De første handelsrejsende i Europa?

Der var allerede i stenalderen forbindelse mellem Skandinavien og det øvrige Europa, men det blev mere tydeligt i bronzealderen. Man kan også se at nye impulser nu spredte sig hurtigere end før; det har altså været muligt at finde rundt i Europa. Man har naturligvis ikke haft kort, men alligevel var datidens europæere i stand til at rejse over ganske lange afstande. En undersøgelse som forskere fra bl.a. Nationalmuseet stod bag, har konkluderet at det danske ‘nationalklenodie’ Egtvedpigen “sandsynligvis” kommer fra Schwarzwald i Sydtyskland. Hendes beklædning var ikke lavet af uld fra Danmark. Kun en uldsnor der blev fundet i graven, ser ud til at være af dansk oprindelse. I øvrigt ser det også ud til at hun har rejst ret meget i de sidste to år af sit liv. 

Denne teori er dog siden blevet modsagt af andre forskere der argumenterer for at hun godt kan være kommet fra lokalområdet. Begge hold forskere tager udgangspunkt i strontium-indholdet i resterne af pigen og hendes tøj, men det sidste hold forskere mener at landbrugets brug af gødningskalk har forurenet de værdier de første forskere har målt i lokalområdet. Andre argumenterer med at hendes tøj og smykker peger på en oprindelse i Skandinavien. 

Ganske vist fastholder forskerne fra Nationalmuseet at deres konklusion er korrekt, men det er nok bedst at sige at spørgsmålet om Egtvedpigens oprindelse er sparket til hjørne. Det samme gælder bl.a. også Skrydstruppigen; også her har forskere fra Nationalmuseet konkluderet at hun kom fra Centraleuropa. 

Det er vanskeligt at sige så meget om hvordan bronzen kom til Danmark – ud over at den nok især er blevet udvekslet med rav fra de danske kyster. Vi ved at hvert eneste gram bronze har skullet importeres fra det centrale Europa, men vi ved ikke hvordan handelen er foregået; teoretisk kan det være sket ved at en lang række handelsfolk hver har bragt bronzen et lille stykke mod nord, men det kan også være sket ved at særlige handelsfolk har rejst hele vejen mellem Danmark og Centraleuropa. Den sidste opfattelse er alment accepteret, men hvis Egtvedpigen i virkeligheden kommer fra lokalområdet, gør det eksistensen af langdistance-handelsfolk mindre sandsynlig. 

En anden udfordring for langdistance-teorien er at en sådan handel kun har kunnet lade sig gøre hvis handelsfolkene har kunnet rejse fredeligt omkring uden at blive overfaldet og bestjålet. Men var der så stor sikkerhed i Europa dengang?

Det er imidlertid sikkert at det ikke kun var bronze (og guld) der blev importeret sydfra. Det gjorde også genstande af bronze. Der er fundet et større antal genstande der er fremstillet i Central- og Sydøsteuropa. Det viser at uanset hvilke handelsfolk der var tale om, så var Danmark del af et stort netværk der i hvert fald omfattede en stor del af det område som yamnayafolkets efterkommere havde spredt sig på. Det er ikke usandsynligt at alle disse forskellige efterkommere endnu var i stand til at kommunikere på et fælles indoeuropæisk sprog. 

Men der er også fundet mange lokalt fremstillede genstande, endda ofte af meget høj kvalitet. Som eksempler kan nævnes lurene og Solvognen. Fra en teknologihistorisk vinkel er det vigtigste da også at bronzealderen bragte et nyt erhverv til Danmark, nemlig smede der arbejdede med at smelte og støbe bronze og guld. 

Samtidig blev man også i stand til at bygge meget større både end tidligere. Der er desværre ikke fundet rester af både fra bronzealderen, men der er fundet et stort antal helleristninger med både. De ligner meget Hjortspringbåden fra den tidlige jernalder (ca. 350 fvt.) som i modsætning til stenalderens stammebåde er bygget op af planker af lindetræ der er bundet sammen med bast. Den kan rumme 24 mand med udrustning. At dømme ud fra helleristningerne kunne bronzealderens skibsbyggere bygge både der var mindst lige så store.