Papirets vej fra Kina til Europa

Hvis vi ser tilbage i tiden, har papir længe været det medie der holdt sammen på samfundet. Det er i flere hundrede år blevet brugt til breve, til bøger, til dokumenter, til aviser og meget andet. Og selvom vi nu har fået computere, bruger vi stadig meget papir. Men da papiret kom til Europa, så det først ud som en af mange små opfindelser der nok kan være nyttige, men ikke ændrer så meget i det store billede.

Den lange vej fra Kina til Danmark

Papir er en gammel kinesisk opfindelse der var længe om at komme til Europa, og bagefter var længe om at blive spredt til Nordeuropa. Og i Skandinavien kom vi virkelig bagefter. Der gik mere end 1.700 år fra papiret blev opfundet i Kina til det nåede Danmark. Kineserne opfandt papiret allerede omkring det tredje århundrede før vor tidsregning, og herfra blev det langsomt spredt gennem det sydlige Asien. Papir var en dengang en luksusvare, og kineserne prøvede at holde fremstillingsmåden hemmelig, men sidst i 700-tallet var araberne i Bagdad i stand til at producere papir. Det kan være tidligere, men ældste dokumentation fra Bagdad er fra 793. 

Siden blev papir og papirfremstilling relativt hurtigt spredt over den arabiske verden, og det nåede til Spanien omkring år 1000. Araberne startede flere papirmøller i deres del af Spanien i tiden derefter. Men selvom europæerne må have fået kendskab til papir, tøvede de med at tage det i brug. De havde ganske vist bøger og også en stor bogproduktion – med mange munke travlt beskæftigede med at skrive og kopiere bøger af pergament. Pergament laves af skind af får, geder eller kalve, og der var åbenbart tilstrækkeligt med brugbare skind. 

De første danske papirmøller

Omkring 1200 blev der dog oprettet papirmøller i Frankrig og lidt senere i Italien. I 1300-tallet var papirfremstillingen kommet til Tyskland – og endelig i 1576 fik Danmark sin første papirmølle – altså en vanddrevet ‘fabrik’ der kunne producere papir. Den lå ved Hvidøre nord for København, men fik dog kun ret kort levetid. Det samme gjorde også Tycho Brahes papirmølle på Hven. Den var i drift fra 1592 til Brahe i 1597 var nødt til at drage i eksil pga. konflikt med kongen, Christian 4. Først i 1600-tallet kom der mere permanente papirmøller i drift i Danmark, i første omgang ved Mølleåen nord for København. Flere af disse møller eksisterer stadig, men de er alle i tidens løb blevet brugt til at fremstille meget andet. De er også blevet bygget om. Det ældste endnu eksisterende minde om papirproduktion i Danmark er Poulsdam i Marselisborgskoven syd for Århus. Her lå en papirmølle fra 1635 til ca. 1651.

Danskerne fik ganske vist kendskab til papir tidligere, men der var tale om importeret papir, uden tvivl primært fra Tyskland. Det ældst kendte danske dokument på papir er fra 1539. 

Papiret skabte revolutioner

Papir blev fra begyndelsen brugt til flere formål, men især til breve og dokumenter. Tidligt fik det også stor betydning som medie for spillekort og træsnit, den kunstform som de fleste i dag nok kender fra tyskeren Albrecht Dürer der levede omkring 1500. Men på det tidspunkt var der næppe nogen, og slet ikke i Danmark, der kunne forestille sig hvilken betydning papir – eller rettere det man trykte på papir – ville få allerede et par generationer senere. Her var det medvirkende til et af de største oprør og revolutioner i Europas historie – det vi her i Danmark kender som Reformationen.

Senere, i 1770’erne, fik papiret igen stor politisk betydning. Dengang var den kongelige livlæge J. F. Struensee den reelle magthaver i landet, og han indførte i 1770 en uindskrænket trykkefrihed (i øvrigt som det første land i verden). Det førte dog ikke til seriøse debatter om Danmarks politiske forhold, men derimod til at der blev udgivet en række smædeskrifter rettet mod Struensee – og især om hans forhold til dronningen. Og disse mange skrifter bidrog til at skabe den stemning der gjorde kuppet mod ham muligt.

I nyere tid har tryksager på papir også fået stor politisk betydning. Her kan man blandt andet nævne Louis Pios avis Socialisten der begyndte at udkomme i 1870. Og i de følgende årtier blev den politiske debat i Danmark i meget høj grad ført gennem politiske aviser. Vi kender det som Firebladssystemet – fordi der i alle større byer udkom fire aviser, en socialdemokratisk, en konservativ, en der var tilknyttet Venstre, og en der var tilknyttet Det radikale venstre.

Også Den videnskabelige revolution fra 16-1700-tallet og frem var kun mulig fordi man ved hjælp af bøger og pjecer der blev trykt på papir, kunne sprede de nye tanker og erkendelser – både relativt billigt og relativt hurtigt.