Siden middelalderen var vejrmøller et alternativ til vandmøller. De var ganske vist ikke så kraftfulde, men de var ikke afhængige af vandløb. Det var fra gammel tid stubmøllen der var den dominerende – og stort set eneste – vejrmølletype. Men i løbet af 1600-tallet vandt den ny, større og stærkere hollandske mølle frem. Den er […]
Igennem 1600-tallet og videre frem kom der stadigt flere vanddrevne værker i Danmark. De blev næsten alle placeret i nogen afstand af de større byer. Der var ikke længere plads til den slags anlæg i byerne, men til gengæld voksede der typisk mindre byer op omkring værkerne – ligesom det skete i Hellebæk og i […]
Det var takket være de merkantilistiske konger at de første krudt- og metalværker kom til Danmark – og de første bjergværker til Norge. Ordet ‘værk’ er et gammelt germansk ord der bl.a. betyder ‘resultatet af et arbejde’, men i løbet af middelalderen kom det også til at betegne et ‘maskineri’ og senere også en ‘fabrik’. […]
1600-tallet blev derfor det århundrede, hvor møllebyggeriet var størst i Danmark. Hvor der var et vandløb med et godt fald, blev der ofte anlagt en eller flere store møller ned ad det. Mange steder, som fx langs Mølleåen, lå de der i forvejen i form af kornmøller. Men nu blev de bygget større og kom […]
Et manufaktur er en slags fabrik hvor arbejdskraften primært består af faglærte arbejdere. Det er således et mellemtrin mellem håndværk og industri. Herudover skal tre andre kriterier normalt være opfyldt, for at man tale om en manufaktur: Det ene er at kraften kommer fra et vandhjul, det andet at ejeren ikke selv er håndværker og […]
I 1600-1700-tallet var merkantilismen det helt dominerende økonomiske system i Vesteuropa, inklusiv Danmark. Ordet kommer af det latinske ‘mercantem’ der betyder ‘købmand’, og merkantilismen kan da også godt sammenlignes med en købmandsbutik. Og meningen var at de enkelte lande selv skulle have alle varer på hylderne. En vigtig del af merkantilismen var også oprettelse af […]
Inden merkantilismen herskede en primitiv liberalisme hvor alt der ikke var forbudt, var tilladt. Men med merkantilismen fik kongerne større magt over de generelle økonomiske forhold, og med indførelsen af enevælden i 1660 blev magten endnu mere omfattende. Skønt mange af de initiativer kongerne tog, kun gav ringe udbytte, og flere endog store store underskud, […]
Efter at krudtet var trådt ind på Europas slagmarker, blev det dyrt at føre krig. Det var dyrt at samle og forsyne de store lejehære, og både krudt og kanoner kostede også dyrt. Problemerne med at finansiere udgifterne blev ikke mindre af at Europa dengang led under virkningen af ‘den lille istid’. Store områder var […]
