Selvom vi kan komme langt med eksisterende viden og eksisterende teknologier, så er der også behov for at udvikle nye teknologier. Det vil også ske. Menneskets historie er også teknologiens historie, og det vil det også være fremover. Spørgsmålet er ikke om der kommer nye teknologier, men hvilke det bliver, og hvem der kommer til […]
Længst er man med produktion af elektricitet uden brug af fossile brændsler. I Danmark handler det mest om vind. De seneste år har vindmøllernes samlede andel af elproduktionen ligget på godt 40 % af behovet (i 2019 var det 47,2 % af det danske elforbrug), og hertil kan man lægge de nu næsten 3 % […]
Det har altid været farligt at arbejde, men indtil langt op i 1800-tallet blev der kun sjældent gjort noget særligt for at forbedre arbejdsmiljøet. Og der blev heller ikke gjort meget for at hjælpe dem der var blevet syge eller handicappede af deres arbejde. De første der konkret søgte at forbedre arbejdsmiljøet var nogle af […]
Sidst i 1960’erne kunne også politikerne se at det var nødvendigt med mere regulering af teknologiens miljømæssige ulemper, og i 1971 blev verdens første miljøministerium oprettet med socialdemokraten Jens Kampmann som minister. I første omgang hed ministeriet ganske vist Ministerium for forureningsbekæmpelse – et navn der tydeligt fortæller hvad det handlede om dengang. I 1973 […]
Allerede sidst i 1950’erne var det åbenbart at Danmark begyndte at blive trukket skævt. Byerne voksede, og landdistrikterne blev affolket. Og i 1958 fik den socialdemokratisk ledede regering en lov om egnsudvikling gennem Folketinget; den gav mulighed for statsstøtte til virksomheder der etablerede sig i landets yderområder, bl.a. Nord- og Vestjylland samt Bornholm. Mange andre […]
Det danske landbrug blev ikke kun industrialiseret efter 2. Verdenskrig. Det blev også centraliseret. Først faldt antallet af selvstændige gårde. I 1960 var der 196.100 bedrifter; det var i 1980 næsten halveret, og i 2000 var det yderligere reduceret til godt en fjerdedel. Siden er det faldet yderligere, og nu er der kun omkring 34.000 […]
Efter 2. Verdenskrig blev det danske landbrug helt forandret. Og i den proces spillede traktoren og mejetærskeren afgørende roller. I tilknytning til dem udvikledes et helt system af landbrugsteknologi med nye redskaber og maskiner, maskinstationer, maskinfabrikker og korntørringsanlæg. Desuden tog landbruget også to andre relativt nye teknologier i brug i stort omfang, nemlig kunstgødning og […]
Efter 2. Verdenskrig blev det danske landbrug helt forandret. Og i den proces spillede traktoren en afgørende rolle. De gamle arbejdsheste blev sendt på pension, og i stedet rullede traktoren ud over de danske marker. Først blev den sat til at trække de gamle heste-redskaber, men hurtigt begyndte en række fabrikker at producere redskaber der […]
I forbindelse med de store afvandingsprojekter blev der også bygget kanaler til at lede vandet væk fra de tørlagte søer og fjorde. Typisk gravede man to kanaler, en såkaldt landkanal til at fange vandet fra oplandet, og en sø- eller vandkanal til at lede vandet væk fra de nye marker. De sidste var suppleret med […]
Det første større afvandingsprojekt i Danmark gik ud over Lille Vildmose i Himmerland. Det blev påbegyndt i 1760, og tørlagde de søer der lå i mosen. Manden bag projektet var godsejer Adam Gotlob Moltke. Han havde fået mosen foræret af kongen på betingelse af at han ville opdyrke den. Desuden fik han 20 års skattefrihed […]
Slutningen af 1800-tallet førte til en hurtig fornyelse af landbrugets maskinpark. Det skabte en hel ny industri, og fabrikation af landbrugsmaskiner blev en drivende kraft i industrialiseringen af Danmark. Men den danske produktion var længe baseret på fremstilling af kopier af britiske og amerikanske maskiner. Og hvis der ikke var tale om deciderede kopier, så […]
En smart opfindelse skabte sidst i 1800-tallet et veritabelt industrieventyr i det sydøstlige Danmark. Det var kunsten at lave sukker af roer. Det var dog ingen nyhed; allerede før 1600 var man klar over at roer indeholder sukker som kan udvindes når man koger dem. Men roesukker var dyrt ift. rørsukker, og roesukker blev derfor […]
I forlængelse af landboreformerne sidst i 1700-tallet steg både landbrugsproduktionen og det dyrkede areal op gennem 1800-tallet. Man havde også en stor eksport af korn til de mere industrialiserede lande, især England. Det gjorde bønderne velstående, de fik efterhånden betalt deres gårde, de fik forbedret deres redskaber og maskiner – og de fik råd til […]
I løbet af 1800-tallet fik bønderne en nye muligheder for at skaffe gødning til markerne. Først bengødning, siden guano fra Sydamerika, superfosfat og chilesalpeter. Som man kan høre, kom en del fra udlandet, men der opstod også en dansk produktion af kunstgødning. Den første producent blev englænderen J. Owens der ejede Fredens Mølle på Amagerbro. […]
Efterhånden som gårdene blev udskiftet, blev der brug for svingplove. Men de var relativt dyre at importere, det var billigere at lave dem her i landet – også selv om man var nødt til at importere det nødvendige jern. Også de første fabrikanter blev importeret; de kom fra England og Skotland. Omkring 1800 kom i […]
Hjulploven havde stor betydning for udviklingen i Nordeuropa i middelalderen og frem. Den gjorde det muligt at opdyrke større arealer end tidligere og dermed også øge landbrugsudbyttet og befolkningen. Men den var stort set ikke blevet videreudviklet, og det blev efterhånden klart at der var behov for en afløser. Fra slutningen af 1600-tallet begyndte man […]
Umiddelbart var det ikke et tilvalg at de fattige danske husmænd begyndte som hjemmearbejdere i den tidlige industri. De var ud af en klasse der var vant til at arbejde med dyr og jord og ikke andet, men de var nødt til at finde de ekstra indtægtsmuligheder der var mulige i deres lokalområde. Mens gårdmændene […]
I Danmark blev landbruget moderniseret på en helt anden måde end det skete i Storbritannien. I England, Skotland og Wales blev jorden ikke fordelt mellem frisatte bønder, men overtaget af godsejerne til deres egen brug. Det var også her godsejerne der ejede jorden, og de brugte både tvang og lovgivning til at fortrænge bønderne fra […]
I dag tænker vi nok mest på udskiftningen af landsbyerne og ophævelsen af stavnsbåndet, når vi taler om de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet. Men udskiftningen gav imidlertid blot en mere hensigtsmæssig måde at dyrke jorden på. Og ophævelsen af stavnsbåndet betød ‘blot’ at bønderne frit kunne flytte til byerne. Ingen af de to […]
Samtidig med at man kæmpede med eftervirkningerne af den uansvarlige landbrugsdrift, var bønderne holdt fast i en struktur der direkte modvirkede forandringer. De måtte ikke forlade det gods de tilhørte, de skulle udføre tvunget hoveriarbejde for godsejerne, de vidste ikke om deres søn kunne overtage fæstegården, og desuden var da afhængige af hinanden når de […]
De skiftende konger vidste godt at det var uheldigt at der blev fældet så meget skov, og de forsøgte sig også med forskellige forordninger allerede fra 1670, men resultatet var ringe. Skovarealet blev stadig mindre, og det ramte især den såkaldte ‘overskov’ med store træer der kunne bruges til tømmer. De gamle træer blev fældet, […]
Når sandet ødelagde jorden, blev det endnu mere presserende at passe bedre på den jord, der stadig var tilbage – men som blev stadig mere udpint. Man begyndte at se sig om efter tekniske løsninger, og det viste sig at man faktisk havde en der var ganske nem at bruge. Det var den forædlede – […]
Selvom ødelæggelsen af landbrugsjorden både gav staten og bønderne store problemer, og selvom sammenhængen mellem skovfældning og sandflugt var begyndt at gå op for folk, så blev skovene fortsat mindre, og der kom stadigt større områder med sandflugt. Staten prøvede i løbet af 15- og 1600-tallet at løse problemerne med forbud og pligter. Men det […]
Bortset fra at man mange steder, især i Jylland, fremover lagde stadig mere vægt på opfedning af stude, forandrede det danske landbrug sig meget lidt i de første næsten 400 år der fulgte efter Den sorte død. Den nye landsbystruktur med (nogenlunde) arvelige fæstegårde, varede ved til udskiftningen sidst i 1700-tallet. Der kom heller ikke […]
Efter Den sorte død blev bøndernes forhold generelt forbedret. Pesten havde slået så mange mennesker ihjel at godsejerne kom til at mangle arbejdskraft. Mange fæstegårde kom til at stå tomme, og der var heller ikke arbejdskraft nok til at dyrke godsernes egne marker. Også i byerne kom der til at mangle arbejdskraft, og derfor rejste […]
Hen mod slutningen af middelalderen blev det sværere at få tilstrækkeligt udbytte ud af jorden. Befolkningen voksede og havde brug for mere mad, men landbruget havde mere end svært ved at følge med. Markerne fik ikke næring nok, og udbyttet faldt. Det var også blevet sværere – eller forbudt – at opdyrke skov. Det lettilgængelige […]
Reformationen var naturligvis en katastrofe for munkene og nonnerne som blev jaget ud af deres klostre – selvom den danske konge var så human at han lod dem blive boende til de døde. Men reformationen var også med til gøre forholdene værre for tidens syge, gamle og fattige. Det var dengang kun klostre der drev […]
Ved siden af hjulploven og trevangsbruget kom en tredje stor forandring til landbruget, nemlig at man efterhånden erstattede slaverne med formelt frie fæstebønder, dvs. bønder som forpagtede gårde af godsejerne. Slaveri var overalt i Europa almindeligt til omkring år 1000. Romerne brugte som bekendt slaver, og det fortsatte man med i det følgende århundreder. Og […]
I begyndelsen af middelalderen skete der markante forbedringer af den måde man dyrkede jorden på. Muldfjælsploven var allerede i løbet af jernalderen blevet udbredt til dele af landet, og ved begyndelsen af vikingetiden var den formentlig almindelig alle steder. Senest i begyndelsen af middelalderen blev den udstyret med et forstel med hjul – og kaldes […]
Efterhånden som man blev flere mennesker, blev presset på jorden hårdere, og selvom man nu havde lært at gøde jorden, blev jorderne alligevel efterhånden udpint. Derfor rev man med mellemrum sine gårde og landsbyer ned og byggede en ny i nærheden, og så dyrkede man den jord som byen havde ligget på. Det var en […]
I tiden efter år 0 kom en ny plov til Danmark. Det var ‘den tunge plov’, også kaldet muldfjælsploven. Den førte til en revolution i landbruget og gjorde det muligt at brødføde flere mennesker. Hvorfor? Fordi den kunne noget som hverken kradsepinden, krogarden eller buearden kunne, nemlig vende jorden. Det gav et bedre såbed samtidig […]
Overgangen fra bronze- til jernalder betød ikke blot at man udskiftede et relativt blødt materiale med et hårdere og derfor mere anvendeligt materiale. Det betød også at langt flere fik mulighed for at lære at arbejde med at smelte og bearbejde metal. Men det vigtigste var at jernet blev fremstillet ud af et lokalt råmateriale, […]
Sidste del af jernalderen i Danmark kaldes traditionelt germansk jernalder, men der var germanere længe før; de har imidlertid ikke efterladt sig arkæologiske spor der gør os i stand til at definere dem som et særligt folk. Germanernes første kerneområde var Danmark, Sydsverige og Slesvig-Holsten – altså nogenlunde det samme område hvor befolkningen i dag […]
Der kom ikke nogen ny landbrugsrevolution i bronzealderen, men hestefolkets efterkommere spredte sig efterhånden ud over hele landet, og her blev de stillet over for meget forskellige naturforhold. Det måtte de tilpasse sig efter. Man dyrkede derfor mange forskellige afgrøder; foruden forskellige tidlige hvedesorter (enkorn, emmer og dværghvede) samt byg begyndte man i begyndelsen af […]
Det var (formentlig) hyrdefolket i bondestenalderen der introducerede hesten til Danmark, men de introducerede også en ny måde at bruge kvæget på. De første bønder havde deres dyr for kødets (og skindets) skyld, mens hyrdefolket også brugte mælken. Det ved vi, fordi der er fundet flere åbne skåle og dørslagslignende kar fra perioden. De har […]
Midt i bondestenalderen – omkring 2.800 fvt. – kom et nyt folk til Danmark. Der var et hyrdefolk med rødder i det moderne Ukraine og det sydlige Rusland. Hyrdefolket skabte et helt nyt teknologisk system – det differentierede landbrugssamfund. De vidste hvordan man kan udnytte relativ ufrugtbar jord som fx tørre stepper og andre områder […]
Med landbruget fulgte ikke kun husdyr og dyrkede afgrøder, der kom også nye redskaber til brug i markerne. Heraf var det vigtigste den første plov, arden. Med den kunne man lettere dyrke jorden. Man havde også kradsepind og hakke, men med arden – der blev trukket af en okse – kunne man få mere udrettet. […]
Det ser ud til at landbruget – da det endelig nåede frem – ret hurtigt blev spredt til hele Danmark, og det ser også ud til at næsten hele den oprindelige ‘landbrugspakke’ kom som en samlet pakke. Den omfattede bl.a. byg og forskellige slags hvede samt får, geder, køer og grise, altså de planter og […]
I dag er Danmark kendt som et landbrugsland, men faktisk var Danmark et af de sidste steder i Europa hvor man begyndte at dyrke jorden og holde husdyr. Først for omkring 6.000 år siden nåede landbruget til Danmark, og datidens danskere blev fastboende bønder med huse, husdyr og dyrkede planter. Og dermed trådte de ind […]
