Den hollandske mølle

Siden middelalderen var vejrmøller et alternativ til vandmøller. De var ganske vist ikke så kraftfulde, men de var ikke afhængige af vandløb. Det var fra gammel tid stubmøllen der var den dominerende – og stort set eneste – vejrmølletype. Men i løbet af 1600-tallet vandt den ny, større og stærkere hollandske mølle frem. Den er ca. fire gange så effektfuld som stubmøllen, og den er som navnet siger, opfundet i Holland (i 1573). Den første danske hollændermølle blev opført omkring 1620 af en frisisk møllebygger efter ordre af Christian IV. Ddet var Store Kongens Mølle på Vestervold i København.

Det særlige ved de hollandske møller, er at det kun toppen – ‘hatten’ – af møllerne med vingerne der skal drejes når man skal skal krøje vingerne op mod vinden. De blev bygget i forskellige udgaver; på de mindste skal hatten drejes fra jorden, mens de største skal drejes fra et såkaldt galleri, dvs. en slags balkon et stykke oppe på siden af møllen.

Det er selvfølgelig meget lettere at dreje hatten end at dreje hele møllen, og derfor kunne man bygge de hollandske møller større end stubmøllerne. Hollændermøllerne var følgelig også mere effektive, og de blev i begyndelsen primært brugt som fabriksmøller til at hamre, knuse, save osv. Det var således den slags møller der skabte verdens første industriområde. Det skete allerede i 1590’erne ved floden Zaan lidt nord for Amsterdam. Her blev efterhånden opført mere end 600 fabriksmøller. Nogle af dem er bevaret og indgår i dag i frilandsmuseet Zaanse Schans.

Det var i begyndelsen en stor udfordring at holde vingerne i den optimale position, og det tog flere hundrede år inden man nåede den endelige løsning – møllen der styrer sig selv. Det store gennembrud kom først i 1740’erne hvor den engelske smed Edmund Lee opfandt den såkaldte krøjemotor (også kaldt en vindrose) der består af nogle små vinger vinkelret på de store vinger. De sørger for hele tiden at krøje mølletoppen i den rigtige retning.

De hollandske møller blev efterhånden også taget i brug som kornmøller, især da man opfandt stjernehjulet der kunne fordele kraften på flere kværne. Men i Danmark fik man aldrig industriparker som ved Zaan. Hos os var det lettere at udbygge vandmøllerne til egentlige industrimøller – havde jo mange flere velegnede vandløb end det flade Holland.

I løbet af 1800-tallet fik vejrmøllerne i øvrigt en ny funktion, nemlig at pumpe vand væk fra inddæmmede og afvandede områder.

Stubmøllerne var længe konkurrencedygtige til kornmaling; de var mindre komplicerede at bygge, og deres produktion var tilstrækkelig. I løbet af 1800-tallet begyndte de dog at blive udkonkurreret af de hollandske møller – der så selv begyndte at blive udkonkurreret da elmotoren i begyndelsen af 1900-tallet begyndte at vinde frem. Hollændermøllerne fik også konkurrence fra små gårdmøller der kunne dække en enkelt gårds behov.

Der er i dag omkring 270 hollandske møller tilbage i Danmark. En mindre del af møllerne virker endnu, men de fleste er overgået til anden brug, fx beboelse. Mange mangler også vingerne. Til sammenligning er der 18 stubmøller og 56 vandmøller tilbage. Én gang om året afholdes en Dansk Mølledag, hvor de fleste funktionsdygtige møller er i arbejde – ved mølledagen i 2019 var i alt 115 vind- og vandmøller vist frem; de fleste i funktionsdygtig stand.Selvom vejrmøllerne gradvis gik af brug i begyndelsen af 1900-tallet, så nåede de i øvrigt at få en helt ny funktion i slutningen af 1800-tallet, og i nogle årtier frem. Det var til produktion af elektricitet. Her var danske Poul la Cour en af pionererne.