De automatiske computerstyrede CNC-maskiner kom til os fra USA, og man kan således også se dem som led i den ‘amerikanisering’ der ramte det danske samfund efter 2. Verdenskrig. Men de ville nok uden tvivl være kommet under alle omstændigheder. Automatiske maskiner er et godt våben i konkurrencen. Og når lønningerne stiger, bliver de endnu bedre.
De har en lang historie, og digital kontrol af maskiner var heller ikke nogen nyhed; det havde man haft siden Jacquard-væven kom på markedet i 1801. Men de nye CNC-maskiner førte alligevel til en revolution på mange arbejdspladser. Teknologien blev udviklet på MIT (Massachusetts Institute of Technology) i USA i løbet af 1950’erne og så småt taget i brug fra midt i 1960’erne, først i USA, men hurtigt også i Danmark. Forkortelsen CNC står for Computer Numeric Control, dvs. computerkontrolleret produktion.
Ofte bruger man forkortelsen CAM – Computer Aided Manufacturing – om det arbejde CNC-maskinerne udfører. Og forarbejdet kaldes CAD, Computer Aided Design. Typisk flettes de to dele sammen i udtrykket CAD/CAM.
CNC-maskinerne blev generelt mødt med en blanding af glæde og skepsis. De gjorde meget arbejde lettere og billigere at udføre, og de arbejdsgivere der havde råd til at investere i det nye udstyr og de nye programmer, var naturligvis glade. Også mange arbejdere var tilfredse. De slap for det mest rutineprægede arbejde. Og i 1960’erne var der mangel på arbejdskraft, så det var ikke mange der umiddelbart frygtede at blive arbejdsløse. Det ændrede sig i 1970’erne hvor arbejdsløsheden steg, og hvor CAD/CAM-programmerne efterhånden blev i stand at til udføre mere avancerede arbejdsopgaver. Men generelt har der dog været ret få protester mod de computerstyrede industrimaskiner. I nyere tid har det endda vist sig at moderne computerstyrede robotter er i stand til at trække arbejde der er udflyttet, tilbage til Danmark.
Den største konflikt mod ny computerteknologi på en dansk arbejdsplads var den lange konflikt på Det berlingske hus i 1977. Årsagen var at ledelsen af bladhuset ville erstatte typografernes arbejde med computersats. I flere hundrede år havde typografer været dem der ‘satte’ aviser og andre tryksager, men nu var der udviklet programmer så journalisterne selv kunne skrive artiklerne ind og printe dem ud som sats der blev affotograferet og brugt som trykmedium på offset-trykkemaskinerne.
Den samme udvikling skete på de andre aviser, og som regel løste man overgangen relativt smidigt, med aftrædelsesordninger og/eller efteruddannelse for typograferne. Men i Det berlingske hus valgte ledelsen en hård konfrontationskurs. De lockoutede typograferne, og det varede 141 dage inden parterne blev enige om et kompromis, der ganske vist betød at den nye teknologi blev indført, og at 250 typografer blev fyret, men som dog bl.a. gav de fyrede en samlet erstatning på 25 millioner kr.
Det var i USA at både CNC-maskinerne og den øvrige computerteknologi primært blev udviklet, og det var også her de fleste af de tidlige computerproducenter var baseret. Det er her internettet blev udviklet, og det er her de store it-firmaer som Google, Apple, Microsoft, Facebook og Amazon har hjemme.
Men USA er ikke førende mht. anden bølge af computerstyrede maskiner, de egentlige robotter. Her er både Europa og Østasien lige så langt fremme. Og Danmark er med blandt de førende. Det samme gælder også udvikling af nye apps til mobiltelefoner og internet, og USA er meget langt fra at være det land hvor flest bruger internettet. Her ligger Danmark også helt i top, kun overgået af Island, Færøerne, Lichtenstein og en håndfuld rige oliestater i Mellemøsten.
Når USA alligevel i dag huser de fleste af verdens rigtigt store virksomheder, skyldes det bl.a. – udover at USA har et stort hjemmemarked – at de store amerikanske firmaer har opnået en række forskellige favorable fordele der gør det muligt at samle store dele af deres indkomst i såkaldte skattely, og at de har været i stand til at udnytte deres styrke og fordele til at opkøbe eller udkonkurrere europæiske konkurrenter. Lidt polemisk kan man sige at hvor amerikaniseringen begyndte med at amerikanske varer og varemærker blev spredt til Europa, så suger de amerikanske virksomheder i dag penge og teknologi ud af Europa.
Med den amerikanske teknologi kom også de engelske navne og udtryk som kun i nogle tilfælde bliver fordansket. Det minder om den lange periode hvor stort set al ny teknologi kom til os fra Tyskland og derfor havde tyske navne, men de engelske ord er kommet hurtigere, i større omfang og er blevet udbredt til stort set hele samfundet. Men dansk har dog vundet noget tilbage: i computerens barndom foregik alt på engelsk, men efterhånden er stort set alt det man som almindelig bruger møder på nettet og i de forskellige applikationer, blevet oversat til dansk.
Tilbage står dog at Danmark siden Anden verdenskrig er blevet udsat for en påvirkning fra USA der kan spores alle steder i vores dagligdag, også selvom den ofte har skiftet karakter i mødet med dansk kultur. Det bliver spændende at se hvordan det bliver i en fremtid hvor USA lukker sig mere om sig selv, Storbritannien har forladt EU, Kina bliver en ny stormagt, og hvor EU måske tager magten over skattebetalinger, opfindelser og teknologi tilbage.
Ingen kommentarer endnu!