Det første større afvandingsprojekt i Danmark gik ud over Lille Vildmose i Himmerland. Det blev påbegyndt i 1760, og tørlagde de søer der lå i mosen. Manden bag projektet var godsejer Adam Gotlob Moltke. Han havde fået mosen foræret af kongen på betingelse af at han ville opdyrke den. Desuden fik han 20 års skattefrihed […]
Hjulploven havde stor betydning for udviklingen i Nordeuropa i middelalderen og frem. Den gjorde det muligt at opdyrke større arealer end tidligere og dermed også øge landbrugsudbyttet og befolkningen. Men den var stort set ikke blevet videreudviklet, og det blev efterhånden klart at der var behov for en afløser. Fra slutningen af 1600-tallet begyndte man […]
Også andre områder i Danmark havde deres specialiserede håndværkere. Overalt hvor der var særlige råstoffer, var der mulighed for at udnytte dem til at forbedre sin økonomi. Nogle råstoffer som træ, kalk og ler findes mange steder, og derfor blev der også produceret trækul, mørtel og teglsten mange steder, men primært kun til det lokale […]
Fra slutningen af 1700-tallet opstod en ny mulighed for nogle af landhåndværkerne – nemlig at producere til et større marked, og dermed til slutkunder de ikke selv kendte. Det kan overfladisk set minde om de engelske hyttearbejderes situation; i Danmark var det dog ikke forlæggere, men opkøbere der trådte mellem producenten og slutbrugeren. Det må […]
I dag tænker vi nok mest på udskiftningen af landsbyerne og ophævelsen af stavnsbåndet, når vi taler om de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet. Men udskiftningen gav imidlertid blot en mere hensigtsmæssig måde at dyrke jorden på. Og ophævelsen af stavnsbåndet betød ‘blot’ at bønderne frit kunne flytte til byerne. Ingen af de to […]
Samtidig med at man kæmpede med eftervirkningerne af den uansvarlige landbrugsdrift, var bønderne holdt fast i en struktur der direkte modvirkede forandringer. De måtte ikke forlade det gods de tilhørte, de skulle udføre tvunget hoveriarbejde for godsejerne, de vidste ikke om deres søn kunne overtage fæstegården, og desuden var da afhængige af hinanden når de […]
De skiftende konger vidste godt at det var uheldigt at der blev fældet så meget skov, og de forsøgte sig også med forskellige forordninger allerede fra 1670, men resultatet var ringe. Skovarealet blev stadig mindre, og det ramte især den såkaldte ‘overskov’ med store træer der kunne bruges til tømmer. De gamle træer blev fældet, […]
Når sandet ødelagde jorden, blev det endnu mere presserende at passe bedre på den jord, der stadig var tilbage – men som blev stadig mere udpint. Man begyndte at se sig om efter tekniske løsninger, og det viste sig at man faktisk havde en der var ganske nem at bruge. Det var den forædlede – […]
Den første markante oplysningstænker var englænderen John Locke, der i 1690 udgav An Essay Concerning Human Understanding. Her argumenterede han for at bruge fornuften som et kritisk redskab. Endnu større betydning fik han dog for sine tanker om tolerance og styreform. Bl.a. argumenterede han for at de forskellige religiøse retninger skulle kæmpe med argumenter og […]
Enevælden var på mange måder en brydningstid – bl.a. mellem adel og borger, og mellem religion og videnskab. Og også mellem overtro og fornuft. I løbet af godt hundrede år havde bogtrykket og krudtet forandret magtforholdene i verden, og de to traditionelle magthavere, kirken og adelen, havde fået deres magt voldsomt beskåret. Men det stoppede […]
