdede kun med relativt få emner i deres karriere, mens Ellehammer ligesom Edison spredte sig over meget forskelligt. Men der er dog den forskel på Edison og Ellehammer, […]

Forbrændingsmotoren – Hammelvognen og M/S Selandia

Forbrændingsmotoren blev ligesom elmotoren udviklet i slutningen af 1800-tallet. Den første rigtige forbrændingsmotor – konstrueret i 1858 af belgieren Jean Etienne Lenoir – brugte gas (lavet af kul) som drivmiddel. Den var dog ikke særlig effektiv og kunne knap måle sig med datidens dampmaskiner i energiudnyttelse, men Lenoir fik dog en vis kommerciel succes. Den […]

Sporvogne og andre el-tog

Sidst i 1800-tallet havde man jo længe haft jernbaner drevet af damp – ja, de var en de vigtigste forudsætninger for den hastige industrialisering gennem 1800-tallet. Og nu havde man også fået elmotorer – i 1886 opfandt amerikaneren F. J. Sprague den første praktisk anvendelige og driftssikre elektromotor. Den tog han bl.a. i brug til […]

På sporet af harddisk og båndoptager

Omkring 1900 var informationsteknologien fortsat i sin start. Ganske vist var den elektriske telegraf blevet opfundet helt tilbage i 1840’erne, men omkring 1900 var det endnu kun de færreste danskere der havde prøvet at sende eller modtage et telegram. Mere folkelig succes fik telefonen som skotsk-amerikaneren Graham Bell fik patent på i 1876. Allerede 1879 […]

Tangeværket og de andre vandkraftværker i Danmark

Siden oldtiden har man vidst at strømmende vand har stærke kræfter, og man har da også brugt vand til at drive maskiner som øsehjul (noria) og vandmøller. I Danmark blev de første vandmøller taget i brug i middelalderen. De blev efterhånden videreudviklet og stadig mere effektive – med vandturbinen som det sidste led. Der er […]

Poul la Cours Askov-møller

Omkring 1900 havde Danmark tre store opfindere, Poul la Cour, Valdemar Poulsen og Jacob Ellehammer. I dag er det næsten kun den sidste vi husker, man de to andre fik – på hver deres måde – mindst lige så stor betydning. La Cour og Poulsen blev de første it-opfindere i Danmark, og la Cour byggede […]

De første anvendelser af elektricitet

Den første form for elektrisk lys var kulbuelys hvor en elektrisk strøm blev sendt mellem to elektroder af kul. Det gav et kraftigt lys, men var ikke særlig praktisk. Og når vi i dag taler om elektrisk lys, tænker vi primært på elektriske pærer og lysstofrør – eller noget der ligner.  De første pærer var […]

Renseanlæg og andre kommunale værker

Efterhånden fik også de mindre byer vandværker – ofte på initiativ af borgere organiseret i andelsforeninger – og også kloakeringen blev forbedret, men det varede længe inden de første rensningsanlæg blev etableret. Ligesom med vandværkerne kom inspirationen udefra, fra USA og England – hvis storbyer naturligvis havde større problemer end Danmark. Her åbnede man omkring […]

Broer af jern og beton

Jernbanerne forandrede det danske landskab, skabte nye stationsbyer og sendte store gamle landsbyer ud i glemslen. Også anlægget af banerne var en stor teknologisk bedrift, selvom det jo ikke var nødvendigt at sprænge sig vej gennem bjergene som i vores nabolande. Til gengæld gjorde jernbanen det nødvendigt at bygge større og stærkere broer.  Indtil 1844 […]

Store nye havne og små ladepladser

Jernbanerne førte i sidste halvdel af 1800-tallet til stor vækst i transporten af gods, men væksten var i gang i forvejen. Og dengang blev det meste gods transporteret med skib. Man kan med nogen ret tale om at 1800-tallet var skibstransportens århundrede. Det er i hvert fald den periode hvor skibe og havne stod for […]

Fra sø til agerland (og måske tilbage igen)

Det første større afvandingsprojekt i Danmark gik ud over Lille Vildmose i Himmerland. Det blev påbegyndt i 1760, og tørlagde de søer der lå i mosen. Manden bag projektet var godsejer Adam Gotlob Moltke. Han havde fået mosen foræret af kongen på betingelse af at han ville opdyrke den. Desuden fik han 20 års skattefrihed […]

Fraugde, Nordsten og de andre maskinfabrikker

Slutningen af 1800-tallet førte til en hurtig fornyelse af landbrugets maskinpark. Det skabte en hel ny industri, og fabrikation af landbrugsmaskiner blev en drivende kraft i industrialiseringen af Danmark. Men den danske produktion var længe baseret på fremstilling af kopier af britiske og amerikanske maskiner. Og hvis der ikke var tale om deciderede kopier, så […]

Industrialiseringen af de gamle erhverv

Selvom det i høj grad var nydelsesindustrien der stod for den mest markante udvikling i sidste halvdel af 1800-tallet, så skete der også en hel del i de mere traditionelle virksomheder. Tekstilbranchen var den første industrigren der fik store nye fabrikker. Men Danmark fik også store fabrikker inden for andre gamle brancher som skibsbygning, papirfremstilling […]

Sukkerproduktion – en statsstøttet succes

En smart opfindelse skabte sidst i 1800-tallet et veritabelt industrieventyr i det sydøstlige Danmark. Det var kunsten at lave sukker af roer. Det var dog ingen nyhed; allerede før 1600 var man klar over at roer indeholder sukker som kan udvindes når man koger dem. Men roesukker var dyrt ift. rørsukker, og roesukker blev derfor […]

Andelsmejerierne – en skandinavisk opfindelse

I forlængelse af landboreformerne sidst i 1700-tallet steg både landbrugsproduktionen og det dyrkede areal op gennem 1800-tallet. Man havde også en stor eksport af korn til de mere industrialiserede lande, især England. Det gjorde bønderne velstående, de fik efterhånden betalt deres gårde, de fik forbedret deres redskaber og maskiner – og de fik råd til […]

Danske opfindere – Hansen, Hansen, Hellesen og Finsen

Blandt de fattige drenge som blev løftet fra fattigdom til en bemærkelsesværdig karriere sidst i 1800-tallet, var Emil Christian Hansen. Han blev født i 1842 i Ribe hvor hans far var maler. Barndomshjemmet var fattigt, og Emil var derfor ofte nødt til at hjælpe sin far. Det var også hans far der bestemte at Emil […]

Chokolade, kaffe og te fik folk til at drikke mindre snaps

Efter de store opdagelsesrejser kom en række nye varer til Europa. Og især forandrede de nye eksotiske nydelsesmidler danskernes liv. Inden 1700-tallet kendte danskerne kun fire nydelsesmidler, øl, vin, mjød og spiritus (primært snaps), men nu fik de også tobak, chokolade, kaffe og te.  De vandt alle først frem i overklassen og blev – ligesom […]

Tobaksfabrikkerne – fra mange til én

De danske tobaksfabrikkers historie er en historie om en hastig centralisering – fra næsten (mindst) én i hver købstad til én i hele landet. Tobak blev først kendt i Europa efter at Columbus havde genopdaget Amerika i 1492, og det kom til Danmark i sidste halvdel af 1600-tallet hvor forskellige ‘tobaksspindere’ fik privilegium til at […]

Bajersk øl og spiritusmonopol

I begyndelsen af industrialiseringen fyldte klædefabrikkerne meget. Det samme gjorde virksomheder der arbejdede med jern, især produktion og reparation af landbrugsmaskiner. Her skete en glidende overgang fra traditionelle smedjer over mindre maskinværksteder til store maskinfabrikker. Også skibsværfterne voksede i perioden. Men også en fjerde branche voksede sig stor i perioden, nydelsesindustrien. De stadigt større byer […]

Klædefabrikker og hjemmearbejde

Kapitalismen og industrialiseringen gik hånd i hånd; de udviklede sig sammen. Men hvor kapitalismen udviklede sig langsomt via bl.a. banker og aktier, så skete industrialiseringen mere pludseligt og voldsomt. Årsagen var to opfindelser der på hver sin måde overskred den kendte teknologi. Den ene er var skotten James Watts forbedringer af Newcomens dampmaskine. Den anden […]

Den danske kapitalismes forudsætninger

Industrialiseringen i England gik hånd i hånd med udviklingen af kapitalismen, og det samme skete her i Danmark, blot senere. Kapitalismen var imidlertid ikke noget der brød igennem på én gang; der var en række trin på vejen, nogle politiske, andre teknologiske. I Danmark tog man de første skridt med landboreformerne sidst i 1700-tallet, især […]

Jern blev basis for Sveriges storhedstid

Det første teknologiske centrum i vores del af verden lå i Mellemøsten. Senere flyttede det mod vest til først Grækenland og siden Romerriget. Herfra gled det mod nord til først  Norditalien og sidst i 1500-tallet videre til Nordvesteuropa, især Nederlandene og Storbritannien. Men svenskernes nemme adgang til metaller bragte også dem langt frem. Faktisk har […]