Reformationen var en ulykke for syge og fattige

Reformationen var naturligvis en katastrofe for munkene og nonnerne som blev jaget ud af deres klostre – selvom den danske konge var så human at han lod dem blive boende til de døde. Men reformationen var også med til gøre forholdene værre for tidens syge, gamle og fattige. Det var dengang kun klostre der drev hospitaler og beskæftigede sig med at hjælpe mennesker i nød. Ofte skete det form af såkaldte stiftelser der juridisk var uafhængige af kirken. De fortsatte efter omvæltningen; der blev også oprettet nye stiftelser, men meget af det omsorgsarbejde som kirker og klostre selv stod for, blev ikke længere udført. 

Det ser ud til at fattigdommen steg i løbet af 1500-tallet; i hvert fald måtte kongen flere gange indskærpe at betleri var forbudt – og det viser vel at betleri blev ved med at være et stort problem i perioden. Det er dog svært at vurdere hvor stor del af betleriproblemet skyldtes at munke og nonner ikke længere agerede socialarbejdere, og hvor stor del der skyldes klimaet, udpining af jorden og øget udbytning af bønderne. 

I flere hundrede år var Nordeuropa ramt af den såkaldt ‘lille istid’ med længere (og hårdere) vintre og kortere somre – og dermed også korte vækstperioder. Det har i sig selv medvirket til at begrænse høstudbyttet. Hertil kom at befolkningstallet i løbet af 1500-tallet igen begyndte at vokse, og det førte til at dyrkningen blev mere intensiv, således at jorden efterhånden blev udpint og gav ringere udbytte. Og endelig skruede både kongemagt og herremænd op for udbytningen i form af skatter, fæsteafgifter og hoveriarbejde – og det bidrog til at bønderne ikke kunne passe deres jord optimalt. Der var således flere medvirkende årsager til den voksende fattigdom, men man har uden tvivl savnet munkenes og nonnernes omsorg.

I hvert fald tog skiftende konger fremover forskellige initiativer til at afhjælpe fattigdommen – udover at forbyde betleri. Men politikken handlede mest om at tiggere skulle indfanges og sættes til tvangsarbejde ved kongens byggerier og på flådens skibsværft. Dog blev det 1558 påbudt kirkeværgerne i alle sogne at sørge for at der blev bygget et fattighus til dem der ikke var i stand til at arbejde. Og i 1621 oprettede Christian 4. et såkaldt børnehus der skulle sørge for at hjemløse børn blev oplært “i nyttige fag” – men hvor meget der har været socialpolitik, og hvor meget der har været erhvervspolitik er ikke klart.

Først i 1757 blev det første offentlige hospital åbnet i Danmark; det var Det kongelige Frederiks Hospital i København. Det er siden blevet videreført som Rigshospitalet, mens dets oprindelige bygning i dag rummer Designmuseet.

Omvæltningen ramte også den vigtige kommunikationsvej til det teknologisk mere avancerede Sydeuropa. Den blev ikke helt afbrudt, men de forskellige klosterordeners gamle netværk og spredningsveje forsvandt. Frem til reformationen var det som regel klostrene der skaffede de nye teknologier og metoder til Danmark, men den opgave måtte fremover varetages af enkeltpersoner og deres mere tilfældige kontakter. Ofte kom det til at ske ved at udenlandske håndværkere kom til Danmark – enten direkte indbudt af kongen og ellers på eget initiativ.