Samtidig med at man kæmpede med eftervirkningerne af den uansvarlige landbrugsdrift, var bønderne holdt fast i en struktur der direkte modvirkede forandringer. De måtte ikke forlade det gods de tilhørte, de skulle udføre tvunget hoveriarbejde for godsejerne, de vidste ikke om deres søn kunne overtage fæstegården, og desuden var da afhængige af hinanden når de skulle koordinere arbejdet med jorden.
Stavnsbåndet var blevet indført i 1733 for at forhindre bønderne i at stikke af fra deres godsejere. De tjente næsten intet som fæstebønder, og især de unge mænd valgte ofte at tage til byerne for at finde arbejde der. Godsejerne fik kongen til at stoppe flugten ved at forbyde yngre mænd at forlade deres gods uden tilladelse. Kongen havde også selv en interesse i at de unge mænd blev på landet så de ikke unddrog sig værnepligten.
Stavnsbåndet løste umiddelbart godsejernes problem, men det løste ikke det egentlige problem – at dansk korn var for dyrt, og det danske landbrug var gammeldags og ineffektivt. Kongen forbød import af korn og forsøgte sig med undervisning i landbrug for at hæve niveauet. Man håbede også, at ny teknologi kunne gøre godsdriften mere effektiv. Det hjalp bare ikke. Selvom bønderne formelt var frie, så levede mange under forhold, der kunne sammenlignes med slaveri, og det gav intet incitament til at arbejde mere effektivt.
Der var desuden behov for en teknologisk udvikling; en sådan var i gang andre steder i Vesteuropa, men i dansk landbrug var der ikke sket meget siden middelalderen. Redskaberne var stadig helt overvejende af træ. Man brugte også stadig den store og klodsede hjulplov til at pløje med. På de mere sandede jorde brugte man endda ard for ikke give anledning til ny sandflugt. Den vigtigste nyhed var nok at leen i løbet af 1700-tallet fortrængte seglet som høstredskab.
Det fremstilles ofte som om bønderne dyrkede jorden i fællesskab. Det er imidlertid ikke helt rigtigt; det er mere præcist at sige at de koordinerede arbejdet i fællesskab. Den enkelte gård havde sine egne marker; de lå imidlertid spredt som ganske mange langstrakte lodder, og bonden kunne reelt ikke arbejde på dem uden at aftale det med resten af landsbyen. Bønderne var således i klemme mellem nødvendigheden af at dyrke sin egen jord og landsbyfællesskabets kollektive beslutninger. Men da gårdmændene som nævnt ikke kunne vide om deres søn arvede gården, havde de heller ikke noget større incitament til at udfordre fællesskabet.
Det var da også med henblik på at løse denne klemme at reformarbejdet først blev sat ind. I 1755 nedsatte Frederik 5. en landvæsenskommission som blev efterfulgt af de første forordninger om udskiftning af de overdrev som flere landsbyer havde del i, siden fulgte andre forordninger og endelig i 1781 den afgørende forordning med detaljerede retningslinjer for udskiftning af al agerjord og enge mellem de enkelte gårde.
Udskiftningen blev en hurtig succes – godt hjulpet på vej af de gode økonomiske tider sidst i 1790’erne (hvor Danmark tjente godt på at holde sig neutral i krigene mellem Europas større lande), og allerede omkring 1810 var langt de fleste landsbyer udskiftet. Efterhånden kom de sidste med, og også moser og skove blev udskiftet. Også husmændene blev der de fleste steder taget hensyn til, idet de fik overladt små lodder på nogle få ha. Og dermed skabtes det kulturlandskab med store og små familiebrug som har domineret i Danmark helt frem til vor tid.
De fleste steder valgte man ‘blokudskiftning’, dvs. at gårdene fik deres jord samlet som en sammenhængende blok. Det betød at nogle af gårdene måtte flytte ud af landsbyerne, og det er grunden til at gårdene i dag ligger spredt. Før udskiftningen lå alle gårdene samlet i landsbyerne. Det var dog ikke alle landsbyer der brugte denne løsning, nogle steder valgte man ‘stjerneudskiftning’. Her blev gårdene liggende i landsbyen og fik jorden placeret i en lang trekant væk fra gården. Set oppefra blev landsbyens jord altså fordelt i en stjerneform. Mange steder kombinerede man dog de former; det afhang bl.a. af de lokale geografiske og geologiske forhold.
Ingen kommentarer endnu!