Indtil 1880’erne var syge, handicappede, ældre der ikke længere kunne arbejde og forældreløse børn, stort set overladt til sig selv og sin familie. Kun hvis man ikke kunne få hjælp af familien eller andre private, blev ens overlevelse en sag for det offentlige. Det betød typisk at man kom ‘på auktion’ blandt bønderne, eller at […]
De første stater i verden kom tidligt til at beskæftige sig med teknologi, nemlig hvordan de skulle kontrollere overrislingen af markerne. Første gang den danske stat forholdt sig til teknologiske spørgsmål var i Jyske Lov fra 1241, og det handlede også om vand. Loven foreskrev at man kun måtte etablere vandmøller og fiskedammene hvis man […]
Det har altid været farligt at arbejde, men indtil langt op i 1800-tallet blev der kun sjældent gjort noget særligt for at forbedre arbejdsmiljøet. Og der blev heller ikke gjort meget for at hjælpe dem der var blevet syge eller handicappede af deres arbejde. De første der konkret søgte at forbedre arbejdsmiljøet var nogle af […]
De automatiske computerstyrede CNC-maskiner kom til os fra USA, og man kan således også se dem som led i den ‘amerikanisering’ der ramte det danske samfund efter 2. Verdenskrig. Men de ville nok uden tvivl være kommet under alle omstændigheder. Automatiske maskiner er et godt våben i konkurrencen. Og når lønningerne stiger, bliver de endnu […]
Efter 2. Verdenskrig var de danske lønarbejdere relativt fattige; arbejdstiden var lang, lønningerne lave, og arbejdsløsheden var høj. Frem til 1958 var det ofte hver tiende der var arbejdsløs. Mange varer var også dyre og en del ligefrem rationeret. Det var først i 1953 at de sidste rationeringer blev ophævet. Bønderne havde det noget bedre; […]
Allerede sidst i 1950’erne var det åbenbart at Danmark begyndte at blive trukket skævt. Byerne voksede, og landdistrikterne blev affolket. Og i 1958 fik den socialdemokratisk ledede regering en lov om egnsudvikling gennem Folketinget; den gav mulighed for statsstøtte til virksomheder der etablerede sig i landets yderområder, bl.a. Nord- og Vestjylland samt Bornholm. Mange andre […]
Det danske landbrug blev ikke kun industrialiseret efter 2. Verdenskrig. Det blev også centraliseret. Først faldt antallet af selvstændige gårde. I 1960 var der 196.100 bedrifter; det var i 1980 næsten halveret, og i 2000 var det yderligere reduceret til godt en fjerdedel. Siden er det faldet yderligere, og nu er der kun omkring 34.000 […]
Efter 2. Verdenskrig blev det danske landbrug helt forandret. Og i den proces spillede traktoren og mejetærskeren afgørende roller. I tilknytning til dem udvikledes et helt system af landbrugsteknologi med nye redskaber og maskiner, maskinstationer, maskinfabrikker og korntørringsanlæg. Desuden tog landbruget også to andre relativt nye teknologier i brug i stort omfang, nemlig kunstgødning og […]
Efter 2. Verdenskrig blev det danske landbrug helt forandret. Og i den proces spillede traktoren en afgørende rolle. De gamle arbejdsheste blev sendt på pension, og i stedet rullede traktoren ud over de danske marker. Først blev den sat til at trække de gamle heste-redskaber, men hurtigt begyndte en række fabrikker at producere redskaber der […]
Når man skriver om teknologiens historie, er man ofte tilbøjelig til at glemme køkkenteknologien. Men her er der faktisk sket ganske meget i tidens løb, og ganske meget har haft stor betydning for vores måde at leve på. Og på vores måde at omgås vores omverden på. Tilberedning af mad var gennem årtusinder en af […]
Sidst i 1800-tallet blev en ny måde at rejse kapital og oprette virksomheder udbredt. Det var kooperationen. I forvejen havde man andelsbevægelsen og brugsforeningerne som var ejet af hhv. producenter og forbrugere. Nu fik man også virksomheder der var ejet af arbejderne, og ofte etableret med støtte fra fagforeningerne. Idéen kom fra Frankrig og Tyskland, […]
Selvom det i høj grad var nydelsesindustrien der stod for den mest markante udvikling i sidste halvdel af 1800-tallet, så skete der også en hel del i de mere traditionelle virksomheder. Tekstilbranchen var den første industrigren der fik store nye fabrikker. Men Danmark fik også store fabrikker inden for andre gamle brancher som skibsbygning, papirfremstilling […]
En smart opfindelse skabte sidst i 1800-tallet et veritabelt industrieventyr i det sydøstlige Danmark. Det var kunsten at lave sukker af roer. Det var dog ingen nyhed; allerede før 1600 var man klar over at roer indeholder sukker som kan udvindes når man koger dem. Men roesukker var dyrt ift. rørsukker, og roesukker blev derfor […]
Kapitalismen og industrialiseringen gik hånd i hånd; de udviklede sig sammen. Men hvor kapitalismen udviklede sig langsomt via bl.a. banker og aktier, så skete industrialiseringen mere pludseligt og voldsomt. Årsagen var to opfindelser der på hver sin måde overskred den kendte teknologi. Den ene er var skotten James Watts forbedringer af Newcomens dampmaskine. Den anden […]
Industrialiseringen i England gik hånd i hånd med udviklingen af kapitalismen, og det samme skete her i Danmark, blot senere. Kapitalismen var imidlertid ikke noget der brød igennem på én gang; der var en række trin på vejen, nogle politiske, andre teknologiske. I Danmark tog man de første skridt med landboreformerne sidst i 1700-tallet, især […]
Hjulploven havde stor betydning for udviklingen i Nordeuropa i middelalderen og frem. Den gjorde det muligt at opdyrke større arealer end tidligere og dermed også øge landbrugsudbyttet og befolkningen. Men den var stort set ikke blevet videreudviklet, og det blev efterhånden klart at der var behov for en afløser. Fra slutningen af 1600-tallet begyndte man […]
Efter den borgerlige revolution i 1848 blev det hurtigt slut med de vigtigste af købstædernes privilegier; allerede i 1851 blev den såkaldte ‘konsumptionsafgift’ afskaffet; det var en told som bønderne skulle betale for at bringe deres varer til salg på byens marked. Ved samme lejlighed blev de volde og plankeværker der lå rundt om købstæderne, […]
Også andre områder i Danmark havde deres specialiserede håndværkere. Overalt hvor der var særlige råstoffer, var der mulighed for at udnytte dem til at forbedre sin økonomi. Nogle råstoffer som træ, kalk og ler findes mange steder, og derfor blev der også produceret trækul, mørtel og teglsten mange steder, men primært kun til det lokale […]
Fra slutningen af 1700-tallet opstod en ny mulighed for nogle af landhåndværkerne – nemlig at producere til et større marked, og dermed til slutkunder de ikke selv kendte. Det kan overfladisk set minde om de engelske hyttearbejderes situation; i Danmark var det dog ikke forlæggere, men opkøbere der trådte mellem producenten og slutbrugeren. Det må […]
Umiddelbart var det ikke et tilvalg at de fattige danske husmænd begyndte som hjemmearbejdere i den tidlige industri. De var ud af en klasse der var vant til at arbejde med dyr og jord og ikke andet, men de var nødt til at finde de ekstra indtægtsmuligheder der var mulige i deres lokalområde. Mens gårdmændene […]
I Danmark blev landbruget moderniseret på en helt anden måde end det skete i Storbritannien. I England, Skotland og Wales blev jorden ikke fordelt mellem frisatte bønder, men overtaget af godsejerne til deres egen brug. Det var også her godsejerne der ejede jorden, og de brugte både tvang og lovgivning til at fortrænge bønderne fra […]
Samtidig med at man kæmpede med eftervirkningerne af den uansvarlige landbrugsdrift, var bønderne holdt fast i en struktur der direkte modvirkede forandringer. De måtte ikke forlade det gods de tilhørte, de skulle udføre tvunget hoveriarbejde for godsejerne, de vidste ikke om deres søn kunne overtage fæstegården, og desuden var da afhængige af hinanden når de […]
Inden merkantilismen herskede en primitiv liberalisme hvor alt der ikke var forbudt, var tilladt. Men med merkantilismen fik kongerne større magt over de generelle økonomiske forhold, og med indførelsen af enevælden i 1660 blev magten endnu mere omfattende. Skønt mange af de initiativer kongerne tog, kun gav ringe udbytte, og flere endog store store underskud, […]
Efter Den sorte død blev bøndernes forhold generelt forbedret. Pesten havde slået så mange mennesker ihjel at godsejerne kom til at mangle arbejdskraft. Mange fæstegårde kom til at stå tomme, og der var heller ikke arbejdskraft nok til at dyrke godsernes egne marker. Også i byerne kom der til at mangle arbejdskraft, og derfor rejste […]
Selvom det måske lyder brutalt at sige det, så førte Den sorte død midt i 1300-tallet til at de overlevende fik et bedre liv end de ellers ville have fået. Da befolkningen nærmest med et slag blev næsten halveret, var der pludselig meget færre til at dele værdierne og til at udføre det arbejde man […]
Det var ikke kun i Danmark at det blev vanskeligt at skaffe mad nok under den senmiddelalderlige landbrugskrise. De samme processer var i gang over hele Europa, og nogle forskere mener at almindelige mennesker midt i 1300-tallet var så forarmede at det i sig selv bidrog til den voldsomme dødelighed da pandemien Den sorte død […]
Hen mod slutningen af middelalderen blev det sværere at få tilstrækkeligt udbytte ud af jorden. Befolkningen voksede og havde brug for mere mad, men landbruget havde mere end svært ved at følge med. Markerne fik ikke næring nok, og udbyttet faldt. Det var også blevet sværere – eller forbudt – at opdyrke skov. Det lettilgængelige […]
Efterhånden som byerne voksede, blev der også grundlag for flere stadigt mere specialiserede håndværk. Allerede i stenalderen var der flintesmed, siden kom der bronzesmede, jernsmede og træsmede. Formentlig er den gamle fællesgermanske betydning af ordet ‘smed’ simpelthen ‘håndværker’, og først senere er det blevet indskrænket til kun at betegne håndværkere der arbejder med metal. Vi […]
Ridderne fik ikke løn for at være soldat, tværtimod, de skulle selv stille med både hest og udstyr. Ofte havde de desuden egne krigsfolk der også skulle udrustes. Til gengæld skulle de i princippet ikke betale skat – i praksis slap de dog ikke helt. Det var altså ret dyrt at være ridder. Men de […]
Ved siden af hjulploven og trevangsbruget kom en tredje stor forandring til landbruget, nemlig at man efterhånden erstattede slaverne med formelt frie fæstebønder, dvs. bønder som forpagtede gårde af godsejerne. Slaveri var overalt i Europa almindeligt til omkring år 1000. Romerne brugte som bekendt slaver, og det fortsatte man med i det følgende århundreder. Og […]
