Det vandskyllende kloset – en af menneskets største opfindelser

Det vandskyllende toilet er ingen ny opfindelse. Allerede i antikken havde man nogle steder toiletter hvor afføringen blev skyllet væk af vand. Det havde man også i Romerriget. Og senere var der klostre der havde såkaldte ‘nødvendigheder’. Men de var alle baseret på konstant rindende vand. Det moderne vandskyllende kloset – wc’et – er en relativ ny opfindelse. Det er også en af de allervigtigste opfindelser – og sammen med kloakering og renseanlæg er det en helt essentiel nødvendighed for at vi moderne mennesker kan leve i store og relativt rene og hygiejniske storbyer.

Der er dog eksempler på at meget privilegerede mennesker havde en slags wc’er allerede i renæssancen. På Rosenborg Slot i København findes således et wc som Christian 4. angiveligt har benyttet. Her kom skyllevandet fra en vandbeholder i rummet der blev fyldt manuelt – dog næppe af kongen selv. Det havde han folk til.

Afløbet førte ned i voldgraven omkring slottet. Det var smart, men især om sommeren har det uden tvivl lugtet temmelig fælt. Metoden med at lede skidtet ned i voldgraven blev også brugt i de såkaldte ‘hemmeligheder’. Det var traditionelle lokummer hvor man satte sig på et bræt med et skidehul. Her var det ikke nødvendigt med skyllevand; lorten plumpede direkte ned i voldgraven.

Man anser almindeligvis englænderen John Harrington for at have opfundet det vandskyllende kloset i 1596. Han var en højtstående funktionær ved det engelske hof, og desuden også digter. Hans opfindelse fik dog ikke umiddelbart større udbredelse, selvom han fik installeret et vandskyllende kloset hos sin gudmor, den engelske dronning Elisabeth. Det toilet Christian 4. fik installeret, var af samme slags. Men strengt taget var den eneste fordel ved Harringtons kloset at man slap for at bruge en hemmelighed hvor skidehullet havde direkte adgang til det fri. Vandet skulle transporteres i spande til klosettet, og klosettet havde desuden den ulempe at der kunne komme dårlig lugt op fra det rør der ledte afføringen bort.  

I 1700-tallet var der flere der eksperimenterede med vandklosetter, og de blev også installeret hos enkelte velstående mennesker i England. Men umiddelbart blev de ingen kommerciel succes; nok fordi de fortsat lugtede.

Det første gennembrud kom da skotten Alexander Cumming i 1775 fandt ud af at stoppe lugten med et S-formet vandrør, det vi på dansk kender som vandlåsen. Nu lugtede vandklosetterne ikke længere indendørs, men endnu var der et problem. Med mindre man boede så tæt på noget vand at man nemt kunne lede afføringen ud i vandet, flyttede man blot problemet ud i rendestenen.

Man blev dog efterhånden klar over at afføringen indeholdt både bakterier og næringssalte som ikke forsvandt når den blev ledt ud i vandet. Og da man i løbet af 1800-tallet begyndte at bygge kloakker – i Danmark begyndte man efter koleraepidemien i 1853 – blev der derfor ofte forbudt at koble toiletterne på kloakkerne. Og derfor fortsatte stort set alle danskere med at bruge gammeldags das hvor afføringen blev opsamlet i latriner der blev kørt ud af byen om natten. I København blev det kørt ud på Amagerbro, og derfor fik Amager tilnavnet Lorteøen.

Den første danske by der gjorde det lovligt at koble vandklosetter på kloaknettet, var Nakskov. Det skete i 1884. København fulgte efter ti år senere; her byggede man en kloakledning ud til Kløvermarken på Amager, og her blev vandet ledt ud i Øresund. Det var naturligvis heller ingen optimal løsning, men umiddelbart så det bedre ud at afføringen endte i Øresund end i havnen. Senere fik Øresund dog tilnavnet Pløresund, og endnu senere – i 1980 – fik københavnerne et renseanlæg på Lynetten yderst på Refshaleøen.

I første halvdel af 1900-tallet fik de fleste mennesker i byerne adgang til vandklosetter – eller wc’er som de blev kaldt. Ofte var lejlighederne dog så små at der ikke kunne skaffes plads til de små nye wc-rum, og derfor blev der mange steder etableret gård-wc’er til afløsning for de gårdlokummer –  retirader – som man hidtil havde haft. Det var heller ikke alle husejere der mente det var nødvendigt at installere wc’er. Og mange steder i de gamle huse måtte man endnu i 1950’erne fortsat klare sig med de ildelugtende retirader – og natpotte. Og endnu flere havde kun adgang til fælles-wc’er enten på bagtrappen eller i gården. På landet og i de små byer gik udviklingen endnu langsommere; her havde man dog ofte mulighed for at grave en septiktank ned i baghaven. Den kunne rumme en families afføring gennem mange måneder. Og når tanken blev tømt, kunne man bruge indholdet som havegødning. Det var kun forbudt hvis havens afgrøder skulle sælges. 

Højt eller lavt skyl

De første vandklosetter var to-delte og  havde såkaldt højt skyl. Vandbeholderen – cisternen – var anbragt under loftet, og selve kummen med vandlåsen stod på gulvet. De to dele var forbundet med et vandrør. Når man skulle skylle ud, trak man i en snor der åbnede en ventil i cisternen, så vandet løb ned i kummen. Herfra kommer udtrykket, et ‘træk og slip’. Det virkede udmærket, men fyldte ret meget.

Det var derfor en fordel da man fandt ud af at anbringe cisternen umiddelbart bag kummen. Det blev muligt da der kom mere pres på vandet fra vandværkerne, og desuden blev indløbet i kummerne forbedret så vandet kunne spule bedre. Det har også ført til at forbruget af vand er blevet reduceret.

Håndtørrere og toiletsæder

Der har givetvis været danske producenter af vandklosetter, men der er ingen der har overlevet til i dag. Derimod er der store danske virksomheder der fremstiller håndtørrere og toiletsæder, hhv. Dan Dryer og Pressalit.. 

Dan Dryer i Randers udsprang af et firma der importerede amerikanske håndtørrere til det europæiske marked. I 1972 begyndte firmaet imidlertid selv at producere en forbedret udgave af de amerikanske håndtørrere. Og det fik de så stor succes med at virksomheden nu sælger håndtørrere til hele verden. I dag fremstiller firmaet også en række andre tilbehør til toiletter, blandet andet affaldsspande og sæbedispensere.

Pressalit i Ry blev stiftet allerede i 1954. I begyndelsen fremstillede det kun toiletsæder – dengang også kaldet wc-brætter. Men også Pressalit er i tidens løb begyndt at producere en række andre tilbehør til toiletter og badeværelser. De fremstiller nu også højdejustérbare køkkener for mennesker med nedsat funktionsevne. Dette har – i følge deres webside – gjort Pressalit til en af verdens førende producenter af højkvalitets badeværelsesløsninger.