I vikingetiden var Danmark et klassesamfund. Det viste sig på mange måder, bl.a. var stormændene var bedre udrustet end de menige krigere. Men vikingetiden var også et religiøst klassesamfund; nogle af stormændene, de såkaldte goder varetog særlige religiøse funktioner – de var høvding og præst i ét. Goderne kendes mest fra Island, men de har også eksisteret i Danmark; det fremgår bl.a. Glavendrup-runestenen. Den er er sat over Alle der både var stormand og gode.
Men med den nye religion, kristendommen, forsvandt goderne. Men til gengæld kom der to nye klasser til. Ofte slår man dem sammen til én, gejstligheden, men den bestod egentlig af to grupper, almindelige munke og nonner og den gejstlige overklasse. Den gejstlige overklasse – biskopper mv. – kom hurtigt til at ligne adelen, blot med den fordel at de havde en direkte forbindelse til paven i Rom. De almindelige gejstlige levede derimod et meget reguleret liv på klostrene, men det var dog uden tvivl et mere trygt og behageligt liv end det liv bønderne og ikke mindst trællene levede.
Der blev i alt oprettet 137 klostre i Danmark i løbet af middelalderen. De var fordelt på forskellige ordener med forskellige regler, men de havde alle tæt kontakt med moderklostre i Tyskland eller længere sydpå. Og de kom således til at fungere som en slags filialer af moderklosteret.
De gejstlige blandede sig også i politik. Det gav ofte konflikter med kongen, ikke mindst fordi de gejstlige havde paven i ryggen og derfor lettere kunne udfordre kongen. Og nogle af de højeste gejstlige – ærkebiskopperne – byggede sågar store borge som de kunne bruge i eventuelle konflikter med kongen. Blandt disse er Søborg Slot der blev opført af ærkebiskop Eskil, og Hammershus der (formentlig) blev opført af ærkebiskop Anders Sunesen. For det meste var kongen og ærkebiskoppen dog tætte allierede, og flere kom som ærkebiskop Absalon nærmest til at spille rollen som en førsteminister.
Klostrene blev imidlertid ikke kun til religiøse centre, de blev også til teknologiske centre. Munkene og nonnerne bragte en række nye teknologier til Danmark., og de fleste klostre kom derfor til at fungere som spredningscentre for ny teknologi.
Med tiden blev mange af klostrene både store jordejere og fik rådighed over stor kapital. Da klostrene ofte modtog store gaver og i øvrigt inddrev afgifter fra de bønder, der levede på klostrenes jord, fik mange af dem gode muligheder for at foretage investeringer i ny teknologi og større byggerier. De var det første i Danmark der byggede af teglsten, de første der byggede lodrette vandmøller, vandskyllende toiletter og meget andet. Også mange have- og lægeplanter er kommet til Danmark takket være klostrene. Munkene og nonnerne brugte en stor del af deres tid til religiøse formål, men mange var også arbejdsomme folk, som forstod sig på både håndværk, byggeri og ingeniørarbejde. Til det grovere arbejde havde de lægbrødre og -søstre, der ikke var rigtige munke eller nonner, men dog levede efter klostrets regler.
Nogle klostre blev også en slags ‘socialcentre’ som oprettede også hospitaler og tog sig af det voksende antal fattige og tiggere.
Ingen kommentarer endnu!