Skip to main content
Jern blev basis for Sveriges storhedstid

Det første teknologiske centrum i vores del af verden lå i Mellemøsten. Senere flyttede det mod vest til først Grækenland og siden Romerriget. Herfra gled det mod nord til først  Norditalien og sidst i 1500-tallet videre til Nordvesteuropa, især Nederlandene og Storbritannien. Men svenskernes nemme adgang til metaller bragte også dem langt frem. Faktisk har […]

Kampen mellem borge og blider

Man kan måske få det indtryk at ridderne ofte mødtes på slagmarken, men direkte kampe mand mod mand var faktisk ikke så almindelige. Mange krige blev i stedet udkæmpet i form af belejringer; man belejrede fjendens borge indtil besætningen overgav sig eller blev reddet af forstærkninger. Det var derfor vigtigt at have vand i brønden […]

Fra herremand til adelig godsejer

Ridderne fik ikke løn for at være soldat, tværtimod, de skulle selv stille med både hest og udstyr. Ofte havde de desuden egne krigsfolk der også skulle udrustes. Til gengæld skulle de i princippet ikke betale skat – i praksis slap de dog ikke helt.  Det var altså ret dyrt at være ridder. Men de […]

Langbuen – et gammelt våben i ny udgave

Buen var kendt i Danmark helt tilbage fra stenalderen. Faktisk er den ældste hele bue der er fundet i Europa, gravet op ad Holmegårds mose på Sjælland. Den er ca. 9.000 år gammel. Det er dog helt sikkert ikke på Sjælland at buen er opfundet; den stammer fra Mellemøsten, og der gik lang tid før […]

Armbrøsten – det første ‘beskidte’ våben

Armbrøsten var middelalderens supervåben, og også et meget omdiskuteret ‘beskidt’ våben. Den kunne skyde metalpile – bolte – med så stor kraft at de kunne gå gennem rustninger på lang afstand. Den var oven i købet også ret træfsikker. Og så var den nem at lære at betjene. Det sidste var det værste.  De ‘ædle’ […]

Stigbøjle og sadel gjorde hesten til et supervåben

I dag forbindes middelalderen med de ædle riddere og deres mindst lige så ædle heste. Men herremændene var aldrig blevet til riddere uden en lille asiatisk opfindelse som kom til Danmark i løbet af vikingetiden. Det var stigbøjlen, den lille jernbøjle som en rytter træder op i når han/hun skal svinge sig op i sadlen.  […]

Rytterhærene vinder (frem) på slagmarkerne

Da vikingetiden var slut, var det også slut med private storbønders frie initiativ. Nu var det herremændene der havde fået magten, og selvom de formelt måtte dele den med kongen, var kongerne helt afhængige af herremændenes opbakning. Der var i begyndelsen af middelalderen ofte krig mellem forskellige kongsemner, men det handlede hver gang også om […]

Slaget ved Hastings 1066

Slaget ved Hastings Krig fandt ikke sted i Danmark. Og der var heller ikke danskere med i slaget, i hvert fald ingen kendte danskere. Så hvorfor hører det hjemme i dansk teknologihistorie? Det er der i hvert fald to årsager til. Den ene er den lidt spektakulære at der var efterkommere af danskere med i […]

Vikingernes våben

Der er ikke noget der tyder på at vikingerne havde andre teknologiske fortrin end vikingeskibet. Deres våben var udmærkede, men det var deres modstanderes også – i hvert fald hvis det var rigtige soldater. Munke og præster var sjældent bevæbnede, og i givet fald var de næppe trænet i krigsførelse, så de har været nemme […]

Den germanske spredning

Sidste del af jernalderen i Danmark kaldes traditionelt germansk jernalder, men der var germanere længe før; de har imidlertid ikke efterladt sig arkæologiske spor der gør os i stand til at definere dem som et særligt folk. Germanernes første kerneområde var Danmark, Sydsverige og Slesvig-Holsten – altså nogenlunde det samme område hvor befolkningen i dag […]

Da bronzen nåede til Danmark

Omkring 3500 fvt. fandt man ud af at blande kobber med tin så man fik bronze (med 90 % kobber og 10 % tin). Dette blandingsmetal er meget stærkere end rent kobber, men ikke så stærkt som jern. Det var dog velegnet til våben, redskaber og også til statuer. Desuden er det meget stabilt; selvom […]

De første overvintrere og deres teknologi

De første mennesker der kom til Danmark, kunne ikke overvintre her; det var endnu for koldt. Men fra omkring 11.800 år fvt. fulgte godt tusinde år med højere temperaturer, helt op til 15-17 grader om sommeren. Det kaldes for Allerød-tiden fordi det var i en grusgrav ved Allerød at man fandt de første spor fra […]