Det første teknologiske centrum i vores del af verden lå i Mellemøsten. Senere flyttede det mod vest til først Grækenland og siden Romerriget. Herfra gled det mod nord til først Norditalien og sidst i 1500-tallet videre til Nordvesteuropa, især Nederlandene og Storbritannien. Men svenskernes nemme adgang til metaller bragte også dem langt frem.
Faktisk har Sverige jævnligt markeret sig et bestemt område, nemlig fremstilling af jern. De havde ikke kun kobber, men også jern – og Sverige er endnu en stor producent af jernmalm.
I jernalderen og vikingetiden kunne man her i Europa kun lave smedejern; det var først i løbet af middelalderen at man blev i stand til at opnå så høje temperaturer at man kunne smelte jern. Det er uklart hvor i Europa det skete først, men Sverige er sammen med Catalonien og Tyskland de mest sandsynlige lande. De hidtil ældst kendte rester af højovne er fundet ved Lapphyttan i Sverige. Det ligger på trods af navnet ikke i Lapland, men i Bergslagen nordvest for Stockholm. Der er her fundet rester af en højovn fra 1100-tallet.
I højovne kan man få temperaturen så højt op at man fremstille flydende jern til at støbe med. Og støbejern blev en vigtig vare i sidste del af middelalderen – først og fremmest fordi man kunne lave kanonkugler af det. Sverige var da også blandt de først til at producere kanonkugler – hvilket danske krigsskibe tidligt fik at føle.
Svenskerne havde desuden den store fordel at de kunne lave trækul nok til højovnene – der var masser af skov i Sverige – og de havde derfor let ved at smelte råjernet ud af malmen. En meget stor del af dette råjern blev efterhånden eksporteret til bl.a. England, hvor man dels havde kul og teknologi til at forarbejde jernet, og dels havde behov for genstande lavet af jern. Og således blev råjern fra Sverige en vigtig faktor i den engelske industrialisering i 1700-1800-tallet.
Jern kom dermed til at erstatte kobberets betydning. Det var kobber fra minen i Falun der gjorde Sverige til en militær stormagt, og det var jernmalmen fra især Grängesberg syd for Falun der fik stormagtstiden til at vare ved i endnu et langt århundrede. Først da Rusland erobrede Finland i 1809 blev Sverige reduceret til den nationalstat det er i dag. De eneste erobringer Sverige endte med at beholde, var de gamle danske landsdele Skåne, Halland og Blekinge samt det norske Bohuslen.
Minen i Grängesberg blev først taget i brug i 1500-tallet, men udviklede sig hurtigt til at være Sveriges største jernmine. Og det var den indtil der i slutningen af 1800-tallet blev bygget jernbaner til minerne ved Kiruna og Gällivare i Nordsverige. Da jernudvindingen i Grängesberg ophørte i 1989 var den dog fortsat Sverige tredjestørste jernmine.
Jernminerne skabte – sammen med de andre miner i Bergslagen – tidligt mange specialiserede arbejdspladser inden for metaludvinding og -forarbejdning, og det gav Sverige nogle færdigheder som Danmark-Norge var nødt til at importere. Det var således ikke jern og kobber alene der gav Sverige nogle fortrin, det var også de håndværk og industrier der efterhånden opstod omkring minerne og metallerne.
Her er der særlig grund til at nævne svenskeren Christoffer Polhem (1661-1751). Han lavede en række opfindelser samt også forbedringer af eksisterende teknologi til brug inden for minedrift, jernfremstilling, landbrug, militær og meget andet. Han lavede bl.a. kunstgange (også kaldet stanggange) der vha. bevægelige stænger kunne transportere kraften fra vandhjul over flere km, til fx miner hvor kraften blev brugt til elevatorer. Den svenske ingeniørforening uddeler hvert år Polhemsprisen for årets bedste opfindelse.
Svenskerne var i øvrigt også langt fremme på andre områder, bl.a. var Sverige det første land i Europa der udstedte pengesedler. Det skete allerede fra 1661 til 1664, men blev dog kun en kortvarig succes. Udstederen var ikke staten, men den private Stockholm Banco – Sveriges første bank – og den endte med at gå konkurs fordi den udstedte flere pengesedler end der var reelt behov for, og pludselig var sedlerne mindre værd end den værdi der var trykt på dem. Det førte til at folk pludseligt ville have deres sedler indløst så banken måtte lukke. Det var en af Europas første spekulationsbobler (den første var Tulipankrakket i Holland i 1637).
Ingen kommentarer endnu!