I dag tænker vi nok mest på udskiftningen af landsbyerne og ophævelsen af stavnsbåndet, når vi taler om de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet. Men udskiftningen gav imidlertid blot en mere hensigtsmæssig måde at dyrke jorden på. Og ophævelsen af stavnsbåndet betød ‘blot’ at bønderne frit kunne flytte til byerne. Ingen af de to reformer lavede dog om på det misforhold at bønderne kun forpagtede (fæstede) jorden af godsejerne, og at de skulle udføre hoveriarbejde på godset ved siden af at passe deres egen gård.
Men der var nye tanker på vej – også i Danmark. De kom i forlængelse af den naturvidenskabelige revolution hvor man begyndte at kunne forklare verden på en videnskabelig måde. Når man kunne bruge fornuft på naturen – herunder også landbruget – måtte man også kunne bruge det på mennesket selv, og fra især Frankrig og England blev der spredt nye idealer og tanker om det frie og ansvarlige menneske. I Danmark kaldes det ofte for Oplysningstiden.
Med de nye tanker forandrede opfattelsen af bonden sig også. Der var i progressive godsejerkredse en forståelse for at bønderne havde ret til at få deres frihed, og at det i øvrigt også var nødvendigt hvis produktionen – og levestandarden på landet – skulle øges. Også Frederik 5. indså at bønderne måtte have større selvstændighed, og i hans regeringstid blev der åbnet for adgang til arvefæste – det at en fæstegård gik i arv fra far til søn.
Det kan synes som en mindre ting, men det var et stort indgreb i godsejerens traditionelle rettigheder og et første skridt til at gøre bønderne til selvejere. I første omgang blev det dog ved frivillige arrangementer på enkelte godser i Københavns omegn.
I 1784 tog kronprins Frederik – den senere Frederik 6. – imidlertid magten ved et statskup, og allerede i 1786 nedsatte han ‘Den store landbrugskommission’ som fik til opgave at komme med forslag til at øge landbrugsproduktionen og forbedre bøndernes forhold. I dag huskes Frederik 6. nok som en meget konservativ konge der bl.a. lagde strenge begrænsninger på trykkefriheden, men i sine yngre år var han faktisk en meget fremsynet regent der sammen med nogle visionære godsejere fik sat fart på et omfattende reformarbejde på landet.
De vigtigste af disse reformer var afskaffelse af hoveriet, bøndernes overtagelse af deres gårde og ophævelsen af Stavnsbåndet. Intet blev dog gennemført på én gang, det er derfor bedre at tale om at der blev sat en proces i gang. I den proces indgik også den jordudskiftning der var blevet sat i gang i 1781.
Kongen kunne lettest gøre noget ved Stavnsbåndet, og det var også her han startede i 1788. Stavnsbåndets ophævelse fik stor symbolsk betydning der bl.a. blev mindet med den 20 m høje Frihedsstøtte på Vesterbrogade i København. Men faktisk fik bønderne ikke deres fulde frihed da Stavnsbåndet blev ophævet, de fleste var stadig fæstebønder og skulle udføre hoveriarbejde. Samtidig med at kongen ophævede Stavnsbåndet, opfordrede han imidlertid godsejerne til at lade bønderne købe den jord, de dyrkede.
Der blev også indført et nyt system for udskrivning af soldater. Fremover var det ikke længere godsejerne der skulle udskrive soldaterne blandt sine bønder; den opgave overgik i stedet til statslige sessionskomiteer.
Selvom kongen kun havde opfordret godsejerne til at lade bønderne købe deres gårde, så var der mange godsejere der fulgte opfordringen, men det var også mange der ikke gjorde. I 1850 var der endnu omkring 25.000 fæstegårde tilbage. Først i 1919 blev fæstesystemet afskaffet ved lov; dengang var der omkring 1500 fæstegårde tilbage.
Når bønderne købte deres gårde, bortfaldt hoveriforpligtelsen, men de tilbageværende fæstebønder ønskede at forpligtelsen også bortfaldt for dem. I 1838 opfordrede kongen til at godsejerne åbnede op for en frivillig ‘afløsning’ af hoveriet, og ret hurtigt derefter blev det meste af hoveriet – også for husmændene – afløst. De allersidste rester forsvandt omkring 1890.
Ingen kommentarer endnu!