Det var takket være de merkantilistiske konger at de første krudt- og metalværker kom til Danmark – og de første bjergværker til Norge. Ordet ‘værk’ er et gammelt germansk ord der bl.a. betyder ‘resultatet af et arbejde’, men i løbet af middelalderen kom det også til at betegne et ‘maskineri’ og senere også en ‘fabrik’. Men indtil 1800-tallet var alle danske værker stadig manufakturer, dvs. arbejdet blev primært udført ved håndkraft – og af faglærte håndværkere. Det er først i sidste halvdel af 1800-tallet at der voksede egentlig industri – hvor arbejdskraften primært var ufaglært – frem her i landet.
I 1600-tallet blev ordet ‘værk’ imidlertid taget i brug om de store fabrikslignende anlæg som datidens konger etablerede. Det første af disse store anlæg var hammerværket ved det lille vandløb Hellebæk vest for Helsingør. Det var begyndt allerede i 1576 med en mølle der malede mel til Kronborg Slot; den fik hurtigt følge af flere andre kornmøller, og Christian 4. etablerede omkring 1600 en regulær ‘industripark’ langs bækken. Der blev både bygget hammermøller, boremøller, valsemøller og slibemøller. Kongen prøvede også at få gang i et jernværk med smelteovn, men der var ikke myremalm nok til så stort et projekt, og i stedet blev den del af anlægget omdannet til kobbermølle.
Hellebæk-værket arbejdede i flere årtier tæt sammen med et nyt kanonstøberi i Helsingør. Her blev tyskeren Hans Wulff Entfelder ansat til at lede arbejdet med at støbe kanoner til flådens skibe – og at sørge for at kanonerne fik samme kaliber. Når kanonerne var færdigstøbt, blev de kørt til Hellebæk hvor de blev udboret.
Hellebæk fik senere stor betydning som geværfabrik og derefter som klæde- og tæppefabrik. En række af bygningerne fra disse fabrikker står endnu, noget som museum, men der er boliger i de gamle arbejderboliger.
Der er flere steder i Danmark med lignende værker, men ingen der er så gamle som værket i Hellebæk. Men umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse ved Kruså ligger imidlertid endnu store rester af Christian 4.’s gamle Kruså kobbermølle. Det blev etableret omkring 1600 som et jernværk – og var dengang det første industrielle værk i Slesvig. Det blev flere gange ødelagt af fjendtlige hære, men hver gang genopført. De gamle arbejderboliger er bevaret, de bruges endnu til beboelse. Også direktørboligen er bevaret. Anlægget er i dag museum.
I øvrigt kan man i Glückstadt noget længere nede i Tyskland se en meget velbevaret samling af huse som Christian 4.’s direkte eller indirekte stod bag. Det var mens han endnu havde penge til at sætte store dyre projekter i værk. Glückstadt var tænkt som en konkurrent til Hamburg men også udstyret med en stærk fæstning omgivet af voldgrave. Ud over de mange gamle huse er også den stjerneformede byplan karakteristisk for tiden.
Ingen kommentarer endnu!