Efter at 2. verdenskrig var slut, stod amerikanerne sammen med englænderne tilbage som sejrherrerne, og det skabte en positiv aura om alt hvad der var amerikansk. Ganske vist var Sovjetunionen også blandt sejrherrerne, men det fik ingen betydning for danskerne, for selv om USA og Sovjetunionen havde kæmpet på samme side i krigen, kom de […]
Blandt de første større kapitalister i Danmark var naturligt nok en del købmænd og smede, især købmænd der eksporterede produkter fra landbruget, og smede der lavede maskiner til landbruget. Blandt de første var Hans Broge fra Århus den største; han opbyggede en formue på at sælge smør til England og omvendt importere bl.a. kul fra […]
Efter den borgerlige revolution i 1848 blev det hurtigt slut med de vigtigste af købstædernes privilegier; allerede i 1851 blev den såkaldte ‘konsumptionsafgift’ afskaffet; det var en told som bønderne skulle betale for at bringe deres varer til salg på byens marked. Ved samme lejlighed blev de volde og plankeværker der lå rundt om købstæderne, […]
Også andre områder i Danmark havde deres specialiserede håndværkere. Overalt hvor der var særlige råstoffer, var der mulighed for at udnytte dem til at forbedre sin økonomi. Nogle råstoffer som træ, kalk og ler findes mange steder, og derfor blev der også produceret trækul, mørtel og teglsten mange steder, men primært kun til det lokale […]
Fra slutningen af 1700-tallet opstod en ny mulighed for nogle af landhåndværkerne – nemlig at producere til et større marked, og dermed til slutkunder de ikke selv kendte. Det kan overfladisk set minde om de engelske hyttearbejderes situation; i Danmark var det dog ikke forlæggere, men opkøbere der trådte mellem producenten og slutbrugeren. Det må […]
1600-tallet blev derfor det århundrede, hvor møllebyggeriet var størst i Danmark. Hvor der var et vandløb med et godt fald, blev der ofte anlagt en eller flere store møller ned ad det. Mange steder, som fx langs Mølleåen, lå de der i forvejen i form af kornmøller. Men nu blev de bygget større og kom […]
En vigtig del af merkantilismen var som nævnt oprettelse af kolonier hvor man kunne hente varer man ikke kunne producere i hjemlandet – og som man ikke ville købe i udlandet. Det var Holland og England der var foregangslande her, men Danmark kom også med. Det var en del af den merkantilistiske politik at staterne […]
Inden merkantilismen herskede en primitiv liberalisme hvor alt der ikke var forbudt, var tilladt. Men med merkantilismen fik kongerne større magt over de generelle økonomiske forhold, og med indførelsen af enevælden i 1660 blev magten endnu mere omfattende. Skønt mange af de initiativer kongerne tog, kun gav ringe udbytte, og flere endog store store underskud, […]
Efter at krudtet var trådt ind på Europas slagmarker, blev det dyrt at føre krig. Det var dyrt at samle og forsyne de store lejehære, og både krudt og kanoner kostede også dyrt. Problemerne med at finansiere udgifterne blev ikke mindre af at Europa dengang led under virkningen af ‘den lille istid’. Store områder var […]
Selvom det måske lyder brutalt at sige det, så førte Den sorte død midt i 1300-tallet til at de overlevende fik et bedre liv end de ellers ville have fået. Da befolkningen nærmest med et slag blev næsten halveret, var der pludselig meget færre til at dele værdierne og til at udføre det arbejde man […]
I den katolske kirke foregår hele gudstjenesten på latin, og det samme gør den officielle kommunikation. Det ændrede sig efter Reformationen; nu kom gudstjenester og kommunikation til at foregå på det lokale sprog. Dengang var der imidlertid hverken noget fælles ‘rigstysk’ eller fælles ‘rigsdansk’, og det blev derfor afgørende hvem der lavede de første oversættelser […]
Danmarks største konkurrent – og fjende – i middelalderen var Hansaen med købmændene fra Lübeck i spidsen. Det var ikke et land, men et forbund af en række små bystater primært langs Østersøen. Lübeck var den største og fungerede også som forbundets hovedstad. En af lübeckernes store fordele var at de havde nem adgang til […]
Efterhånden som byerne voksede, blev der også grundlag for flere stadigt mere specialiserede håndværk. Allerede i stenalderen var der flintesmed, siden kom der bronzesmede, jernsmede og træsmede. Formentlig er den gamle fællesgermanske betydning af ordet ‘smed’ simpelthen ‘håndværker’, og først senere er det blevet indskrænket til kun at betegne håndværkere der arbejder med metal. Vi […]
Middelalderen er borgenes tidsalder. Det var i perioden fra man begyndte at kunne bygge store bygninger af brændte mursten til kanoner blev så kraftige at borge af mursten ikke var stærke nok – og dvs. perioden fra omkring år 1200 til et stykke ind i 1500-tallet. Selvom der blev bygget borglignende bygninger også efter 1500-tallet, […]
Da vikingetiden klingede ud i løbet af 1000-tallet, var Danmark blevet et relativt moderne land og var ikke længere en tilbagestående udkant. Det var stadig en udkant, men Sydeuropas teknologiske og økonomiske forspring var blevet mindre. Centrum i vores del af verden lå fortsat i Italien, dels ved vatikanet i Rom og dels i de […]
Den danske jernalder begyndte nogenlunde samtidig med at Rom blev en selvstændig bystat, men det varede flere hundrede år før romerne og germanerne kom i kontakt med hinanden. De første større krigshandlinger fandt sted i 113 fvt, da to germanske stammer, kimbrerne og teutonerne, trængte ind i Østrig der dengang var en del af Romerriget. […]
I tiden efter år 0 kom en ny plov til Danmark. Det var ‘den tunge plov’, også kaldet muldfjælsploven. Den førte til en revolution i landbruget og gjorde det muligt at brødføde flere mennesker. Hvorfor? Fordi den kunne noget som hverken kradsepinden, krogarden eller buearden kunne, nemlig vende jorden. Det gav et bedre såbed samtidig […]
Der var allerede i stenalderen forbindelse mellem Skandinavien og det øvrige Europa, men det blev mere tydeligt i bronzealderen. Man kan også se at nye impulser nu spredte sig hurtigere end før; det har altså været muligt at finde rundt i Europa. Man har naturligvis ikke haft kort, men alligevel var datidens europæere i stand […]
