Den danske jernalder begyndte nogenlunde samtidig med at Rom blev en selvstændig bystat, men det varede flere hundrede år før romerne og germanerne kom i kontakt med hinanden. De første større krigshandlinger fandt sted i 113 fvt, da to germanske stammer, kimbrerne og teutonerne, trængte ind i Østrig der dengang var en del af Romerriget. Her havde romerne en del problemer med dem inden de fik dem nedkæmpet. Og siden forsøgte andre germanske stammer også at kæmpe sig ind i Romerriget, men romerne holdt længe stand, bl.a. ved at holde sig gode venner med de nærmeste germanske stammer.
I år 9 lokkede nogle af disse ‘venner’ imidlertid en stor romersk hær i baghold i Teutoburgerskoven i nærheden af det nuværende Osnabrück i Nordtyskland. Kampene blev udkæmpet i en skov og sådan at romerne ikke kunne gøre brug af deres sædvanlige forsvarstaktik, at stå sammen i skjoldborge beskyttet af skjolde. Selvom romernes hær på papiret nok var stærkere end germanernes, så endte det katastrofalt for romerne. Deres hær blev næsten udslettet, og de forsøgte aldrig siden at trænge så langt mod nord. Dermed kom Rhinen til at fungere som grænseflod mellem romerne og germanerne. Senere trængte germanske stammer imidlertid over floden og bosatte sig i Belgien og Frankrig. Navnet ‘Frankrig’ stammer således fra det germanske folk frankerne.
Men grænsen var ikke et jerntæppe; der strømmede både folk og varer over floden – i begge retninger. Og derfor har man siden fundet et stort antal romerske genstande i Danmark, noget skyldes nok almindelig handel, mens andet har været så kostbart at man regner med at det har været gaver. Denne teori får støtte hos den romerske historiker Tacitus der omkring år 98 skrev at romerne gav de germanske høvdinge store gaver i sølv for at sikre sig deres venskab.
Det vigtigste kontakt mellem germanerne og romerne kom dog uden tvivl fra de tusindvis af germanske mænd der tjente som soldater i romernes hær. Efterhånden kunne romerne ikke selv levere nok soldater til at bevogte og forsvare det store rige, og de løste problemet ved at hyre soldater blandt germanerne og andre ‘barbarer’. Man mener at der som udgangspunkt var 125.000 sådanne fremmede soldater, men da hæren var størst, i begyndelsen af 200-tallet, var der op mod det dobbelte. Det vil sige at mere end halvdelen af hæren bestod af lejesoldater. De var dog langt fra alle germanere og det er formentlig kun ret få der er kommet fra det danske område.
For at gøre det lettere at rekruttere lejesoldater bestemte kejser Claudius omkring år 54 evt. at soldaterne og deres børn skulle have romersk statsborgerskab når de havde gennemført deres tjenestetid på 25 år. Det betød at soldaterne blev bosat inden for Romerriget, og det må have ført til svækkelse af de germanske stammer der boede tættest på Romerriget.
Men der var mange andre germanske stammer, og en række af dem blev efterhånden så stærke at de blev i stand til at trænge over Romerrigets grænser for at plyndre og bosætte sig. Nogle satte sig i bevægelse fordi de selv blev presset af de asiatiske hunner der trængte langt ind i Europa. Det er den periode man også kalder Folkevandringstiden.
Nogle af de vandrende folk – kimbrerne, teutonerne, ambronerne og vandalerne – kom sandsynligvis oprindeligt fra Jylland, men vi kan ikke vide det med fuld sikkerhed. Det er derimod sikkert at jyder i stort tal drog til det sydlige England i 400- og 500-tallet, men det er uklart hvor i Jylland de kom fra. Men samlet set kan en større masseudvandring fra Jylland have ført til at danerne i slutningen af jernalderen var i stand til at overtage den jyske halvø.
Fra slutningen af 300-tallet var Romerriget ved at være i knæ; forskellige germanske stammer slog sig ned inden for Romerrigets grænser – med eller uden romernes accept. Og i 476 erobrede en af romernes egne officerer, germaneren Odoaker, Rom og udråbte sig til at være konge i Italien. Det blev afslutningen på Roms storhed. Det førte også til at Europas teknologiske centrum begyndte at forskyde sig mod nordvest – først og fremmest til frankernes rige. Og de unge eventyrlystne mænd i Skandinavien måtte finde på noget end at blive lejesoldater for romerne. I stedet blev mange af dem pirater – det der kom til at hedde vikinger.
Ingen kommentarer endnu!