Det var ikke kun i Danmark at det blev vanskeligt at skaffe mad nok under den senmiddelalderlige landbrugskrise. De samme processer var i gang over hele Europa, og nogle forskere mener at almindelige mennesker midt i 1300-tallet var så forarmede at det i sig selv bidrog til den voldsomme dødelighed da pandemien Den sorte død […]
Hen mod slutningen af middelalderen blev det sværere at få tilstrækkeligt udbytte ud af jorden. Befolkningen voksede og havde brug for mere mad, men landbruget havde mere end svært ved at følge med. Markerne fik ikke næring nok, og udbyttet faldt. Det var også blevet sværere – eller forbudt – at opdyrke skov. Det lettilgængelige […]
I begyndelsen af 1500-tallet voksede kritikken af den katolske kirke overalt i Europa, og især i nord for Alperne. Her var man på længst afstand af paven. Kritikken var allerede startet først i 1400-tallet på Karlsuniversitetet i Prag. Det var dengang det eneste universitet i Centraleuropa der ikke var underlagt den katolske kirke, og her […]
Papiret i sig selv førte ikke umiddelbart til de store ændringer. Det var selvfølgelig billigere og mere praktisk at skrive breve på papir end på pergament, og papiret gjorde det også muligt at masseproducere træsnit og spillekort. Men da tyskeren Johan Gutenberg i løbet af 1440’erne opfandt de løse typer og trykpressen – og dermed […]
Hvis vi ser tilbage i tiden, har papir længe været det medie der holdt sammen på samfundet. Det er i flere hundrede år blevet brugt til breve, til bøger, til dokumenter, til aviser og meget andet. Og selvom vi nu har fået computere, bruger vi stadig meget papir. Men da papiret kom til Europa, så […]
Danmarks største konkurrent – og fjende – i middelalderen var Hansaen med købmændene fra Lübeck i spidsen. Det var ikke et land, men et forbund af en række små bystater primært langs Østersøen. Lübeck var den største og fungerede også som forbundets hovedstad. En af lübeckernes store fordele var at de havde nem adgang til […]
Efterhånden som byerne voksede, blev der også grundlag for flere stadigt mere specialiserede håndværk. Allerede i stenalderen var der flintesmed, siden kom der bronzesmede, jernsmede og træsmede. Formentlig er den gamle fællesgermanske betydning af ordet ‘smed’ simpelthen ‘håndværker’, og først senere er det blevet indskrænket til kun at betegne håndværkere der arbejder med metal. Vi […]
Middelalderen er borgenes tidsalder. Det var i perioden fra man begyndte at kunne bygge store bygninger af brændte mursten til kanoner blev så kraftige at borge af mursten ikke var stærke nok – og dvs. perioden fra omkring år 1200 til et stykke ind i 1500-tallet. Selvom der blev bygget borglignende bygninger også efter 1500-tallet, […]
Man kan måske få det indtryk at ridderne ofte mødtes på slagmarken, men direkte kampe mand mod mand var faktisk ikke så almindelige. Mange krige blev i stedet udkæmpet i form af belejringer; man belejrede fjendens borge indtil besætningen overgav sig eller blev reddet af forstærkninger. Det var derfor vigtigt at have vand i brønden […]
Ridderne fik ikke løn for at være soldat, tværtimod, de skulle selv stille med både hest og udstyr. Ofte havde de desuden egne krigsfolk der også skulle udrustes. Til gengæld skulle de i princippet ikke betale skat – i praksis slap de dog ikke helt. Det var altså ret dyrt at være ridder. Men de […]
Buen var kendt i Danmark helt tilbage fra stenalderen. Faktisk er den ældste hele bue der er fundet i Europa, gravet op ad Holmegårds mose på Sjælland. Den er ca. 9.000 år gammel. Det er dog helt sikkert ikke på Sjælland at buen er opfundet; den stammer fra Mellemøsten, og der gik lang tid før […]
Armbrøsten var middelalderens supervåben, og også et meget omdiskuteret ‘beskidt’ våben. Den kunne skyde metalpile – bolte – med så stor kraft at de kunne gå gennem rustninger på lang afstand. Den var oven i købet også ret træfsikker. Og så var den nem at lære at betjene. Det sidste var det værste. De ‘ædle’ […]
I dag forbindes middelalderen med de ædle riddere og deres mindst lige så ædle heste. Men herremændene var aldrig blevet til riddere uden en lille asiatisk opfindelse som kom til Danmark i løbet af vikingetiden. Det var stigbøjlen, den lille jernbøjle som en rytter træder op i når han/hun skal svinge sig op i sadlen. […]
Da vikingetiden var slut, var det også slut med private storbønders frie initiativ. Nu var det herremændene der havde fået magten, og selvom de formelt måtte dele den med kongen, var kongerne helt afhængige af herremændenes opbakning. Der var i begyndelsen af middelalderen ofte krig mellem forskellige kongsemner, men det handlede hver gang også om […]
Ved siden havde vand og vind havde man også tidligt en tredje mulighed for at skaffe kraft til at dreje en kværn, det var dyr – enten heste eller okser. Den kunne også trækkes af mennesker, romerne brugte således både dyr og slaver til arbejdet. Den ældste type – den romerne brugte – var ganske […]
Den vandrette skvatmølle havde den fordel at vandhjulet og kværnstenen sad på samme aksel og derfor drejede rundt sammen. Det var nemt og enkelt. Og det var en løsning man har brugt i alle roterende kværne indtil man fandt ud af hvordan man kunne vende bevægelsen, og altså også i de første vandmøller, skvatmøllerne. Det […]
Der var ikke ret mange forbedringsmuligheder i skvatmøllen, og den forandrede sig næppe meget i tidens løb. Det gjorde det lodrette vandhjul imidlertid. Der var grundlæggende to modeller, underfaldshjulet og overfaldshjulet. Navnene refererer til den måde vandet rammer hjulet på – hhv. forneden eller foroven. Strømhjulet var det første underfaldshjul. Det var et vandhjul hvis […]
I middealderen fik vi en helt ny energiform til Danmark. Det var det strømmende vand. Det kunne man bruge til at få vandhjul til at dreje rundt og dermed trække en kværn eller en ‘mølle’. Det sparede bønderne – først og fremmest bøndernes koner og de kvindelige trælle – for meget arbejde, og vandhjulet var […]
Blandt middelalderens mange mindre opfindelser finder vi en af de største, uret. Det var dengang en lille opfindelse, som ikke mange havde brug for, men i moderne tid har den vist sig som en af de mest revolutionerende. Og i dag er delt uundværligt – selvom det dog virker på en anden måde i dag. I […]
Som bekendt er der markante rester af bygninger som grækerne og romerne byggede for omkring 2.000 år siden. Det skyldes at de er bygget af sten – og for romernes vedkommende til dels også af brændte sten, mursten. Den slags gamle rester har vi kun ganske få af i Danmark. Længe efter vikingetiden var næsten […]
Ved siden af hjulploven og trevangsbruget kom en tredje stor forandring til landbruget, nemlig at man efterhånden erstattede slaverne med formelt frie fæstebønder, dvs. bønder som forpagtede gårde af godsejerne. Slaveri var overalt i Europa almindeligt til omkring år 1000. Romerne brugte som bekendt slaver, og det fortsatte man med i det følgende århundreder. Og […]
I begyndelsen af middelalderen skete der markante forbedringer af den måde man dyrkede jorden på. Muldfjælsploven var allerede i løbet af jernalderen blevet udbredt til dele af landet, og ved begyndelsen af vikingetiden var den formentlig almindelig alle steder. Senest i begyndelsen af middelalderen blev den udstyret med et forstel med hjul – og kaldes […]
I løbet af vikingetiden var Danmark blevet ét land under en fælles konge. Det var nyt. Ganske vist var der flere borgerkrige i løbet af den efterfølgende tid og også perioder med flere konkurrerende konger – ja sågar også en periode helt uden konge – men grundlæggende var Danmark nu blevet en nationalstat. Det var […]
Da vikingetiden klingede ud i løbet af 1000-tallet, var Danmark blevet et relativt moderne land og var ikke længere en tilbagestående udkant. Det var stadig en udkant, men Sydeuropas teknologiske og økonomiske forspring var blevet mindre. Centrum i vores del af verden lå fortsat i Italien, dels ved vatikanet i Rom og dels i de […]
Slaget ved Hastings Krig fandt ikke sted i Danmark. Og der var heller ikke danskere med i slaget, i hvert fald ingen kendte danskere. Så hvorfor hører det hjemme i dansk teknologihistorie? Det er der i hvert fald to årsager til. Den ene er den lidt spektakulære at der var efterkommere af danskere med i […]
I vikingetiden var Danmark et klassesamfund. Det viste sig på mange måder, bl.a. var stormændene var bedre udrustet end de menige krigere. Men vikingetiden var også et religiøst klassesamfund; nogle af stormændene, de såkaldte goder varetog særlige religiøse funktioner – de var høvding og præst i ét. Goderne kendes mest fra Island, men de har […]
I tiden efter år 0 kom en ny plov til Danmark. Det var ‘den tunge plov’, også kaldet muldfjælsploven. Den førte til en revolution i landbruget og gjorde det muligt at brødføde flere mennesker. Hvorfor? Fordi den kunne noget som hverken kradsepinden, krogarden eller buearden kunne, nemlig vende jorden. Det gav et bedre såbed samtidig […]
