Skip to main content

Fremstilling af papir kræver både maskiner og håndelag

Seddelfabrikken i Silkeborg. Det første papir der blev brugt i Danmark, var importeret, men sidst i 1500-tallet blev de første danske papirfabrikker oprettet. De fik dog en kort levetid, og vi skal lidt ind i 1600-tallet før kom der en vedvarende og stabil produktion af papir i Danmark. Siden voksede behovet for papir, og der kom efterhånden mange papirfabrikker, alle etableret ved vandløb hvor vandkraften kunne tages i brug til at drive de forskellige maskiner. En af de største papirfabrikker var længe Silkeborg Papirfabrik. Den blev etableret med vand fra Gudenåen i 1844 og var i drift til 2000. De fleste af fabrikkens bygninger er bevaret, også den gamle seddelfabrik der lavede papir til pengesedler. Foto: Peder Meyhoff (CC BY-SA 3.0)

Man laver papir – og pap – af en biologisk masse, der koges til en slags grød, som hældes ud i et tyndt lag i en form. Når vandet løber fra, kan det våde papir tages op og hænges til tørre.

Længe brugte man især fibre fra stof til papirmassen, og det var ligefrem et erhverv at være kludesamler. Men i midten af 1800-tallet begyndte man at bruge træ. Det er ikke nær så godt som tekstil, men det er billigt.

Helt op i vor tid lavede man papir på – næsten – samme måde som i middelalderen, og kraften til at dreje maskinerne fik man ofte også på samme måde, nemlig med vandkraft. Maskinerne blev brugt til at rive tekstilfibrene fra hinanden, mens selve fremstillingen af papirarkene blev lavet med håndkraft. 

I 1576 fik Danmark sin første papirmølle – altså en vanddrevet ‘fabrik’ der kunne producere papir. Den lå ved Hvidøre nord for København, men fik dog kun ret kort levetid. Det samme gjorde også Tycho Brahes papirmølle på Hven. Af den første er der ingen spor i dag, men Tycho Brahes mølledam er rekonstrueret. Det ældste autentiske minde om den tidlige papirindustri i Danmark, er en mølledam i Marselisborgskovene syd for Århus. Det er den såkaldte Poulsdam der i kort årrække i første halvdel af 1600-tallet fungerede som mølledam for Hans Hansen Skonnings papirmølle. Det var Jyllands første papirmølle.

Poulsdam ved Århus. Her lå Hans Hansen Skonnings papirmølle – en af Danmarks første papirmøller – fra ca. 1635 til Skonnings død i 1651. Poul-navnet skyldes en Poul Madsen der meget senere byggede en stampemølle ved dammen. Foruden Poulsdam ligger der endnu to andre tidligere mølledamme her på den lille bæk Thors Møllebæk (også kaldet Varnabækken og Skambækken), nemlig Thorsmølle Dam og Varnadam. Der har tidligere også ligget en Kobbermølle og en Nymølle med egen mølledam på strækningen. Det var ganske almindeligt at vandløb nær de større byer efterhånden kom til at lægge vand til adskillige møller, især stampemøller. Af de i alt seks møller her har kun Thorsmølle overlevet til vores dage; den er i dag restaurant. Foto: RhinoMind (CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons).

Først midt i 1600-tallet kom der mere permanente papirmøller i drift i Danmark, i første omgang ved Mølleåen nord for København – Strandmøllen (1643-1899), Ørholm (1793-1921) og Nymølle (1794-1921). Strandmøllen var ejet af familien Drewsen som længe var en stor aktør på det danske papirmarked. Det var således også familien Drewsen der i 1844 etablerede den papirfabrik som gjorde at Silkeborg voksede frem til en at blive en større købstad. Papirfabrikken i Silkeborg blev dog nedlagt i 2000, og nu er der kun én papirfabrik tilbage i Danmark. Det er Skjern Papirfabrik der mest laver pap, bl.a. rør til toiletruller.

Papirmøllerne var blandt de fabrikker der længst gjorde brug af vandkraft. Det skyldes både at de fra gammel tid lå ved vandløb, og at de kunne nøjes med en relativt lille vandføring – forudsat de alene lavede håndgjort papir. Men papirproduktion blev efterhånden mekaniseret, og med tiden blev de fleste papirfabrikker derfor udstyret med dieselmotorer til at supplere vandkraften.

Tidligere var der dog et stort problem ved papirfremstilling – det gav meget forurening. Det var især de kemikalier man brugte til at blege papiret (gøre det hvidt) der svinede. 

I dag diskuterer man om Tange Sø skal fjernes så Gudenåen kan få sit oprindelige forløb tilbage. Det er der forskellige udfordringer ved, og et af de største er netop forurening fra papirfabrikken i Silkeborg. Det er blevet bundfældet i søen og vil blive revet løs og ført videre ned ad Gudenåen hvis søen fjernes.

Ingen kommentarer endnu!

Din e-mail vil ikke blive vist.