Indtil jernalderen lå Danmark i verdens yderste udkant, også mht. teknologisk udvikling. Men i jernalderen udviklede danske og andre skandinaviske skibsbyggere den såkaldte klink-konstruktion der gjorde deres skibe til de førende i vores del af verden. Det er første gang skandinaver markerer sig som opfindere af epokegørende ny teknologi.
Den traditionelle måde at lave både i Skandinavien var at udhule træstammer. Det var et stort arbejde, og bådene lå ret tungt i vandet. Desuden var der jo grænser for hvor store bådene kunne blive. Alternativet er at bygge med planker, det havde man dengang længe gjort i Middelhavsområdet hvor man brugte den såkaldte kravel-metode. Her lægger man plankerne kant mod kant.
Men da man begyndte at bygge egentlige både i Sydskandinavien, valgte man at bruge en anden metode, nemlig klink hvor plankerne overlapper hinanden. Det lyder som en meget logisk måde at bygge både og skibe på, og i dag er der endnu mange småbåde der er klinkbyggede. Dengang var det imidlertid revolutionerende, men det vidste datidens bådebyggere næppe. Det har selvfølgelig været indlysende at en båd af tynde planker havde mange fordele sammenlignet med en båd der var udhulet af en tyk træstamme, men man vidste næppe at klinkbådene også havde klare fordele sammenlignet med Middelhavets kravelskibe.
Plankerne blev dengang flækket ud af store træer (især egetræer) vha. økser. Man brugte ikke sav, og derfor blev plankerne stærkere, og klink-metoden gjorde at båden blev mere fleksibel. Desuden blev den lettere og lå ikke så dybt i vandet, og den kunne derfor sejle hurtigere.
Den ældste klinkbyggede båd der endnu er blevet fundet, er Hjortspringbåden fra Als. Den er allerede bygget omkring 3-400 år fvt. Den ligner meget de både der er afbilledet på helleristninger i Skandinavien, men det er dog ikke klinket helt som man gjorde i vikingetiden idet plankerne var bundet sammen med lindebast og ikke sat sammen med jernnagler. Hjortspringbåden blev padlet som en kano og er derfor ikke en direkte forløber for vikingeskibet.
Det næstældste fund er Nydambåden fra Sundeved tæt på Als. Her er brædderne sat sammen med jernnagler. Den er fra omkring 310-320 evt. og er tydeligt et led i udviklingen fra Hjortspringbåden til vikingeskibene. Den er ligesom Hjortspringbåden fundet i mose sammen med diverse våben mv. og derfor uden tvivl en offergave. Den må dog være bygget inden for et begrænset område fra fundstedet. Nydambåden havde ikke sejl, men blev roet; der var plads til 36 roere. Og man mener den kunne nå op omkring 9 knob i timen – dvs. over 15 km/t.
Det må være den type både som anglerne, sakserne og jyderne benyttede da de i 400- og 500-tallet krydsede Vesterhavet og slog sig ned i England. Siden blev klink-skibene yderligere forbedret med høje stævne og forstærket kølplanke. Det kan bl.a. ses på det norske Kvalsundskib fra ca. 690 evt. – dvs. sige knap 100 år før vikingetiden begynder. Også det er fundet i en mose og er dermed nok også en offergave. Skibet blev fundet uden spor af mast og sejl, men der er dog forskere der med udgangspunkt i den måde kølplanken er udformet på, argumenterer for at båden kan have været udstyret med sejl. Under alle omstændigheder var det på denne tid at sydskandinaverne begyndte at bruge sejl.
Udviklingen fra Hjortspringkanoen over Nydambåden og Kvalsundskibet til vikingeskibene viser tydeligt hvordan skibene blev stadigt mere elegante og strømlinede, men også at de er i familie med hinanden. De er grundlæggende bygget på samme måde. At plankerne var samlet med jernnagler – eller spigre – er også fælles for dem (bortset fra den ældste af dem, kanoen fra Hjortspring).
Men man kunne godt bygge lignende skibe uden jernnagler – ved Fribrødre Å på Falster er der fundet flere skibe fra 1000-tallet hvor der er brugt trænagler i stedet for jernnagler. Det menes at disse skibe er af vendisk oprindelse – venderne var et slavisk folk der i løbet af vikingetiden var trængt frem til den tyske østersøkyst. Selvom venderne også var indoeuropæere, havde de åbenbart ikke samme adgang til jern som sydskandinaverne.
Ingen kommentarer endnu!