Skip to main content

Middelalderen – med de ‘ædle’ riddere

I middelalderen blev det danske klassesamfund cementeret. Selvføgelig var der også store klasseforskelle tidligere, men i middelalderen blev klassestrukturen fastlagt gennem den skriftlige lovgivning. Og der blev markant forskel på det liv den adelige overklasse levede, og det liv bønderne og den øvrige underklasse måtte nøjes med. Det samme gjaldt også den teknologi de havde til rådighed. Og brug for. 

I vikingetiden og den tidlige middelalder var forskellen ikke så stor. Selv de rige bønder tog del i arbejdet på gården, og omvendt drog også almindelige frie bønder på vikingetogt. Det ændrede sig i løbet af middeladeren. De rige bønder blev til adelige herremænd og godsejere der havde folk til alt det grove arbejde. I begyndelsen var en stor del af arbejdskraften trælle, men de blev i løbet af 1200-tallet konverteret til formelt frie fæstebønder

Det var således helt forskellige teknologier de to to klasser havde brug for. Adelen havde brug for våben til krig, jagt og underholdning, mens bønderne havde brug for redskaber der kunne hjælpe dem med arbejdet i stald og på mark. Det skete flere gange at bønder rejste sig i oprør mod adelen, men de blev hver gang slået ned – bl.a. fordi de kæmpede med økser og høtyve, mens de adelige havde egentlige krigsvåben og i øvrigt rustning til at beskytte sig. Det var en ulige kamp.

Forskellen kom også til udtryk i de jagtvåben de to klasser havde til rådighed – eller rettere i hvilke muligheder de havde for at gå på jagt. I begyndelsen af middelalderen havde alle – også bønderne – ret til at jage i skovene, men deres muligheder blev efterhånden indskrænket. Og i 1537 var det helt slut. Hvis de gjorde det alligevel, var det krybskytteri, og det kunne man blive hængt for.

I længden blev adelens store våbenarsenal imidlertid utilstrækkeligt. Da krudtet nåede fra Kina til Nordeuropa, blev de ædle riddere på deres prægtige heste nemme ofre i stedet for at være en effektiv slagstyrke. Og efterhånden som byerne voksede og fik økonomisk betydning, krævede byernes borgere at få del i magten. Begge dele underminerede adelens magt.