Fra trælle til fæstebønder

Ved siden af hjulploven og trevangsbruget kom en tredje stor forandring til landbruget, nemlig at man efterhånden erstattede slaverne med formelt frie fæstebønder, dvs. bønder som forpagtede gårde af godsejerne.

Slaveri var overalt i Europa almindeligt til omkring år 1000. Romerne brugte som bekendt slaver, og det fortsatte man med i det følgende århundreder. Og slaver – eller trælle som man kaldte dem i Norden – var gennem hele vikingetiden en af vikingernes vigtigste handelsvarer. Man fangede trælle på togter både mod vest og øst, og de blev bl.a. handlet på de store markedspladser som Hedeby ved Slesvig. Også skandinaver selv kunne af forskellige årsager ende som slaver.

Det er imidlertid usikkert hvor mange slaver der var i Danmark, forskellige historikere er kommet med meget forskellige bud. Nogle mener de spillede afgørende rolle i landbruget, mens andre mener de primært blev brugt til sex. Trælle bliver dog omtalt så mange steder i de islandske sagaer og forskellige lovtekster – også Jyske Lov fra 1241 omtaler trælle flere steder – at de må have været ret talrige. Den fremherskende holdning i dag er at trællene har udgjort mellem 10 og 25 % af befolkningen.

Genetiske undersøgelser viser at de fleste kvinder i Island og Færøerne stammer fra Skotland og Irland, men de fleste mænd stammer fra Skandinavien. Det kan kun betyde én ting, nemlig at de skandinaviske mænd har hentet deres koner i Skotland og Irland. Der behøver ganske vist ikke at være tale om at de har taget dem som trælle, men muligheden ligger lige for.

Allerede op mod år 1000 begyndte man at afvikle slaveriet i Sydeuropa, men i Nordeuropa fortsatte man længe med at bruger slaver. I England blev slaveri forbudt i 1102, og i Sverige skete det 1343. I Danmark og Norge forsvandt det tilsyneladende i 1200-tallet uden at der direkte blev lovgivet mod slaveri.

Men hvorfor forsvandt noget der havde været så vigtigt gennem så mange år, måske i mere end tusind år? Den primære årsag var nok at det ikke længere kunne betale sig. Slaver er ikke den mest energiske arbejdskraft. Og desuden overtog de nye vandmøller en del af slavernes arbejde. Det blev formentlig også sværere at skaffe nye slaver. Endelig havde det også betydning at den katolske kirke var imod at kristne blev holdt som slaver – og de skandinaviske trælle var blevet kristne. Under alle omstændigheder endte det tilsyneladende med at trællene blev sat fri som forpagtere – eller fæstere, som det blev kaldt på dansk. Nogle trælle blev formentlig kun husmænd, såkaldte gårdsæder.

Slaveriets ophør betød at det nederste lag i samfundshierarkiet fik forbedret deres formelle og juridiske status, men deres levevilkår blev ikke forbedret. De forblev samfundets nederste lag. Dog voksede der efterhånden en endnu lavere samfundsklasse frem. Det var tiggerne.

Allerede i løbet af 1200-tallet må fæstebønderne været blevet den største samfundsklasse i Danmark. Samtidig med at trællene blev konverteret til fæstebønder, blev stadig flere frie selvejerbønder nødt til at opgive deres selvstændighed og blive fæstebønder under kongen eller en herremand. Nogle selvejerbønder var dog omvendt i stand til at løfte sig op i klassen af herremænd.

I mange lande var fæstebønderne livegne og måtte ikke flytte fra det gods hvor de var født. Livegne var formelt frie, men reelt var deres forhold ikke meget bedre end slavers. Ordet ‘livegen’ betyder egentlig at ens krop er ejet af en anden. I mange europæiske lande var det helt op i 1800-tallet den almindelige juridiske stilling for bønderne, både mænd og kvinder.

Det var generelt ikke tilfældet i Skandinavien, dog med Sjælland, Lolland og Falster som undtagelse. Her blev det såkaldte vornedskab for mænd indført i slutningen af 1300-tallet. Det varede helt frem til 1702, men blev i 1733 genindført i form af stavnsbåndet der gjaldt i hele landet. Det blev dog allerede ophævet igen i 1788.