Skip to main content

Artikler i denne kategori

Dasset – det lille hus til latrinen

Man kan have mange meninger om hvilken opfindelse der er den største. Er det ploven, krudtet, forbrændingsmotoren eller atombomben? Computeren, internettet eller kunstig intelligens? Men når alt kommer til alt, er de vigtigste uden tvivl vandklosettet og renseanlæggene. Der er mange opfindelser der har gjort livet lettere – eller har gjort det lettere at slå […]

Skånemarkedet – Nordeuropas største handelsplads

Danmarks største konkurrent – og fjende – i middelalderen var Hansaen med købmændene fra Lübeck i spidsen. Det var ikke et land, men et forbund af en række små bystater primært langs Østersøen. Lübeck var den største og fungerede også som forbundets hovedstad. En af lübeckernes store fordele var at de havde nem adgang til […]

Selvstændige håndværkere organiseret i lav

Efterhånden som byerne voksede, blev der også grundlag for flere stadigt mere specialiserede håndværk. Allerede i stenalderen var der flintesmed, siden kom der bronzesmede, jernsmede og træsmede. Formentlig er den gamle fællesgermanske betydning af ordet ‘smed’ simpelthen ‘håndværker’, og først senere er det blevet indskrænket til kun at betegne håndværkere der arbejder med metal. Vi […]

Købstæder med privilegier og eget selvstyre

Middelalderen er borgenes tidsalder. Det var i perioden fra man begyndte at kunne bygge store bygninger af brændte mursten til kanoner blev så kraftige at borge af mursten ikke var stærke nok – og dvs. perioden fra omkring år 1200 til et stykke ind i 1500-tallet. Selvom der blev bygget borglignende bygninger også efter 1500-tallet, […]

Kampen mellem borge og blider

Man kan måske få det indtryk at ridderne ofte mødtes på slagmarken, men direkte kampe mand mod mand var faktisk ikke så almindelige. Mange krige blev i stedet udkæmpet i form af belejringer; man belejrede fjendens borge indtil besætningen overgav sig eller blev reddet af forstærkninger. Det var derfor vigtigt at have vand i brønden […]

Fra herremand til adelig godsejer

Ridderne fik ikke løn for at være soldat, tværtimod, de skulle selv stille med både hest og udstyr. Ofte havde de desuden egne krigsfolk der også skulle udrustes. Til gengæld skulle de i princippet ikke betale skat – i praksis slap de dog ikke helt.  Det var altså ret dyrt at være ridder. Men de […]

Langbuen – et gammelt våben i ny udgave

Buen var kendt i Danmark helt tilbage fra stenalderen. Faktisk er den ældste hele bue der er fundet i Europa, gravet op ad Holmegårds mose på Sjælland. Den er ca. 9.000 år gammel. Det er dog helt sikkert ikke på Sjælland at buen er opfundet; den stammer fra Mellemøsten, og der gik lang tid før […]

Armbrøsten – det første ‘beskidte’ våben

Armbrøsten var middelalderens supervåben, og også et meget omdiskuteret ‘beskidt’ våben. Den kunne skyde metalpile – bolte – med så stor kraft at de kunne gå gennem rustninger på lang afstand. Den var oven i købet også ret træfsikker. Og så var den nem at lære at betjene. Det sidste var det værste.  De ‘ædle’ […]

Rytterhærene vinder (frem) på slagmarkerne

Da vikingetiden var slut, var det også slut med private storbønders frie initiativ. Nu var det herremændene der havde fået magten, og selvom de formelt måtte dele den med kongen, var kongerne helt afhængige af herremændenes opbakning. Der var i begyndelsen af middelalderen ofte krig mellem forskellige kongsemner, men det handlede hver gang også om […]

Hestemøllen var også en mulighed

Ved siden havde vand og vind havde man også tidligt en tredje mulighed for at skaffe kraft til at dreje en kværn, det var dyr – enten heste eller okser. Den kunne også trækkes af mennesker, romerne brugte således både dyr og slaver til arbejdet. Den ældste type – den romerne brugte – var ganske […]

Stadigt mere effektive vandmøller

Der var ikke ret mange forbedringsmuligheder i skvatmøllen, og den forandrede sig næppe meget i tidens løb. Det gjorde det lodrette vandhjul imidlertid. Der var grundlæggende to modeller, underfaldshjulet og overfaldshjulet. Navnene refererer til den måde vandet rammer hjulet på – hhv. forneden eller foroven. Strømhjulet var det første underfaldshjul. Det var et vandhjul hvis […]

Hvornår bliver et redskab en maskine?

Hvis vi ser bort fra den mystiske ‘krigsmaskine’ som danske vikinger angiveligt brugte da de belejrede Paris i 885, var vandhjulet den første maskine der blev taget i brug i Danmark og af danskere. Men hvad er et redskab, og hvad er en maskine? Den korte forklaring har tre led: 1) en maskine består af […]

Vedvarende energi – først fra skvatmøller?

I middealderen fik vi en helt ny energiform til Danmark. Det var det strømmende vand. Det kunne man bruge til at få vandhjul til at dreje rundt og dermed trække en kværn eller en ‘mølle’. Det sparede bønderne – først og fremmest bøndernes koner og de kvindelige trælle – for meget arbejde, og vandhjulet var […]

Det mekaniske ur og hæmværket

Blandt middelalderens mange mindre opfindelser finder vi en af de største, uret. Det var dengang en lille opfindelse, som ikke mange havde brug for, men i moderne tid har den vist sig som en af de mest revolutionerende. Og i dag er delt uundværligt – selvom det dog virker på en anden måde i dag. I […]

De brændte sten af ler

Som bekendt er der markante rester af bygninger som grækerne og romerne byggede for omkring 2.000 år siden. Det skyldes at de er bygget af sten – og for romernes vedkommende til dels også af brændte sten, mursten. Den slags gamle rester har vi kun ganske få af i Danmark. Længe efter vikingetiden var næsten […]

Fra trælle til fæstebønder

Ved siden af hjulploven og trevangsbruget kom en tredje stor forandring til landbruget, nemlig at man efterhånden erstattede slaverne med formelt frie fæstebønder, dvs. bønder som forpagtede gårde af godsejerne. Slaveri var overalt i Europa almindeligt til omkring år 1000. Romerne brugte som bekendt slaver, og det fortsatte man med i det følgende århundreder. Og […]

Hjulplov, trevangsbrug og landsbyfællesskab

I begyndelsen af middelalderen skete der markante forbedringer af den måde man dyrkede jorden på. Muldfjælsploven var allerede i løbet af jernalderen blevet udbredt til dele af landet, og ved begyndelsen af vikingetiden var den formentlig almindelig alle steder. Senest i begyndelsen af middelalderen blev den udstyret med et forstel med hjul – og kaldes […]

Slaget ved Hastings 1066

Slaget ved Hastings Krig fandt ikke sted i Danmark. Og der var heller ikke danskere med i slaget, i hvert fald ingen kendte danskere. Så hvorfor hører det hjemme i dansk teknologihistorie? Det er der i hvert fald to årsager til. Den ene er den lidt spektakulære at der var efterkommere af danskere med i […]

Vikingernes våben

Der er ikke noget der tyder på at vikingerne havde andre teknologiske fortrin end vikingeskibet. Deres våben var udmærkede, men det var deres modstanderes også – i hvert fald hvis det var rigtige soldater. Munke og præster var sjældent bevæbnede, og i givet fald var de næppe trænet i krigsførelse, så de har været nemme […]

Trelleborgene og vikingernes søimperier

Vikingeskibene blev ikke kun brugt til krig og plyndring, men også til fragt og handel. Der blev udviklet flere forskellige typer af skibe beregnet til forskellige formål – men spørgsmålet er om man så kan kalde dem vikingeskibe? Købmænd var ikke vikinger, tværtimod, de var ofte ofre for vikingernes overfald. Men datidens skandinaver var ikke […]

Vikingerne brugte sejl og var gode til at navigere

I løbet af jernalderen udviklede skibsbyggerne i det sydlige Skandinavien en ny revolutionerende måde at bygge skibe på. Det var klink-metoden hvor man lader plankerne overlappe hinanden. Det gjorde det muligt at bygge meget hurtige og sødygtige skibe der oven i købet havde god lasteevne. Men de kunne først udnytte skibenes potentiale fuldt ud da […]

En nye religion – med klostre og ny teknologi

I vikingetiden var Danmark et klassesamfund. Det viste sig på mange måder, bl.a. var stormændene var bedre udrustet end de menige krigere. Men vikingetiden var også et religiøst klassesamfund; nogle af stormændene, de såkaldte goder varetog særlige religiøse funktioner – de var høvding og præst i ét. Goderne kendes mest fra Island, men de har […]

Det var skandinaver der udviklede klink-konstruktionen

Indtil jernalderen lå Danmark i verdens yderste udkant, også mht. teknologisk udvikling. Men i jernalderen udviklede danske og andre skandinaviske skibsbyggere den såkaldte klink-konstruktion der gjorde deres skibe til de førende i vores del af verden. Det er første gang skandinaver markerer sig som opfindere af epokegørende ny teknologi. Den traditionelle måde at lave både […]