Kampen mellem borge og blider

Man kan måske få det indtryk at ridderne ofte mødtes på slagmarken, men direkte kampe mand mod mand var faktisk ikke så almindelige. Mange krige blev i stedet udkæmpet i form af belejringer; man belejrede fjendens borge indtil besætningen overgav sig eller blev reddet af forstærkninger. Det var derfor vigtigt at have vand i brønden og mad i forrådskamrene. Det var også vigtigt at have gode og solide borge med høje mure.

I begyndelsen af middelalderen var borgene bygget af træ, men da murstenene kom til Danmark, blev der hurtigt bygget en række borge overalt i landet. Som regel blev de bygget på en forhøjning og omgivet af voldgrave. Hvis man kunne udnytte de naturlige forhold, gjorde man det, og ellers supplerede man med kunstige anlæg.

Som altid når det militære forsvar bliver stærkt, bliver der udviklet mere effektive angrebsvåben, i dette tilfælde store kastevåben der kunne bombardere borgernes stenmure til de gik i stykker. Så var man nødt til at bygge borgene endnu stærkere og murene endnu højere, og på måde startede et regulært våbenkapløb mellem borge og kastemaskiner.

Der var flere slags kastemaskiner, men grundlæggende dog kun tre modeller, ballistaen, katapulten og bliden – som alle fandtes i flere udformninger. Alle tre maskiner fungerer ved at opsamlet kraft pludselig slippes fri. Ballistaen fungerer som en armbrøst ved at buestreng spændes tilbage. På katapulten bliver en kastearm spændt ned. Og på bliden bliver en tung modvægt (typisk en stor sten) hejst op. Når spændingen udløses, kastes ammunitionen afsted

Både katapulten og ballistaen fandtes allerede i Romerriget, men bliden er nyere. Den er opfundet i Kina allerede før vor tidsregning, men nåede til Det østromerske (byzantinske) rige i 600-tallet, og derfra blev den spredt videre op gennem Europa. Den findes i to hovedmodeller, den ældste havde ikke modvægt, men fungerede med manuel trækkraft. Når den skulle affyres, trak en gruppe soldater i et reb så ammunitionen blev løftet op og sendt afsted mod fjenden. Det var muligvis danske vikinger der var de første til at bruge træk-blider i Nordeuropa; i hvert fald brugte de en ukendt ‘krigsmaskine’ da de belejrede Paris i 885. 

Under alle omstændigheder blev modvægts-bliden i løbet af 1100-tallen et formidabelt kastevåben, der kunne kaste over 100 kg tunge genstande mere end 50-60 m. Og den kunne både kaste sten, døde dyr, brændende genstande mv. op over høje mure og ind i borgene. Problemet var at ramme det man sigtede på; ganske vist kan man skyde sig ind på målet, men det er svært hvis de genstande man kaster med, ikke er identiske mht. form og vægt. Og det var først med kanonerne at man fik standardiserede kanonkugler.

Den første dokumenterede brug af modvægts-blider i Danmark stammer fra 1133. Da blev borgen Haraldsborg ved Roskilde erobret og efterfølgende ødelagt af Erik Emune der dengang var konge i Danmark. Borgen var bygget af Eriks halvbror, Harald med tilnavnet Kesja. If. Saxo var det netop sten fra en blide der afgjorde kampen. Borgen blev siden genopbygget, men dog atter nedrevet i 1534. Der er i dag ikke andre spor af borgen end vejnavnet Haraldsborgvej.