Det første større afvandingsprojekt i Danmark gik ud over Lille Vildmose i Himmerland. Det blev påbegyndt i 1760, og tørlagde de søer der lå i mosen. Manden bag projektet var godsejer Adam Gotlob Moltke. Han havde fået mosen foræret af kongen på betingelse af at han ville opdyrke den. Desuden fik han 20 års skattefrihed oveni.
Det var også Moltke der stod bag Danmarks første større inddæmning, Krogsbølle fjord på Nordfyn. Den blev inddæmmet 1781-82. Det kunne med datidens vejrmøller ikke lade sig gøre at tømme fjorden helt, så der skabtes i stedet en lavvandet sø med tætte bevoksninger af tagrør samt omgivende marker til høslæt og græsning. Man prøvede flere gange at forbedre afvandingen, bl.a. med særlige afvandingskanaler i 1840’erne. Men først da man i 1925 fik sat en moderne dieselpumpe på opgaven, blev fjorden endelig omdannet til agerland. Pumpen blev i 1950’erne udskiftet med en elektrisk.
Nogenlunde lige sådan gik det med tømningen af den første større sø, Søborg Sø i Nordsjælland. Man gravede i 1790’erne en kanal fra søen til Gilleleje for på den måde kunne få vandet til at løbe ud. Så let gik det dog ikke, også her blev der en lavvandet sø tilbage. I 1870’erne blev der imidlertid gravet kanaler med en særlig muddermaskine, og først da kunne man begynde at dyrke jorden.
Efter disse indledende projekter gik det slag i slag. I første halvdel af 1800-tallet tørlagde man Nørre Økse Sø, Oksholm Vejle og Ølands Vejle ved Limfjorden, Storkjær Sø i det vestlige Thy, Sidinge Fjord i Odsherred, Svinø Nor i Sydvestsjælland, Kysing Fjord syd for Århus, Vålse Vig på Falster samt Skenkelsø og Hagerup Sø og Mose i Nordsjælland. I sidste halvdel af 1800-tallet fortsatte man med intensiveret styrke, men det var ikke pga. af tabet af Sønderjylland.
De teknologiske muligheder var efterhånden blevet bedre; nu fik man bl.a. dampdrevne maskiner, tipvogne på skinner, lokomobiler og pumper til rådighed. De største projekter var inddæmningen af Lammefjorden i Odsherred samt af Kolindsund på Djursland, de blev begge udført i 1870’erne. Her viste især Kolindsund sig at være genstridig, og faktisk gav projektet underskud helt frem til 1911.
Men andre store projekter fik endnu dårligere resultat. I 1870’erne mislykkedes både en afvanding af Flyndersø ved Skive og en inddæmning af Bygholm Vejle ved Limfjorden. Og få år senere måtte man opgive et forsøg på at udtørre Nissum Fjord i Vestjylland. Sådanne fiaskoer kostede bagmændene store summer, men nogle af stederne blev der til gengæld skabt uvurderlige naturområder, fx er Bygholm Vejle i dag er et vigtigt fugleområde.
Der var flere årsager til fiaskoerne. Ofte var bundforholdene ustabile, så dæmninger skred sammen eller blev utætte. Med datidens pumper kunne det også være en uoverkommelig opgave at få al vandet ud. I løbet af første halvdel af 1900-tallet fortsatte landvindingsarbejdet imidlertid, og i 1940 (under 2. Verdenskrig) vedtog Folketinget den såkaldte Beskæftigelseslov der bl.a. gav statsstøtte til landvinding. Den satte yderligere gang i afvandingen; nu blev bl.a. Filsø i Vestjylland – der engang havde været Danmarks næststørste sø – endeligt afvandet.
Først i anden halvdel af 1900-tallet begyndte stemningen at vende, og det sidste landvindingsprojekt blev udført på Overgård gods ved Hadsund først i 1960’erne. Her blev en stor inddigning ud i Mariager Fjord og Kattegat afsluttet i 1965. Det projekt blev imidlertid så kostbart at godsejeren gik konkurs. I de seneste årtier er man gået den anden vej; nu genopretter – ‘renaturaliserer’ – man en række af de forsvundne søer og vådområder.
Da man gik i gang med de forskellige afvandingsprojekter, vidste man ikke at den afvandede jord ofte kun kan dyrkes i et begrænset antal år. Når jorden bliver tør, ‘sætter’ den sig, fordi det organiske stof i jorden spaltes i vand, CO2 og uorganiske mineraler. Og når man arbejder med jorden, forstærkes problemet – så meget at afvandet jord kan synke med op til to cm om året. Det betyder at jorden igen bliver for våd til korndyrkning med mindre man øger afpumpningen. Men på et tidspunkt kan det ikke længere betale sig at pumpe vandet væk.
Har de mange afvandingsprojekter været spild af penge? Ja, for samfundet har det været en meget dårlig forretning. Ofte har staten givet tilskud til afvandingen, og nu giver den (eller kommunen) også tilskud til at genoprette naturen. Men for de enkelte bønder har det for det meste været en god forretning; der har dog været projekter der har været deciderede underskudsforretninger. For lokalområderne har gevinsten være blandet; for nok har der i en årrække kunnet dyrkes korn på nogle nye marker, men omvendt har man ikke længere kunnet fiske eller skære tagrør i området. Der var også nogle af afvandingerne som slet ikke resulterede i næringsrig jord, men kun i meget sandet og ufrugtbar jord.
Ingen kommentarer endnu!