I forlængelse af landboreformerne sidst i 1700-tallet steg både landbrugsproduktionen og det dyrkede areal op gennem 1800-tallet. Man havde også en stor eksport af korn til de mere industrialiserede lande, især England. Det gjorde bønderne velstående, de fik efterhånden betalt deres gårde, de fik forbedret deres redskaber og maskiner – og de fik råd til at sende både deres sønner og døtre på højskole.
Højskolerne var en unik dansk opfindelse, baseret på Grundtvigs og Kresten Kolds tanker om ‘skoler for livet’ uden gold udenadslære. Disse skoler gav landboungdommen konkrete færdigheder og mere teoretisk viden selvom de primært var almendannende skoler med vægt på den nationale baggrund og kristendommen – kombineret med udsyn og moderne rationalisme. Som skoler fik de stor betydning, men betydningen blev endnu større fordi landboungdommen her fik den selvbevidsthed der gjorde dem parate til at overtage magten i samfundet. Det hjalp dem også med at takle den kornkrise der opstod i løbet af 1870’erne.
Den globale kornproduktion var blevet så stor at det kneb med afsætningen, og derfor faldt priserne. Mange af vores eksportlande lagde også told på korn for at beskytte deres hjemlige produktion. Oven i købet forbød Tyskland import af levende kvæg, noget som mange jyske bønder ellers havde tjent godt på.
I den situation viste de danske landmænd sig meget omstillingsparate. I løbet af få år fik de omlagt produktionen og eksporten til England så de i stort omfang skiftede kornet ud med smør, bacon og æg. Det var i denne periode at Danmark begyndte at udvikle sig til et konkurrencesamfund. Her fik de stor hjælp af både Maglekilde-centrifugen og andelsbevægelsen.
Andelstanken kom oprindeligt fra England hvor en gruppe vævere i i Rochdale nord for Manchester i 1844 dannede en forening så de kunne købe vigtige forbrugsvarer som sukker, mel og smør til fordelagtige priser. Tanken kom i 1866 til Danmark hvor provsten Hans Christian Sonne stiftede ”Thisted Kjøbstads Arbejderforening” – der på trods af navnet var en brugsforening.
Sonnes forening blev ikke kun starten på den danske brugsforeningsbevægelse, den gav også inspiration til andelsbevægelsen og kooperationen. Her kom udviklingen i Danmark igen til at adskille sig fra England – og det var igen bønderne der gav forskellen. De danske bønder havde af forskellige grunde bedre muligheder for at samarbejde. Blandt andet havde de i forvejen forsikringsselskaber (fra 1792), sparekasser (fra 1810) og kreditforeninger (fra 1851). Som nævnt havde de også højskolerne. Tanken om at virke i fællesskab var således ikke fremmed for dem.
Hertil kom at der relativt set var flere af dem, og at den enkelte bonde var for lille til at klare sig selv. Det politiske klima i 1880’erne – med dybe modsætninger mellem godsejere og gårdejere – gjorde også at gårdejerne ville undgå at komme i lommen på godsejerne. De ville selv, de kunne selv – og i 1882 startede de en bevægelse der blev så stærk at den endnu præger det moderne Danmark.
Det skete da en gruppe vestjyske bønder gik sammen om en fælles produktionsvirksomhed i 1882. Her i Hjedding – langt ude på landet nord for Varde – stiftede de Danmarks første andelsmejeri. Ved at behandle mælken i fællesskab, kunne bønderne samle de mængder der var nødvendige for at lave smør af høj kvalitet. På den måde fik de også råd til at investere i en centrifuge og en smørkærne, begge drevet af en lille dampmaskine.
Det særlige ved andelstanken kan samles i tre principper:
- Ethvert medlem har én stemme på virksomhedens generalforsamling. Det er ofte formuleret som ‘efter hoveder, ikke efter høveder’ (dvs. køer)
- Alle medlemmer får samme pris for deres mælk uanset hvor meget mælk de leverer
- Alle medlemmer hæfter solidarisk for virksomheden
Mejeriets centrifuge – Maglekilde-centrifugen – var i sig selv også lidt af en sensation. Det var (formentlig) verdens første kontinuerligt virkende mælkecentrifuge. Inden da havde man centrifuger, men de kunne kun håndtere én portion sødmælk ad gangen. Maglekilde-centrifugen tillod derimod at man løbende fyldte mere mælk på den, og at skummetmælken og fløden løbende løb fra den.
Centrifugen blev udviklet af værkfører L. C. Nielsen på Maglekilde Maskinfabrik i Roskilde, men allerede i 1881 blev patentet solgt til Burmeister og Wain der forbedrede centrifugen. Den blev dog alligevel udkonkurreret af svenskeren Gustav de Lavals centrifuge i løbet af 1890’erne (Nielsen og de Laval fik begge patent i deres hjemlande i 1878). Men inden da indgik andelsmejerierne og Maglekilde-centrifugen i et tæt parløb.
Selvom andelsmejeriet i Hjedding havde store startproblemer – bl.a. døde den første mejerist af tyfus – så spredte andelsmejerierne sig hurtigt over landet. Allerede i 1890 var der etableret 688 andelsmejerier, og blot fire år efter var der 907. Andelsmejerierne blev en meget stor succes, og i de fleste sogne samlede bønderne sig om at oprette egne mejerier. Og i 1900 blev omkring 80 % af den danske smørproduktion fremstillet på andelsmejerier. Heraf blev en meget stor del eksporteret til England.
En vigtig side af det danske smørs succes var kvaliteten. Danmarks største konkurrent på datidens smørmarked var Holland, men i Holland var det lovligt at blande smør med margarine. Det blev ikke tilladt i Danmark; af samme grund blev det i 1888 også forbudt at farve margarine gult. I 1900 blev lurmærket indført som kvalitetsmærke for dansk smør og ost, og i 1911 blev mærket gjort obligatorisk. Hermed var det også blandt de engelske forbrugere slået fast at dansk smør var et kvalitetsprodukt, og siden har lurmærket – i dag kaldt Lurpak – været et af verdens dominerende varemærker for smør.
I dag er det ikke mange andelsmejerier tilbage. Det skyldes dog ikke manglende succes, men at de næsten alle efterhånden er blevet fusioneret sammen i Arla Foods. Arla Foods er i dag verdens sjettestørste mejeriselskab; det ejes af omkring 11.000 bønder i Danmark, Sverige, Belgien, Luxemburg, Holland, Storbritannien og Tyskland.
Man ser ofte Hjedding Andelsmejeri omtalt som verdens første andelsmejeri; det er imidlertid ikke helt rigtigt. Hjedding er kun et af de første; det første var det svenske Stora Arla Gård, der åbnede allerede i 1881. Og faktisk havde man endnu tidligere prøvet at oprette et andelsmejeri i Norge. Men det er rigtigt at det især var i Danmark at andelsmejerierne vandt frem, og derfor er det ikke tilfældigt at Arla Foods har hovedkontor i Danmark – i Viby ved Århus.Efter at andelsmejerierne havde vist hvordan bønderne kunne klare sig uden mellemmænd, spredte andelsbevægelsen sig til andre sektorer – dagligvarehandel (brugserne), handel med korn og foderstoffer, slagterier, ægpakkerier, bagerier og en sukkerfabrik. Den sidste i Nykøbing F. Også til byerne spredte sig andelstanken sig i form af den såkaldte kooperation. Nogle få af andelsvirksomhederne har som Arla Foods vokset sig meget store; det gælder COOP (med bl.a. brugserne, fakta og Irma), DLG (Dansk Landbrugs Grovvareselskab) og Danish Crown. Også benzinselskabet OK er en andelsejet virksomhed.
Ingen kommentarer endnu!