Da det danske sprog blev reddet fra nedertysk

I den katolske kirke foregår hele gudstjenesten på latin, og det samme gør den officielle kommunikation. Det ændrede sig efter Reformationen; nu kom gudstjenester og kommunikation til at foregå på det lokale sprog. Dengang var der imidlertid hverken noget fælles ‘rigstysk’ eller fælles ‘rigsdansk’, og det blev derfor afgørende hvem der lavede de første oversættelser af bibelen og på hvilken dialekt. I Tyskland var det Luther der skrev på datidens saksiske forvaltningssprog, og i Danmark var det Christiern Pedersen der var fra Nordsjælland og skrev på datidens danske (nordsjællandske) forvaltningssprog. På den måde fik Luther og Pedersen meget stor indflydelse på udviklingen af hhv. tysk og dansk skriftsprog.

Det danske sprog var imidlertid ikke kun truet af latin, men også af plattysk – også kaldt nedertysk. Det er en mellemting mellem sønderjysk og højtysk, og tales endnu i dag i det nordlige Tyskland ned til Berlin og Kassel (samt i det nordøstlige Holland). Det var det sprog hansekøbmændene talte, og det fungerede derfor som et fælles handelssprog i hele Østersøregionen inkl. Danmark-Norge.

I Slesvig valgte man i øvrigt tysk som kirkesprog i både den sydlige og den midterste del. Det skete selvom dansk dengang endnu var det mest talte sprog i området. Det var med til at befolkningen i området helt overvejende kom til at føle sig som tyskere og derfor stemte for Tyskland ved afstemningen i 1920. Her kom grænsen mellem dansk og tysk nogenlunde til at ligge hvor grænsen mellem kirkesprogene var blevet lagt efter reformationen.

Med Reformationen fravalgte man også latin som kirkesprog i Holsten og Slesvig, men man gik ikke over til nedertysk. I stedet valgte man Luthers sprog, det vi i dag kalder højtysk. Kun i det nordlige Slesvig valgte man at der skulle prædikes på dansk. I Midtslesvig var dansk dengang det dominerende sprog, men man valgte alligevel at gøre tysk til kirkesprog. Hvis man i stedet havde valgt dansk kirkesprog (og siden også dansk skolesprog) også i Midtslesvig, var sproggrænsen næppe siden flyttet så langt mod nord – og dermed ville den dansk-tyske grænse i dag være gået længere mod syd.

Den nedertyske indflydelse i selve kongeriget blev imidlertid mindre i takt med at hansekøbmændenes magt og indflydelse efterhånden blev stærkt reduceret. I løbet af 1500-tallet blev Østersøen nemlig en udkant i verdenshandelen; i 1492 genopdagede Columbus Amerika, og i 1498 nåede Vasco da Gama til Indien efter at have sejlet syd om Afrika. Pludselig blev verden meget større, og der kom nye og mere spændende – og også mere profitable – handelsvarer end det Østersøområdet kunne levere. Desuden var de forskellige lande i Østersøområdet – også Danmark – efterhånden blevet så stærke at de var i stand til at reducere hansekøbmændenes gamte rettigheder og betydning. 

Især atlanterhavslandene Holland og Storbritannien fik nu voksende betydning – og internt i Hanseforbundet voksede den vestvendte Hamburg på bekostning af den østvendte Lübeck. Også det danske kongerige vendte sig i nogen grad mod vest, og handelsbyerne Altona og Glückstadt fik efterhånden voksende betydning.

Man kan således – sat lidt på spidsen – sige at Luther, Pedersen og Columbus reddede det danske sprog som et sprog der kunne bruges alle steder i samfundet. Måske er det slet ikke sat ret meget på spidsen, for der er en oplagt parallel i Kina. Nogenlunde samtidig med at bystaten Rom med sit latinske sprog begyndte at brede sig, opstod et kinesisk skriftsprog som blev fælles for alle kinesere uanset hvilket kinesisk sprog eller dialekt de talte. Den samme proces var i gang i Europa, men blev i syd bremset af de forskellige nationalstaters opståen og i nord helt afbrudt af Reformationen. 

Ganske vist fortsatte nedertysk med at påvirke dansk helt op til omkring 1800, men fordi nedertysk ikke blev et skriftsprog, blev påvirkningen trods alt begrænset. Et stort antal nedertyske ord trængte imidlertid ind i dansk, dog ofte i fordansket udgave. En del af dem er ganske vist siden gået af brug, og andre er ved at gøre det. Og nu bliver dansk jo påvirket af et andet nærtstående sprog, engelsk.

Men det var ikke kun Luther, Pedersen og Columbus der dengang reddede det danske sprog. De fik stor hjælp af Gutenberg. Hans opfindelse af bogtrykket gjorde trykte tekster tilgængelige for mange flere end dem der tidligere havde kendskab til skriftlige tekster. Og vigtigere – denne nye målgruppe beherskede hverken latin eller tysk, og det blev derfor helt nødvendigt at trykke på dansk. 

Der er i vores tid sket en fuldstændig parallel med teksterne på computernes grænseflader. Da de første computere kom frem, kunne man kun kommunikere med dem på engelsk, men da tekstbehandling og regneark blev taget i brug på danske kontorer, var man nødt til at oversætte teksterne på programmernes grænseflade til dansk. Man kan jo kontrafaktisk prøve at forestille sig hvad der ville være sket med dansk, hvis computere af en eller anden grund kun var i stand til at håndtere tekster på engelsk.