Hvordan får vi en bæredygtig fremtid? Siden folketingsvalget i 2019 har der været almindelig enighed om at Danmark skal gøres bæredygtig, i hvert fald mht. til CO2 og andre drivhusgasser. Men hvordan skal det ske? Og hvor meget kan ny teknologi bidrage med? Ganske vist er der mange nye interessante teknologier på vej, men bortset […]
Selvom vi kan komme langt med eksisterende viden og eksisterende teknologier, så er der også behov for at udvikle nye teknologier. Det vil også ske. Menneskets historie er også teknologiens historie, og det vil det også være fremover. Spørgsmålet er ikke om der kommer nye teknologier, men hvilke det bliver, og hvem der kommer til […]
Længst er man med produktion af elektricitet uden brug af fossile brændsler. I Danmark handler det mest om vind. De seneste år har vindmøllernes samlede andel af elproduktionen ligget på godt 40 % af behovet (i 2019 var det 47,2 % af det danske elforbrug), og hertil kan man lægge de nu næsten 3 % […]
Hvorfor er verden endt i en klimakrise? Det korte svar er at det er vores egen skyld, eller mere præcist, det er et resultat af menneskelige aktiviteter. For mange millioner år siden var atmosfærens indhold af CO2 ganske vist meget højere end i dag, men siden faldt det for siden at stige igen, dog længe […]
Efter oliekriserne i 1970’erne begyndte en række mølleentusiaster at eksperimentere med at bygge elproducerende vindmøller. Men der kom også gang i udnyttelsen af olie og gas fra den danske del af Nordsøen. Og pludselig blev Danmark et olieproducerende – og endda også et olieeksporterende – land. Selvom der har været stor debat om fordelingen af […]
Der har i hvert fald været vindmøller i Danmark siden 1200-tallet, og den første elproducerende vindmølle rejste Poul la Cour ved Askov Højskole i 1891. Frem til sin død i 1908 arbejdede han på at få etableret vinddrevne elværker rundt om på landet. Ved hans død var der blevet bygget omkring 100 sådanne værker. Samtidig […]
Forbrændingsmotoren blev ligesom elmotoren udviklet i slutningen af 1800-tallet. Den første rigtige forbrændingsmotor – konstrueret i 1858 af belgieren Jean Etienne Lenoir – brugte gas (lavet af kul) som drivmiddel. Den var dog ikke særlig effektiv og kunne knap måle sig med datidens dampmaskiner i energiudnyttelse, men Lenoir fik dog en vis kommerciel succes. Den […]
Elmotorer kan laves så små at de kan bruges alle vegne, og så har de den fordel at de hverken lugter eller sviner. Derfor egner de sig rigtig godt til brug i hjemmet og på ‘rene’ arbejdspladser som kontorer. Men det tog faktisk ret langt tid inden de første elmotorer blev almindelige i de private […]
Sidst i 1800-tallet havde man jo længe haft jernbaner drevet af damp – ja, de var en de vigtigste forudsætninger for den hastige industrialisering gennem 1800-tallet. Og nu havde man også fået elmotorer – i 1886 opfandt amerikaneren F. J. Sprague den første praktisk anvendelige og driftssikre elektromotor. Den tog han bl.a. i brug til […]
Siden oldtiden har man vidst at strømmende vand har stærke kræfter, og man har da også brugt vand til at drive maskiner som øsehjul (noria) og vandmøller. I Danmark blev de første vandmøller taget i brug i middelalderen. De blev efterhånden videreudviklet og stadig mere effektive – med vandturbinen som det sidste led. Der er […]
Omkring 1900 havde Danmark tre store opfindere, Poul la Cour, Valdemar Poulsen og Jacob Ellehammer. I dag er det næsten kun den sidste vi husker, man de to andre fik – på hver deres måde – mindst lige så stor betydning. La Cour og Poulsen blev de første it-opfindere i Danmark, og la Cour byggede […]
Den første form for elektrisk lys var kulbuelys hvor en elektrisk strøm blev sendt mellem to elektroder af kul. Det gav et kraftigt lys, men var ikke særlig praktisk. Og når vi i dag taler om elektrisk lys, tænker vi primært på elektriske pærer og lysstofrør – eller noget der ligner. De første pærer var […]
Den første danske dampmaskine blev bygget på flådens værft på Gammelholm i København i 1788. Man havde indtil nu klaret sig med hånd- og hestekraft – her havde man jo ikke vandkraft til rådighed – men det kunne ikke længere dække behovet. Der skulle mere kraft til. Det lykkedes efter meget besvær at få en […]
Ved siden havde vand og vind havde man også tidligt en tredje mulighed for at skaffe kraft til at dreje en kværn, det var dyr – enten heste eller okser. Den kunne også trækkes af mennesker, romerne brugte således både dyr og slaver til arbejdet. Den ældste type – den romerne brugte – var ganske […]
Udviklingen af vejrmøllerne skete parallelt med udviklingen af vandmøllerne; begge slags møller begyndte formentlig som enkle horisontale møller uden tandhjul, men på et tidspunkt fandt man ud af at vertikale møller gav mere kraft. Muligvis har de horisontale og de vertikale vejrmøller eksisteret ved siden af hinanden i en lang periode; de havde nemlig hver […]
Den vandrette skvatmølle havde den fordel at vandhjulet og kværnstenen sad på samme aksel og derfor drejede rundt sammen. Det var nemt og enkelt. Og det var en løsning man har brugt i alle roterende kværne indtil man fandt ud af hvordan man kunne vende bevægelsen, og altså også i de første vandmøller, skvatmøllerne. Det […]
Der var ikke ret mange forbedringsmuligheder i skvatmøllen, og den forandrede sig næppe meget i tidens løb. Det gjorde det lodrette vandhjul imidlertid. Der var grundlæggende to modeller, underfaldshjulet og overfaldshjulet. Navnene refererer til den måde vandet rammer hjulet på – hhv. forneden eller foroven. Strømhjulet var det første underfaldshjul. Det var et vandhjul hvis […]
I middealderen fik vi en helt ny energiform til Danmark. Det var det strømmende vand. Det kunne man bruge til at få vandhjul til at dreje rundt og dermed trække en kværn eller en ‘mølle’. Det sparede bønderne – først og fremmest bøndernes koner og de kvindelige trælle – for meget arbejde, og vandhjulet var […]
