Hvordan får vi en bæredygtig fremtid? Siden folketingsvalget i 2019 har der været almindelig enighed om at Danmark skal gøres bæredygtig, i hvert fald mht. til CO2 og andre drivhusgasser. Men hvordan skal det ske? Og hvor meget kan ny teknologi bidrage med? Ganske vist er der mange nye interessante teknologier på vej, men bortset fra de ‘gamle’, vindmøller, solceller og varmepumper, er det ikke noget der endnu er udviklet så meget at det er økonomisk konkurrencedygtigt. Elbilerne er på vej, men er endnu for dyre for folk med almindelige indtægter. De fleste andre teknologier er endnu mest fugle på taget. Mange virker fint i småforsøg, men mangler at blive skaleret op.
Der er overvejende opslutning til at nye teknologier ikke alene kan gøre Danmark bæredygtig. De fleste mener også at det i et eller andet omfang vil være nødvendigt at ændre livsstil. Spørgsmålet er hvor meget. Det ser generelt ud til de unge er meget mere omstillingsparate end de ældre, og de kan måske presse overraskende forandringer igennem. De seneste undersøgelser viser at op imod en tredjedel af alle danskere nu spiser mindre kød end tidligere. Nogle er endda helt stoppet med at spise kød for at nedbringe klimabelastningen. Det er især de unge, kvinderne og folk i de større byer der har ændret spisevaner. Det er en ændring der for blot få siden forekom nærmest utænkelig.
Men heller ikke livsstilsændringer alene kan gøre det. Der må ske et samspil mellem livsstil og teknologi. Og det handler ikke kun om ny teknologi; den nuværende teknologi kan bringe os ganske langt på vej. Lad os her se på de tre største problemer – transportsektoren, landbruget og boligerne.
Der er al mulig grund til at forvente at transport på land vil blive klimaneutral i løbet af 2020’erne. Det er kun et spørgsmål om hvilken teknologi – el, brint eller noget helt tredje – der sejrer, eller om de evt. finder hver sit område. Danmark er pt. bagefter med at udfase fossildrevne biler, men der er nu bred politisk enighed om at salget af nye fossildrevne personbiler skal stoppe senest i 2030. Nogle partier vil ganske vist stoppe før.
Det ser ud til at el vinder markedet for personbiler, måske fordi de trods problemerne med de tidlige elbiler er kommet bedst fra start – og her spiller Tesla nok en ikke uvæsentlig rolle. Men det er sandsynligt at brint kommer til at spille en større rolle mht. lastbiler og busser. Der kører ganske vist allerede elbusser i København og Århus, og de er på vej også i andre kommuner. Gasdrevne busser har været kendt længe, også i Danmark. De første var dog ombyggede dieselbusser og fungerede ikke optimalt, men der er nu ‘fødte’ gasbiler på markedet i Danmark. Endnu (2021) er der dog under 2.000 gasbiler i Danmark – og under 20 tankstationer med gas. Pt. ser det ud til el vinder markedet for busser, mens gas (og brint) har en større mulighed på markedet for lastbiler. Tilbage står dog at sikre at produktionen af bilerne, inkl. fremskaffelsen af råmaterialerne, sker på en bæredygtig og klimaneutral måde.
Der er også grund til at forvente at alle større danske jernbaner bliver fossilfrie i løbet af 2020’erne eller hurtigt derefter. Den såkaldte Togfond-aftale betyder at hovednettet skal elektrificeres uden at der dog er sat en slutdato på projektet. I forvejen er S-togene og metroen i København, letbanerne i Århus pog Odense samt den kommende letbane i Hovedstadsområdet elektriske. Det samme bliver den kommende BRT-busbane i Aalborg, men sidebanerne vil køre med diesel i en del år endnu. Lemvig-banen er dog pt. langt fremme med planer om at indkøbe batteridrevne eltog; endnu mangler de dog at få finansieringen helt på plads. Transportminister Benny Engelbrecht har i november 2019 givet tilsagn om at staten vil samarbejde om at købe eldrevne tog til Lemvigbanen og Hillerød-Helsingør-banen. Hvis de nye batteritog bliver en succes, må man forvente at de andre sidebaner snart vil følge efter. Schleswig-Holsteins jernbaneselskab har i 2019 bestilt batteritog til de strækninger der endnu ikke er elektrificeret. Den schleswig-holsteinske transportminister har i øvrigt tilbudt at de nye batteritog kan forlænges til Tinglev og Sønderborg og endda til Fredericia.
Men toge kan også drives af brint, og i Niedersachsen kører der allerede brintdrevne tog. Det er også en mulighed i Danmark. Derimod må magnettog nok foreløbig betragtes som en urealistisk løsning; kun ved en ny jernbane mellem Århus og København over Kattegat kan det tænkes at være relevant, men det vil blive en meget dyr løsning. Magnettogene har dog den fordel at de faktisk er i drift; der er andre – og endnu mere usikre – forslag til hurtig langdistancetransport med toglignende vogne endnu kun er visioner.
Det er sværere at gøre skibsfarten CO2-neutral. Men der sker også noget her, således blev der i 2015 indsat en gasdrevet færge mellem Samsø og Jylland. Det er ambitionen at den skal sejle på biogas, men foreløbig sejler den dog på naturgas. Scandlines-færgerne mellem Danmark og Tyskland har allerede nogle år suppleret diesel med elektricitet fra batterier – de er angiveligt pt. verdens største hybridfærger. Siden 2018 har ForSeas færger mellem Helsingør og Helsingborg – været drevet af batterier. Og i 2019 kom batterifærgen Ellen i drift på ruten mellem Ærø og Als.
Eldrevne færger er naturligvis afhængige af at batterier kan lades op, og derfor er sejlturene nødt til at være relativt korte. Men langt de fleste danske ø-færger bør kunne erstattes af elfærger. Det er derimod umuligt at flytte godstrafikken over på elfærger, i hvert fald med den nuværende teknologi.
Det er heller ikke nemt at bruge elektricitet til fly, men der er dog enkelte små fly der flyver med elektricitet. Men foreløbig er batterier så tunge, at det ikke er realistisk at større fly kan klare sig med elektricitet. Heller ikke hybridfly ser ud til at være realistiske endnu, selvom der dog er nogle der arbejder med at udvikle dem. Airbus siger således selv at de forventer at kunne sende hybridfly på markedet først i 2030’erne. Derimod kan der opnås en del ved at udvikle lettere fly og mere brændstoføkonomiske flymotorer samt ved at tilsætte biobrændstof til det almindelige fossilbrændstof. Man har allerede længe arbejdet med alle disse muligheder; første gang et fly fløj med tilsat biobrændstof var i 2008. Endelig er der også mulighed for at kunne bruge syntetisk brændstof baseret på opsamling af CO2 – hvis det lykkes at massefremstille syntetisk brændstof er det oplagt at gøre brug af det i flybranchen.
Politisk har det hidtil været svært at gøre noget ved landbrugets udledning af klimagasser. Der bliver pt. arbejdet med forskellige nye teknologier til at reducere udledningen både fra markerne, dyrene og maskinerne, og dem skal vi naturligvis se på med interesse. Men også her er der kendte løsninger man kan begynde med.
Det er således oplagt at udtage den jord der udleder mest CO2 samt at begrænse antallet af køer og grise. Det sidste kommer måske til at ske af sig selv i takt med at flere reducerer deres forbrug af kød.
Desuden må det økologiske areal udvides. Her dyrkes uden brug af kunstgødning og sprøjtegifte. Udover at de begge ødelægger biodiversiteten, er de også energikrævende at producere. Foreløbig er det dog kun godt 11 % af landbrugsarealet der dyrkes økologisk. Men økologisk landbrug udleder også drivhusgasser, så det er også nødvendigt at der sker forbedringer her
Der er stadig mange boliger der kan isoleres bedre, men vi skal også vælge mindre klimabelastende materialer når vi bygger nyt. Brugen af cement bør begrænses til steder hvor det er nødvendigt, og i stedet skal træ spille en meget større rolle i byggeriet. Indtil midt i 1990’erne var træhuse lig med huse af brædder bygget op om et skelet af limtræ, men i 1994 præsenterede østrigeren Gerhard Schickhofer en undersøgelse af krydslamineret tømmer (også kaldt CLT efter ‘cross laminated timber’), og det har øget byggeriet af træhuse. Verdens pt. højeste CLT-hus er det 18 etager og 85,4 m høje Mjøstårnet i Norge. Sverige har et hus på 8,5 etage (i Västerås og tegnet af den danske tegnestue C. F. Møller), mens vi i Danmark endnu kun er nået op i de fire etager som boligbyggeriet Lisbjerg Bakke nord for Århus er opført i. Der er dog nu (2021) ved at blive bygget et CLT-hus i seks etager på Østerbro i København. Danmark er imidlertid her langt bagefter ikke bare Norge og Sverige, men også Canada, Tyskland og flere andre lande. Bl.a. bygger man CLT-huse fordi de modstår jordskælv bedre end betonhuse.
Opvarmning af boliger er godt på vej til at blive fossilfri. Det har længe været forbudt at installere oliefyr i nye huse, men det vurderes at der endnu er op imod 100.000 aktive oliefyr i Danmark. Folketinget har forsøgt sig med at give tilskud til skrotning af oliefyr, men det er en frivillig ordning der ikke har været effektiv nok. Men en alternativ teknologi er til stede i form af varmepumper der drives af elektricitet.
De fleste af de mange fjernvarmeværker er fossilfrie, men de bruger til gengæld meget biomasse, fx halm eller træflis. Det er dog sandsynligt at det meste biomasse vil blive erstattet af andre energikilder. Der er flere muligheder, men foreløbig ingen der alene kan producere varme nok. Flere steder har man taget solvarme og solceller i brug, men det kræver at der plads i nærheden. Også overskudsvarme fra industriproduktion benyttes nogle steder. Fx leverer cementfabrikken i Aalborg fjernvarme til 25.000 husstande i byen. Det er også meningen at overskudsvarmen fra de nye servercentre skal ende i fjernvarmenettet. Potentialet er ganske stort, men endnu spænder afgifter i nogen grad ben for at det kan blive udnyttet.
Enkelte værker bruger geotermisk energi; det første blev allerede taget i brug i Thisted i 1984. Der er formentlig et stort potentiale for geotermi, men det mangler at blive systematisk afdækket. Et dyrt og mislykket projekt ved Viborg kaster endnu lange skygger over interessen for at starte nye projekter i Danmark, men der er nogle på vej Et stort projekt i Aalborg blev dog i 2010 sat på standby.
El-drevne jordvarmeanlæg er også en mulighed. Det samme er varme fra søvand. Og endelig kan også brint fremstillet af overskudsstrøm fra vindmøller blive relevant.
Ganske vist mangler man endnu at løse en del teknologiske problemer, fx mht. transmission og opbevaring af energi, men man kan uden tvivl komme ganske langt med den nuværende teknologi, og især når man supplerer med de mest realistiske af de nye teknologier. Men selvom det ser ud til at markedet i øjeblikket bevæger sig hurtigere end man kunne forestille sig for blot få år siden, så kan markedet ikke klare hele omstillingen alene. Der skal politiske beslutninger til. Det vigtigste er nok at få bindende mål på alle områder, også de svære som transporten, landbruget og boligerne. Desuden bør de nuværende VVM-redegørelser suppleres med VVK-redegørelser – hvor VVK står for Vurdering af Virkning på Klimaet. Med sådanne redegørelser kan man sikre at alle nye anlægsprojekter bliver udformet så de skader klimaet mindst muligt.
Ingen kommentarer endnu!