Regnecentralen – en stor, men kortvarig succes

Verdens første ‘rigtige’ computer var den amerikanske ENIAC (Electronic Numerical Integrator And Calculator) fra 1945. Der var bygget store regnemaskiner før, men ENIAC var den første maskine der både var elektronisk, digital og bredt programmérbar. Den blev bygget for det amerikanske militær og primært brugt til at beregne baner for projektiler. 

Den danske DASK

Det varede nogle år inden man i Danmark indså relevansen i at bygge en dansk computer. De første overvejelser skete i 1953, og maskinen var færdig i 1957. Initiativtager var Akademiet for de tekniske Videnskaber som fik penge til projektet fra den amerikanske Marshallhjælp. Maskinen fik navnet DASK (Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator), og var dengang en af verdens hurtigste computere – den kunne klare 17.857 additioner på ét sekund. Det var en lille gruppe folk med forskellige kompetencer under ledelse af den selvlærte Tage Vejlø der byggede maskinen – og alt blev bogstavelig talt udført i hånden. Maskinen var dog allerede forældet da den stod færdig, idet det var en førstegenerationscomputer, dvs. den brugte radiorør (og var vandkølet). DASK blev taget ud af brug i 1967, men dele af den kan i dag ses på Teknisk Museum i Helsingør.

DASK var oprindelig tænkt som en kopi af den nogle år ældre svenske BESK (Binär Elektronisk Sekvens Kalkulator), men endte med at blive et selvstændigt dansk produkt. DASK var dog ikke særlig nem at arbejde med fordi den hverken havde skærm eller tastatur. Al ind- og udlæsning foregik i begyndelsen via papirstrimmel og et fjernskriverlignende apparat kaldet en flexowriter. I løbet af sin levetid blev DASK suppleret med både en hulkortlæser, en ny fotoelektrisk hulstrimmellæser, en linjeskriver og fire magnetbåndstationer. Strimmellæseren var fra 1963 og blev døbt RC2000; den var frem til først i 1970’erne verdens hurtigste af sin slags, og den blev da også en stor kommerciel succes, idet den blev solgt i omkring 1.200 eksemplarer. Den var udstyret med en elektronisk buffer som sikrede at strimlen blev ført hurtigt og jævnt frem i stedet for at starte og stoppe ved hvert enkelt tegn. Tophastigheden var 2.000 tegn pr. sekund; det svarede til en hastighed på 18 km i timen.

Regnecentralens storhedstid

Ud af projektet med DASK voksede en virksomhed der kom til at hedde Regnecentralen – ofte blot kaldt RC. Den første opgave var at drive DASK på kommercielle vilkår. Det skete også, og der blev endda overskud til at bygge en andengenerationsmaskine, altså en transistormaskine. Geodætisk Institut stod over for et stort beregningsarbejde for at kunne udarbejde mere præcise landkort. De skulle genereres ud fra det eksisterende trianguleringsnet med over 80.000 stationer. Det kunne nok lade sig gøre med datidens elektriske regnemaskiner, men det ville være en meget stor opgave, og Geodætisk Institut valgte derfor at betale for komponenterne til en ny computer. Den byggede Regnecentralen i 1961. 

Maskinen fik navnet GIER (Geodætisk Instituts Elektroniske Regnemaskine), og det var oprindeligt meningen at der kun skulle bygges et enkelt eksemplar, men GIER blev en stor succes der blev produceret i ca. 55 eksemplarer. De blev solgt til både private virksomheder og højere læreanstalter. Mange blev eksporteret til udlandet, især til Østeuropa der dengang ikke havde adgang til at købe amerikanske computere.

I 1968 sendte Regnecentralen deres første tredjegenerationscomputer på markedet (tredjegeneration henviser til at den benyttede integrerede kredsløb i stedet for radiorør eller transistorer). Den hed RC4000. Maskinen var en af de hurtigste på markedet, og Regnecentralen havde store forventninger til dens succes. Salget skuffede imidlertid, og det endte med at ledelsen i Regnecentralen blev udskiftet, og fremover førte Regnecentralen en mere forsigtig kurs indtil den blev lukket i 1993. På det tidspunkt var dansk-fremstillede computere uanset størrelse og kvalitet blevet for dyre ift. konkurrenterne. 

I 1980’erne havde Regnecentralen ellers stor succes med at producere mikrocomputere. De fik navnene Partner, Piccolo og Piccoline og blev blandt andet solgt til folkeskoler i ind- og udland. En del blev også købt af større virksomheder. Det var i princippet pc’ere – personlige computere – men prisen var så høj at der næppe var mange private der investerede i en sådan. Det gjaldt dog også konkurrenternes maskiner; Regnecentralen kunne formentlig godt havde klaret sig i konkurrencen med IBM’s PC – der blev lanceret i 1981 – men da man i Sydøstasien begyndte at lave billige kopier af PC’en (de såkaldte bambuskloner) blev det svært. 

Kunne det være gået anderledes?

Som historiker kan det ofte være fristende at lege med det kontrafaktiske – altså hvad kunne der være sket hvis det faktiske ikke skete, og her er en oplagt mulighed. Bortset fra startkapitalen – der egentlig var Marshallhjælp der blev formidlet videre – fik Regnecentralen kun tøvende opbakning fra staten, og nogle gange blev den direkte modarbejdet. Staten havde sammen med amter og kommuner oprettet sin egen datavirksomhed i 1959, Datacentralen. Den producerede imidlertid ikke selv computere, men købte i udlandet, især maskiner fra IBM. Det var givetvis det letteste og måske også det billigste. Men det betød omvendt at Regnecentralen – og dens it-folk – gik glip af en mulighed for at udvikle sig.

Der er i dag forskellige opfattelser af forholdet mellem Regnecentralen og Datacentralen – var de konkurrenter eller arbejdede de blot med helt forskellige opgaver? Regnecentralen lavede jo hardware og Datacentralen software, og i princippet kunne de to virksomheder fint have suppleret hinanden. Det skete dog ikke; Datacentralen fortsatte med at købe amerikanske computere, og der blev derfor ikke udviklet nogen synergi mellem de to it-virksomheder. Vi kan kun gætte på årsagen, men måske var ledelsen af Datacentralen bange for at Regnecentralen kunne tage arbejde fra dem – og dermed vanskeliggøre forrentningen af deres dyre amerikanske maskiner. Dengang troede man endnu på at der var computerkraft nok i Danmark!  

Der var nok også andre årsager til at Regnecentralen gik ned; generelt var folkene i toppen af virksomheden mere it-udviklere end købmænd, og de spredte formentlig deres aktiviteter for meget og fokuserede nok også for meget på de danske behov. Men det kunne måske være gået anderledes hvis den danske regering aktivt havde støttet Regnecentralens produktion i stedet for at lade Datacentralen satse på amerikanske maskiner. Når man ser hvordan danske regeringer fra sidst i 1970’erne var med til at fremme vindkraft i Danmark, og dermed støtte de danske vindmølleproducenter, er det i hvert fald meget påfaldende hvordan de – i hvert fald indirekte – modarbejdede en dansk produktion af computere.

På trods af modstanden fra Datacentralen blev Regnecentralen alligevel en ret stor virksomhed. Da Regnecentralens nedtur for alvor startede i 1979, havde den over 1.500 medarbejdere fordelt på  en udviklingsafdeling i Ballerup, en fabrik i Præstø og datterselskaber i flere af vore nabolande. Der var da også udenlandske købere til virksomheden efter rekonstruktionen i 1979. Regnecentralen blev definitivt lukket i 1992, og japanske Fujitsu købte en del af aktiviteterne. 

Undervejs nåede Regnecentralen at vise det samme som som mange danske virksomheder havde vist før dem, nemlig at danskere er gode til at videreudvikle og tilpasse andres opfindelser. Det er af forskellige årsager – bl.a. udviklingsomkostningerne og størrelsen af hjemmemarkedet – vanskeligt at kommercialisere store opfindelser i et lille land, men behovet for at tilpasse nye teknologier til lokale forhold kan ofte fungere som kreative benspænd.

Blev vi for afhængige af amerikanske it-firmaer?

Dengang anså man det givetvis som helt naturligt at overlade udviklingen til IBM, Amdahl og efterhånden også andre amerikanske virksomheder. De var jo i forvejen de største og de billigste. Og sådan er det siden gået med det meste som har med computere og it at gøre – vi har valgt amerikanske løsninger. Men i dag kan vi se hvor den afhængighed har ført ikke bare Danmark – men hele Europa – hen.

Men først nu – hvor Trump er blevet præsident i USA – har politikere og andre beslutningstagere opdaget at det kan være for kortsynet at vælge den nemmeste og billigste løsning. Det ser i hvert fald ud til at såvel EU som Danmark fremover vil satse langt mere på udvikling af egne it-løsninger.