Det var ikke kun i Danmark at det blev vanskeligt at skaffe mad nok under den senmiddelalderlige landbrugskrise. De samme processer var i gang over hele Europa, og nogle forskere mener at almindelige mennesker midt i 1300-tallet var så forarmede at det i sig selv bidrog til den voldsomme dødelighed da pandemien Den sorte død ramte Europa i årene omkring 1350. De baserer bl.a. denne antagelse på at fund af massegrave med pestofre hvoraf mange var underernærede og bærer spor af et slidsomt liv.
Der er selvfølgelig ingen tvivl om at mennesker der i forvejen er svækkede, lettere dør når de bliver syge. Det ser også ud til dødeligheden var størst blandt børn og ældre, og den var også højere blandt bønder end blandt adelige. Men pesten hærgede næsten overalt i Europa, og det var alle slags mennesker der døde. Man mener således at dronning Margrete 1. døde af pest (dog først under et senere angreb af sygdommen). Også det velstående Norditalien blev hårdt ramt. Der er forskere der mener at dødeligheden var størst i Sydeuropa, fordi folk der levede tættere på hinanden. Omvendt synes dog også Norge at være blevet meget hårdt ramt. Og her var årsagen nok snarere at store dele af befolkningen levede tæt på et eksistensminimum.
Under alle omstændigheder hærgede Den sorte død også slemt i Danmark; man skønner at omkring 40 % af befolkningen døde i løbet af 1349-50. Og i de næste tredive år vendte pesten tilbage mindst tre gange. Selvom de nye angreb ikke var helt så hårde som det første, så bremsede de den befolkningsvækst der ellers normalt kommer efter katastrofer med massedød. Det ser derfor ud til at der kun var halvt så mange danskere omkring 1400 som før pesten dukkede op første gang.
Lægerne kunne intet stille op; de kendt ikke sygdommen, vidste ikke hvad der forårsagede den, og de forsøg de gjorde for at behandle de syge, var stort set virkningsløse. Ovenikøbet var læger og sygeplejere særligt udsatte for smitte og død.
Lægernes medicinkasse var midt i 1300-tallet fyldt med mildest talt kuriøse remedier. Nogle af de bedste var lægeplanter; her havde man på klostrene opsamlet stor viden om mange planter. De var virkningsfulde på adskillige sygdomme, men ikke på pest. Her greb man til bl.a. igler der blev placeret på pestbylderne for at suge blod. Åreladning var også en metode der ofte blev brugt.
Der var også dem der mente at sygdommen var guds straf, og at man kunne redde sig hvis man piskede sig selv – eller fik pisk af andre. Store grupper af såkaldte flagellanter (efter det latinske ‘flagellare’ der betyder ‘at piske’) drog rundt i Europa og piskede sig selv. Det hjalp heller ikke; nogle gange bidrog flagellanterne endda til at sprede smitten.
Det blev en udbredt opfattelse at pesten var jødernes skyld, og mange steder blev jøder brændt, kastet i vandet eller på anden måde slået ihjel. Det lykkedes en del tyske jøder at nå til Polen hvor de fik asyl. Dermed lagde grunden de til den store jødiske befolkning der var i Polen indtil nazisterne sendte dem til gaskamrene i kz-lejrene.
En af grundene til at jøderne blev gjort til syndebukke, var at de havde mindre dødelighed end andre. Man ved ikke hvorfor; måske var det fordi jøderne ofte levede isoleret i ghettoer. Men det kan også være fordi den jødiske tro pålægger jøder at være renlige, fx at vaske hænder før de spiser brød.
Isolering og god hygiejne gav faktisk nogen beskyttelse, og der var mange velstående der reddede sig ved at flygte til afsides steder. Og også den almindelige befolkning i områder med spredt befolkning blev mindre hårdt ramt.
Man fandt hurtigt ud af at karantæne gav en god beskyttelse. Når et skib kom til en havn, blev det tvunget til at vente i 40 dage inden det måtte lægge til kaj. Ordet ‘karantæne’ stammer fra Venezia og betyder ’40 dage’. Det var netop i Venezia og nogle nærliggende havnebyer i det nuværende Kroatien at man først indførte krav om at tilrejsende skulle vente en vis periode inden de måtte komme ind i byen. Det viste sig at være en virksomt våben mod smitte; ganske vist blev Europa fortsat ramt af pest, men aldrig så voldsomt og dødbringende som i årene omkring 1350.
I dag har lægevidenskaben helt andre midler til rådighed, bl.a. antibiotika som i de fleste tilfælde kan helbrede mennesker med pest. Men selv i vor tid kan mennesker blive ramt af sygdomme som lægevidenskaben umiddelbart er magtesløs over for. Et eksempel er AIDS som blev udbredt i 1980’erne. Et andet er covid19 der ramte stort set overalt i 2020. Selvom man hurtigt fik udviklet vacciner mod sygdommen, fortsatte den som bekendt med at sprede sig i flere år efter.
På nogle enkelte områder kom der noget godt ud af 1300-tallets pestepidemier. Mange af de overlevende fik faktisk et bedre liv end de ellers ville have fået. Pesten bidrog også til at nedbryde traditionelle religiøse forklaringer og var dermed med til at bane vej for en uafhængig videnskab, også på det lægevidenskabelige område.
Ingen kommentarer endnu!