Indtil 1880’erne var syge, handicappede, ældre der ikke længere kunne arbejde og forældreløse børn, stort set overladt til sig selv og sin familie. Kun hvis man ikke kunne få hjælp af familien eller andre private, blev ens overlevelse en sag for det offentlige. Det betød typisk at man kom ‘på auktion’ blandt bønderne, eller at […]
Der er som bekendt endnu mange der tvivler på sammenhængen mellem menneskelige aktiviteter og global opvarmning, og jævnligt ser man læserbreve der håner ‘klimatosserne’ og hævder at alle klimatiltagene blot er spild af penge. Og hvad nu hvis de har ret? Ganske vist er næsten samtlige seriøse forskere enige i at der er en sammenhæng, […]
Hvordan får vi en bæredygtig fremtid? Siden folketingsvalget i 2019 har der været almindelig enighed om at Danmark skal gøres bæredygtig, i hvert fald mht. til CO2 og andre drivhusgasser. Men hvordan skal det ske? Og hvor meget kan ny teknologi bidrage med? Ganske vist er der mange nye interessante teknologier på vej, men bortset […]
Selvom vi kan komme langt med eksisterende viden og eksisterende teknologier, så er der også behov for at udvikle nye teknologier. Det vil også ske. Menneskets historie er også teknologiens historie, og det vil det også være fremover. Spørgsmålet er ikke om der kommer nye teknologier, men hvilke det bliver, og hvem der kommer til […]
Kan virksomheder være skadelige? Det korte svar må være ja. Som udgangspunkt må vi ganske vist formode at stort set alle større og længerevarende virksomheder – bortset fra tobaks- og måske også spiritusvirksomhederne – har været positive for samfundet. De har skabt arbejdspladser, de har produceret varer, de har betalt skat, og mange har også […]
Verdens første ‘rigtige’ computer var den amerikanske ENIAC (Electronic Numerical Integrator And Calculator) fra 1945. Der var bygget store regnemaskiner før, men ENIAC var den første maskine der både var elektronisk, digital og bredt programmérbar. Den blev bygget for det amerikanske militær og primært brugt til at beregne baner for projektiler. Det varede nogle år […]
De mange nye tilbud gjorde det hurtigere at klare husarbejdet, men for det fleste kvinder blev livet alligevel ikke lettere. Nu skulle de nemlig både passe hjem og arbejde, og det sidste endda for en løn der lå markant under den løn mænd fik. Det førte til det første kvindeoprør siden kampen for stemmeretten i […]
Det har altid været farligt at arbejde, men indtil langt op i 1800-tallet blev der kun sjældent gjort noget særligt for at forbedre arbejdsmiljøet. Og der blev heller ikke gjort meget for at hjælpe dem der var blevet syge eller handicappede af deres arbejde. De første der konkret søgte at forbedre arbejdsmiljøet var nogle af […]
Op gennem de ‘glade’ 1960’erne var der ikke mange der bekymrede sig om forureningen; den var endnu kun et lokalt problem som kunne håndteres med højere skorstene eller længere kloakrør. Og hvis det var helt slemt, kunne man gøre som Cheminova der i 1953 flyttede fra Måløv til Harboøre Tange efter mange naboklager. Den vigtigste […]
Efter 2. Verdenskrig var de danske lønarbejdere relativt fattige; arbejdstiden var lang, lønningerne lave, og arbejdsløsheden var høj. Frem til 1958 var det ofte hver tiende der var arbejdsløs. Mange varer var også dyre og en del ligefrem rationeret. Det var først i 1953 at de sidste rationeringer blev ophævet. Bønderne havde det noget bedre; […]
Allerede sidst i 1950’erne var det åbenbart at Danmark begyndte at blive trukket skævt. Byerne voksede, og landdistrikterne blev affolket. Og i 1958 fik den socialdemokratisk ledede regering en lov om egnsudvikling gennem Folketinget; den gav mulighed for statsstøtte til virksomheder der etablerede sig i landets yderområder, bl.a. Nord- og Vestjylland samt Bornholm. Mange andre […]
Sidst i 1800-tallet blev en ny måde at rejse kapital og oprette virksomheder udbredt. Det var kooperationen. I forvejen havde man andelsbevægelsen og brugsforeningerne som var ejet af hhv. producenter og forbrugere. Nu fik man også virksomheder der var ejet af arbejderne, og ofte etableret med støtte fra fagforeningerne. Idéen kom fra Frankrig og Tyskland, […]
Blandt de første større kapitalister i Danmark var naturligt nok en del købmænd og smede, især købmænd der eksporterede produkter fra landbruget, og smede der lavede maskiner til landbruget. Blandt de første var Hans Broge fra Århus den største; han opbyggede en formue på at sælge smør til England og omvendt importere bl.a. kul fra […]
I 1853 blev København og en række andre danske byer ramt af en voldsom koleraepidemi der i løbet af få måneder dræbte næsten 7.000 mennesker, heraf mere end halvdelen i København. Epidemien toppede i juli måned hvor der nogle dage døde over 200 mennesker. Det var især ældre og fattige der mistede livet, men også […]
Da byerne i løbet af vikingetiden og middelalderen begyndte at vokse sig større, fik de et problem – at skaffe sig af med den menneskelige afføring. Klostrene havde vandskyllende toiletter, borgene havde såkaldte ‘hemmeligheder’ der dumpede afføringen ned i voldgraven, og på landet endte afføringen typisk på møddingen sammen med dyrenes afføring. Men i byerne […]
I forlængelse af landboreformerne sidst i 1700-tallet steg både landbrugsproduktionen og det dyrkede areal op gennem 1800-tallet. Man havde også en stor eksport af korn til de mere industrialiserede lande, især England. Det gjorde bønderne velstående, de fik efterhånden betalt deres gårde, de fik forbedret deres redskaber og maskiner – og de fik råd til […]
Også i dag ser man protester mod indførelse af ny (eller større) teknologi, især hvis det pågældende skal placeres i nabolaget – tænk fx på debatterne om højspændingsledninger, vindmøller og genmodificering. I 1840’erne var det dampmaskinerne der skabte debat. De larmede og udsendte en ubehagelig røg. De blev også kritiseret for at være endnu mere […]
Efter den borgerlige revolution i 1848 blev det hurtigt slut med de vigtigste af købstædernes privilegier; allerede i 1851 blev den såkaldte ‘konsumptionsafgift’ afskaffet; det var en told som bønderne skulle betale for at bringe deres varer til salg på byens marked. Ved samme lejlighed blev de volde og plankeværker der lå rundt om købstæderne, […]
I Danmark blev landbruget moderniseret på en helt anden måde end det skete i Storbritannien. I England, Skotland og Wales blev jorden ikke fordelt mellem frisatte bønder, men overtaget af godsejerne til deres egen brug. Det var også her godsejerne der ejede jorden, og de brugte både tvang og lovgivning til at fortrænge bønderne fra […]
I dag tænker vi nok mest på udskiftningen af landsbyerne og ophævelsen af stavnsbåndet, når vi taler om de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet. Men udskiftningen gav imidlertid blot en mere hensigtsmæssig måde at dyrke jorden på. Og ophævelsen af stavnsbåndet betød ‘blot’ at bønderne frit kunne flytte til byerne. Ingen af de to […]
Samtidig med at man kæmpede med eftervirkningerne af den uansvarlige landbrugsdrift, var bønderne holdt fast i en struktur der direkte modvirkede forandringer. De måtte ikke forlade det gods de tilhørte, de skulle udføre tvunget hoveriarbejde for godsejerne, de vidste ikke om deres søn kunne overtage fæstegården, og desuden var da afhængige af hinanden når de […]
De skiftende konger vidste godt at det var uheldigt at der blev fældet så meget skov, og de forsøgte sig også med forskellige forordninger allerede fra 1670, men resultatet var ringe. Skovarealet blev stadig mindre, og det ramte især den såkaldte ‘overskov’ med store træer der kunne bruges til tømmer. De gamle træer blev fældet, […]
Inden merkantilismen herskede en primitiv liberalisme hvor alt der ikke var forbudt, var tilladt. Men med merkantilismen fik kongerne større magt over de generelle økonomiske forhold, og med indførelsen af enevælden i 1660 blev magten endnu mere omfattende. Skønt mange af de initiativer kongerne tog, kun gav ringe udbytte, og flere endog store store underskud, […]
Efter at krudtet var trådt ind på Europas slagmarker, blev det dyrt at føre krig. Det var dyrt at samle og forsyne de store lejehære, og både krudt og kanoner kostede også dyrt. Problemerne med at finansiere udgifterne blev ikke mindre af at Europa dengang led under virkningen af ‘den lille istid’. Store områder var […]
Den første markante oplysningstænker var englænderen John Locke, der i 1690 udgav An Essay Concerning Human Understanding. Her argumenterede han for at bruge fornuften som et kritisk redskab. Endnu større betydning fik han dog for sine tanker om tolerance og styreform. Bl.a. argumenterede han for at de forskellige religiøse retninger skulle kæmpe med argumenter og […]
Indtil 1600-tallet var Danmark den stærkeste magt i Nordeuropa, men i løbet af få årtier gik det hastigt ned ad bakke. Helt galt var det under Carl Gustav-krigene 1657-60 hvor statens eksistens var på spil. Men allerede i årtierne inden måtte den danske hær og flåde tage imod flere alvorlige nederlag, startende med Christian 4.’s […]
Det sorte krudt er jo blot et pulver der består af tre ingredienser der allerede var velkendte i middelalderen, trækul, salpeter og svovl. Men da blandingen nåede fra Kina til Europa, ændrede den krigens spilleregler ganske dramatisk, og også samfundsstrukturen blev voldsomt ændret. Ganske vist fortsatte adelen med at bestå i de fleste lande, også i […]
Selvom det måske lyder brutalt at sige det, så førte Den sorte død midt i 1300-tallet til at de overlevende fik et bedre liv end de ellers ville have fået. Da befolkningen nærmest med et slag blev næsten halveret, var der pludselig meget færre til at dele værdierne og til at udføre det arbejde man […]
Reformationen var naturligvis en katastrofe for munkene og nonnerne som blev jaget ud af deres klostre – selvom den danske konge var så human at han lod dem blive boende til de døde. Men reformationen var også med til gøre forholdene værre for tidens syge, gamle og fattige. Det var dengang kun klostre der drev […]
I begyndelsen af 1500-tallet voksede kritikken af den katolske kirke overalt i Europa, og især i nord for Alperne. Her var man på længst afstand af paven. Kritikken var allerede startet først i 1400-tallet på Karlsuniversitetet i Prag. Det var dengang det eneste universitet i Centraleuropa der ikke var underlagt den katolske kirke, og her […]
Middelalderen er borgenes tidsalder. Det var i perioden fra man begyndte at kunne bygge store bygninger af brændte mursten til kanoner blev så kraftige at borge af mursten ikke var stærke nok – og dvs. perioden fra omkring år 1200 til et stykke ind i 1500-tallet. Selvom der blev bygget borglignende bygninger også efter 1500-tallet, […]
Da vikingetiden var slut, var det også slut med private storbønders frie initiativ. Nu var det herremændene der havde fået magten, og selvom de formelt måtte dele den med kongen, var kongerne helt afhængige af herremændenes opbakning. Der var i begyndelsen af middelalderen ofte krig mellem forskellige kongsemner, men det handlede hver gang også om […]
Ved siden af hjulploven og trevangsbruget kom en tredje stor forandring til landbruget, nemlig at man efterhånden erstattede slaverne med formelt frie fæstebønder, dvs. bønder som forpagtede gårde af godsejerne. Slaveri var overalt i Europa almindeligt til omkring år 1000. Romerne brugte som bekendt slaver, og det fortsatte man med i det følgende århundreder. Og […]
