Der har i hvert fald været vindmøller i Danmark siden 1200-tallet, og den første elproducerende vindmølle rejste Poul la Cour ved Askov Højskole i 1891. Frem til sin død i 1908 arbejdede han på at få etableret vinddrevne elværker rundt om på landet. Ved hans død var der blevet bygget omkring 100 sådanne værker. Samtidig […]
Siden oldtiden har man vidst at strømmende vand har stærke kræfter, og man har da også brugt vand til at drive maskiner som øsehjul (noria) og vandmøller. I Danmark blev de første vandmøller taget i brug i middelalderen. De blev efterhånden videreudviklet og stadig mere effektive – med vandturbinen som det sidste led. Der er […]
Omkring 1900 havde Danmark tre store opfindere, Poul la Cour, Valdemar Poulsen og Jacob Ellehammer. I dag er det næsten kun den sidste vi husker, man de to andre fik – på hver deres måde – mindst lige så stor betydning. La Cour og Poulsen blev de første it-opfindere i Danmark, og la Cour byggede […]
Siden middelalderen var vejrmøller et alternativ til vandmøller. De var ganske vist ikke så kraftfulde, men de var ikke afhængige af vandløb. Det var fra gammel tid stubmøllen der var den dominerende – og stort set eneste – vejrmølletype. Men i løbet af 1600-tallet vandt den ny, større og stærkere hollandske mølle frem. Den er […]
Igennem 1600-tallet og videre frem kom der stadigt flere vanddrevne værker i Danmark. De blev næsten alle placeret i nogen afstand af de større byer. Der var ikke længere plads til den slags anlæg i byerne, men til gengæld voksede der typisk mindre byer op omkring værkerne – ligesom det skete i Hellebæk og i […]
Det var takket være de merkantilistiske konger at de første krudt- og metalværker kom til Danmark – og de første bjergværker til Norge. Ordet ‘værk’ er et gammelt germansk ord der bl.a. betyder ‘resultatet af et arbejde’, men i løbet af middelalderen kom det også til at betegne et ‘maskineri’ og senere også en ‘fabrik’. […]
Et manufaktur er en slags fabrik hvor arbejdskraften primært består af faglærte arbejdere. Det er således et mellemtrin mellem håndværk og industri. Herudover skal tre andre kriterier normalt være opfyldt, for at man tale om en manufaktur: Det ene er at kraften kommer fra et vandhjul, det andet at ejeren ikke selv er håndværker og […]
Bortset fra at man mange steder, især i Jylland, fremover lagde stadig mere vægt på opfedning af stude, forandrede det danske landbrug sig meget lidt i de første næsten 400 år der fulgte efter Den sorte død. Den nye landsbystruktur med (nogenlunde) arvelige fæstegårde, varede ved til udskiftningen sidst i 1700-tallet. Der kom heller ikke […]
Man laver papir – og pap – af en biologisk masse, der koges til en slags grød, som hældes ud i et tyndt lag i en form. Når vandet løber fra, kan det våde papir tages op og hænges til tørre. Længe brugte man især fibre fra stof til papirmassen, og det var ligefrem et […]
Ved siden havde vand og vind havde man også tidligt en tredje mulighed for at skaffe kraft til at dreje en kværn, det var dyr – enten heste eller okser. Den kunne også trækkes af mennesker, romerne brugte således både dyr og slaver til arbejdet. Den ældste type – den romerne brugte – var ganske […]
Udviklingen af vejrmøllerne skete parallelt med udviklingen af vandmøllerne; begge slags møller begyndte formentlig som enkle horisontale møller uden tandhjul, men på et tidspunkt fandt man ud af at vertikale møller gav mere kraft. Muligvis har de horisontale og de vertikale vejrmøller eksisteret ved siden af hinanden i en lang periode; de havde nemlig hver […]
Den vandrette skvatmølle havde den fordel at vandhjulet og kværnstenen sad på samme aksel og derfor drejede rundt sammen. Det var nemt og enkelt. Og det var en løsning man har brugt i alle roterende kværne indtil man fandt ud af hvordan man kunne vende bevægelsen, og altså også i de første vandmøller, skvatmøllerne. Det […]
Der var ikke ret mange forbedringsmuligheder i skvatmøllen, og den forandrede sig næppe meget i tidens løb. Det gjorde det lodrette vandhjul imidlertid. Der var grundlæggende to modeller, underfaldshjulet og overfaldshjulet. Navnene refererer til den måde vandet rammer hjulet på – hhv. forneden eller foroven. Strømhjulet var det første underfaldshjul. Det var et vandhjul hvis […]
I middealderen fik vi en helt ny energiform til Danmark. Det var det strømmende vand. Det kunne man bruge til at få vandhjul til at dreje rundt og dermed trække en kværn eller en ‘mølle’. Det sparede bønderne – først og fremmest bøndernes koner og de kvindelige trælle – for meget arbejde, og vandhjulet var […]
