I middealderen fik vi en helt ny energiform til Danmark. Det var det strømmende vand. Det kunne man bruge til at få vandhjul til at dreje rundt og dermed trække en kværn eller en ‘mølle’. Det sparede bønderne – først og fremmest bøndernes koner og de kvindelige trælle – for meget arbejde, og vandhjulet var måske en medvirkende årsag til at trællene forsvandt fra Danmark. Det er imidlertid helt sikkert at det var den første maskine der blev introduceret i Danmark, og det var også den opfindelse der forandrede danskernes livsvilkår mest i løbet af middelalderen.
Det er imidlertid noget usikkert hvornår de første vandmøller blev taget i brug i Danmark. De første møller har ikke efterladt sig synlige spor. Vandhjulene var primært lavet af træ, og det er for længst gået til – brugt til brænde eller blot rådnet væk.
Det er også usikkert hvilken type vandhjul der er den ældste; der er to kandidater – det lodrette strømhjul og den vandrette skvatmølle. Det bedste argument for strømhjulet er at det længe havde været kendt i Sydeuropa – også romerne kendte det – og der har med sikkerhed været ganske mange lodrette vandhjul i Danmark. Det bedste argument for skvatmøllen er at den er teknisk enkel og kræver meget lidt vand. Men faktisk er der ikke sikker dokumentation for skvatmøller i Danmark bortset fra Bornholm. Derimod har der helt op til vores tid været skvatmøller i Sverige – også i Skåne og Halland – samt i Norge, Færøerne, Skotland mv. Nogle står der endnu som fx ved Axtorna i Halland.
Det mest sandsynlige er dog at begge mølletyper var i brug i Danmark i middelalderen – og at de allerede kom hertil i løbet af vikingetiden eller lige efter. I den engelske Doomsday Book der er baseret på registreringer fra 1085-86 nævnes flere tusinde vandmøller. Det fremgår imidlertid ikke hvilke typer af møller der var tale om, men ifølge bogen var der mange steder kun omkring en km mellem møllerne, og nogle steder endda meget mindre. Det kan næppe have været lodrette vandhjul når de stod så tæt.
Den første skriftlige dokumentation for en vandmølle i Danmark er fra 1135. Det ældste fund af et træstykke der tolkes som del af en vandmølle dateres til 665, men der er andre – men senere – mere sikre fund der viser at der fandtes vandmøller i Danmark allerede i vikingetiden.
Når skvatmøllen ikke kan dokumenteres i Danmark (bortset fra Bornholm), skyldes det måske at den – eller rettere at de små bondeejede møller – blev forbudt i 1500- og 1600-tallet. Men allerede inden var mange sikkert blevet bragt til standsning af de lokale herremænd der havde tiltaget sig et lokalt monopol på mølledriften. I løbet af 1500-tallet fik såvel adel som konge voksende behov for penge, og de skruede på de indtægtsmuligheder de havde. Og en af dem var mølletvang kombineret med afgift for brug af herremændenes og kongens møller.
Skvatmøllernes store fordel var at de ikke var større og mere komplicerede end at de kunne drives af en enkelt bonde eller nogle få i fællesskab. De har intet gear og er relativt lette at bygge. Og som nævnt krævede de ikke ret meget vand og heller ikke ret meget fald, så de har kunne placeres mange steder i landskabet. Selvom det som nævnt ikke kan dokumenteres, er det sandsynligt at skvatmøllerne allerede kom til Danmark i vikingetiden, mens de lodrette strømhjul kom til Danmark med munkene senest i løbet af 1100-tallet.
Munkene var dygtige til at arbejde med vand, og de bragte ny viden fra blandt andet Frankrig til Danmark. Selvom vikingerne kunne grave voldgrave og kanaler – fx den 500 m lange Kanhavekanal på Samsø – så er det rimeligt at kalde munkene for Danmarks første vandingeniører. De byggede ikke kun kanaler til transport af skibe, men også til transport af vand til flere forskellige formål. De havde ikke kun brug for møllevand, men også for drikkevand og anden brugsvand samt vand til at skylle toiletter med. Det var på klostrene de første vandskyllende toiletter i Danmark blev oprettet; det var de såkaldte necessarier (efter det latinske ord for ‘nødvendighed’). Det var dog imidlertid en teknologi der stort set gik i glemmebogen efter Reformationen, og det var først sidst i 1800-tallet at det moderne wc med vandlås kom til Danmark.
I øvrigt er vandmøllen det første eksempel på teknologi der bliver gjort til genstand for lovgivning. Det skete i Jyske Lov fra 1241 hvor der blandt meget andet er regler for hvordan man skal sikre sig hvis man vil opføre en vandmølle. Det kunne man frit gøre hvis man ejede det relevante område og ikke generede naboerne med oversvømmelser fra opstemningen. Teksten lyder på moderne dansk således “En mand må ikke opføre mølle fra ny, medmindre han har dæmning og dæmningssted, således at der ikke sker oversvømmelse på en anden mands ager eller eng, eller man ved opstemning af vandet ødelægger de gamle møller, der er møller fra Arilds tid.”
Den samme regel gælder også for fiskedamme; der har dog næppe været tale om avl som i moderne fiskebrug, men kun om en slags store hyttefade hvor de fangede fisk kunne gå inden de skulle spises.
Pingback:Stadigt mere effektive vandmøller – Danmarks Teknologihistorie
Pingback:Kunsten at vende bevægelsen – Danmarks Teknologihistorie
Man ser nogle gange den påstand at trællene forsvandt fordi der blev taget ny teknologi i brug i landbruget, ja, nogle kobler endda slavernes forsvinden direkte sammen med introduktionen af vandmøllen. Det er naturligvis rigtigt at vandmøllen gjorde arbejdet med at producere mel meget lettere, og at de kvindelige trælle derfor ‘mistede’ en vigtig del af deres arbejde. Men det var også de mandlige trælle der forsvandt, og der er er uden tvivl flere årsager til at trællene forsvandt fra samfundet. Vandmøllerne kan have spillet en rolle, men det var formentlig vigtigere at herremændene kunne se en økonomisk fordel i at trællene blev konverteret til fæstebønder. Man må heller ikke undervurdere kristendommens indflydelse.