Slaget ved Hastings Krig fandt ikke sted i Danmark. Og der var heller ikke danskere med i slaget, i hvert fald ingen kendte danskere. Så hvorfor hører det hjemme i dansk teknologihistorie? Det er der i hvert fald to årsager til. Den ene er den lidt spektakulære at der var efterkommere af danskere med i […]
Der er ikke noget der tyder på at vikingerne havde andre teknologiske fortrin end vikingeskibet. Deres våben var udmærkede, men det var deres modstanderes også – i hvert fald hvis det var rigtige soldater. Munke og præster var sjældent bevæbnede, og i givet fald var de næppe trænet i krigsførelse, så de har været nemme […]
Vikingeskibene blev ikke kun brugt til krig og plyndring, men også til fragt og handel. Der blev udviklet flere forskellige typer af skibe beregnet til forskellige formål – men spørgsmålet er om man så kan kalde dem vikingeskibe? Købmænd var ikke vikinger, tværtimod, de var ofte ofre for vikingernes overfald. Men datidens skandinaver var ikke […]
Det var næppe tilfældigt at skandinaverne drog ud på så mange lange og farlige sejladser i vikingetiden. Allerede i bronzealderen var befolkningen omkring Østersøen og det sydlige Skandinavien i stand til at bygge både og at navigere rundt med dem. Og op gennem jernalderen forbedrede man bådene – og lærte at bygge dem så store […]
I løbet af jernalderen udviklede skibsbyggerne i det sydlige Skandinavien en ny revolutionerende måde at bygge skibe på. Det var klink-metoden hvor man lader plankerne overlappe hinanden. Det gjorde det muligt at bygge meget hurtige og sødygtige skibe der oven i købet havde god lasteevne. Men de kunne først udnytte skibenes potentiale fuldt ud da […]
Indtil jernalderen lå Danmark i verdens yderste udkant, også mht. teknologisk udvikling. Men i jernalderen udviklede danske og andre skandinaviske skibsbyggere den såkaldte klink-konstruktion der gjorde deres skibe til de førende i vores del af verden. Det er første gang skandinaver markerer sig som opfindere af epokegørende ny teknologi. Den traditionelle måde at lave både […]
Den danske jernalder begyndte nogenlunde samtidig med at Rom blev en selvstændig bystat, men det varede flere hundrede år før romerne og germanerne kom i kontakt med hinanden. De første større krigshandlinger fandt sted i 113 fvt, da to germanske stammer, kimbrerne og teutonerne, trængte ind i Østrig der dengang var en del af Romerriget. […]
I tiden efter år 0 kom en ny plov til Danmark. Det var ‘den tunge plov’, også kaldet muldfjælsploven. Den førte til en revolution i landbruget og gjorde det muligt at brødføde flere mennesker. Hvorfor? Fordi den kunne noget som hverken kradsepinden, krogarden eller buearden kunne, nemlig vende jorden. Det gav et bedre såbed samtidig […]
