I begyndelsen af 1500-tallet voksede kritikken af den katolske kirke overalt i Europa, og især i nord for Alperne. Her var man på længst afstand af paven.
Kritikken var allerede startet først i 1400-tallet på Karlsuniversitetet i Prag. Det var dengang det eneste universitet i Centraleuropa der ikke var underlagt den katolske kirke, og her udviklede tjekken Jan Hus de socialreligiøse tanker der i dag kendes som hussisme. Kirken betragtede hans tanker som kætteri og fik ham dømt til døden. Siden blev hussismen isoleret til Tjekkiet, og den fik ingen direkte indflydelse på den senere bølge af kritik.
Hus’ tanker svarede dog et stykke hen ad vejen til Luther og de andre reformatorers kritik, og den kan ses som tegn på der i bybefolkningen (og også i dele af adelen) var udbredt kritik af den katolske kirke, ikke mindst af de luksuriøse og udsvævende liv som den katolske overklasse levede.
Men 102 år efter at Jan Hus var blevet brændt på bålet, offentliggjorde Martin Luther sine berømte 95 teser, efter sigende ved at slå dem op på en kirkedør i Wittenberg. De tog udgangspunkt i Luthers modvilje mod afladshandelen – og især den købmandsmæssige måde den blev udført på. Indtægterne fra afladshandelen var med til at finansiere byggeriet af Peterskirken i Rom.
Takket være Gutenbergs opfindelse af bogtrykket blev teserne spredt med en fart som ingen tekst før var udbredt. Og der var åbenbart købere til budskabet; Luther havde et stærkt argument, nemlig at man ikke kunne købe sig til frelse, man var automatisk frelst blot man troede på Gud. Og modviljen mod paven og munkene havde vokset sig så bred at den katolske kirke i løbet af få årtier blev forbudt i store dele af Nordeuropa, også i Danmark – her skete det i 1536. Og dermed blev det pludselig gratis at være kristen. Det er den omvæltning vi kalder Reformationen.
Den lod sig kun gøre fordi mange af lokale magthavere støttede de nye tanker. De gjorde det formentlig af ægte overbevisning, men reformationen havde også den store fordel for dem at de slap af fri af pavens indblanding og selv blev det lokale religiøse overhoved. Hermed blev den spaltning af magten som fulgte ved indførelsen af kristendommen, ophævet. Nu var – kan man sige – høvdingen igen også blevet gode.
Vi kalder Luther for protestant, men egentlig var han fundamentalist. Han gik nemlig tilbage til kilden – Biblen – og tog udgangspunkt i dens ord i stedet for at affinde sig med pavernes udlægning af teksten. Og mange af de ting paverne sagde, havde ikke belæg i Biblen. Her står jo fx intet om at man kan købe sig til frelse, eller at paven kan tilgive skyld. Så når Luther reformerede kirken, gik han altså tilbage til rødderne og genetablerede et tæt forhold mellem det enkelte menneske og gud. Men politisk var han meget reaktionær.
Under det tyske bondeoprør i 1524-25 opfordrede han til at dræbe de oprørske bønder; også jøderne angreb han meget hårdt, det samme med homoseksuelle og gifte folk der var utro. De burde alle slås ihjel og udryddes, mente han. Prostituerede kvinder skulle straffes med hjul og stejle – dvs. slås ihjel og parteres hvorefter de forskellige kropsdele skulle anbringes på hjul og en spids stang så de var synlige for alle.
Også hans syn på kvinder var meget negativt. Men omvendt så han gennem fingre med sin lokale fyrstes bigami. Han troede også på hekse, og var indirekte med til at sætte fut i den kommende tids heksebrændinger. Noget kan måske forklares med at han var et barn af sin tid, men politisk lå han klart til højre for flertallet af tidens oplyste mænd, og han ragede da også uklar med flere af sin tidlige meningsfæller. Og Luther var på ingen måde en støtte for datidens spæde forsøg at forklare verden ud fra videnskabelige og ikke religiøse begreber.
Man kan undre sig over at Luther endnu i dag spiller så stor rolle i den protestantiske kirke i mange lande, herunder også i Danmark. Men det er den en god forklaring på – Luther hjalp de lokale fyrster af med pavens åg og gav dem ovenikøbet anledning til at konfiskere den katolske kirke og klostrenes store værdier.
Inden reformationen i Danmark ejede kirken og klostrenes omkring en tredjedel af al jord. Det blev alt sammen konfiskeret af kongen – som siden solgte det videre til adelige herremænd og rige borgere når han manglede penge. På den måde kom kirken og klostrenes tidligere jord til at medfinansiere mange krige i de kommende flere hundrede år. Derfor er det mere rimeligt at kalde omvæltningen for en revolution end en reformation. Det sidste ord giver slet ikke en dækkende beskrivelse af begivenhederne. Men måden det er blevet brugt på, har bidraget til at vi endnu i dag ser omvæltningen som ‘blot’ en overgang fra katolsk til protestantisk kristendom. Den har også gjort at vi i dag ser Luther som en modig helt uden at være opmærksom på hans meget reaktionære holdninger.
Hvad har Reformationen med teknologi at gøre?
Men hvad har omvæltningen med teknologihistorie at gøre? Umiddelbart ikke ret meget, men da kongen nedlagde klostrene og konfiskerede deres jord, afbrød han samtidig forbindelsen til klostrene i det teknologisk mere avancerede Central- og Sydeuropa. Gennem hele middelalderen havde klostrene – og de forskellige munkeordener – fungeret som netværk der spredte nye opfindelser og ny teknologi fra syd mod nord – og herunder også til Danmark. Det var slut nu. I stedet måtte kongen sammen med det endnu meget spæde private erhvervsliv tage over.
Derimod kom de syge og fattige til at mærke ulemperne ved den religiøse omvæltning. For dem var Reformationen en ulykke. Da katolikkerne blev sat på porten, forsvandt de institutioner de drev for at hjælpe de borgere der ikke var i stand til at klare sig selv.
Måske førte omvæltningen også til at der blandt protestanterne udvikles et særligt nøjsomhedsideal og en arbejdsetik der satte gang i udvikligen mod det kapitalistiske samfund. Det er i hvert fald hovedtesen i en rækkes essays som den tyske sociolog Max Weber udgav 1904-05. De blev senere samlet i bogen Den protestantiske etik og kapitalismens ånd. Den regnes endnu i dag som en af den tidlige sociologis vigtigste værker, men den har dog været udsat for en del kritik. Der er ingen der anfægter at kapitalismen især udviklede sig i de områder der blev protestantiske, først ogf fremmest Nederlandene samt England og Skotland, men Weber bliver kritiseret for at fokusere for meget på religion og for lidt på andre forhold i datidens samfund. I stedet for at A er årsag til B, kan der tænkes at der er en bagvedliggende årsag til såvel A som B.
I øvrigt er det netop i de lande hvor der tales germanske sprog at protestantismen blev ny statsreligion og hvor kapitalismen især udviklede sig. Men det vil naturligvis også være helt forkert at konkludere at det er sproget der sætter gang i den religiøse og økonomiske udvikling i Nordvesteuropa.
Det eneste vi med sikkerhed ved, er at Nordvesteuropa i 1600-1700-tallet blev det nye økonomiske centrum i Europa. Italien med det rige Toscana og de vigtige bystater Venezia og Genova mistede nu betydning. Det samme gjorde også ‘atlanterhavs-magterne’ Spanien og Portugal. De umådelige rigdomme de hentede i deres nye kolonier, blev ikke omsat til økonomisk udvikling. I stedet blev først Nederlandene og siden England Europas vigtigste økonomier – og også de vigtigste teknologiske centre.
Ingen kommentarer endnu!