Den første form for elektrisk lys var kulbuelys hvor en elektrisk strøm blev sendt mellem to elektroder af kul. Det gav et kraftigt lys, men var ikke særlig praktisk. Og når vi i dag taler om elektrisk lys, tænker vi primært på elektriske pærer og lysstofrør – eller noget der ligner.
De første pærer var glødepærer hvor elektriciteten bliver sendt gennem en tynd glødetråd og får den til at lyse op. Det var måske ikke så svært at få idéen til pæren, men pæren har alligevel en lang udviklingshistorie – især fordi det var svært at finde et rimeligt holdbart materiale til at lave glødetråden af. Det var amerikaneren Thomas Edison der (i 1879) som den første løste det problem; det gjorde han ved at bruge karboniseret (forkullet) bambus. Senere var der dog forskellige andre der forbedrede elpæren. Formen ændrede sig dog ikke, og sammen med neonrøret (der blev udviklet i begyndelsen af 1900-tallet) havde glødepæren nærmest monopol som kunstig lyskilde helt op i vor tid.
Danmark har haft flere fabrikker der fremstillede glødepærer, men kun én er tilbage i dag. Det er Danlamp i Aabenraa. Den blev oprettet i 1931 under navnet Dansk Glødelampefabrik A/S.
Man kan stadig købe glødepærer, men de er ved at blive faset ud og er langt de fleste steder afløst af de nye LED-pærer. Forkortelsen er engelsk og står for light-emitting diode. LED-pærer behøver meget mindre elektricitet til at fremstille samme mængde lys, og de er også mere robuste end glødepærer.
Vejen til elmotoren begyndte da H. C. Ørsted i 1820 opdagede elektromagnetismen. Året efter opdagede englænderen Faraday den såkaldt kontinuerlige elektromagnetiske rotation – i princippet verdens første elmotor.
I de følgende 65 år bragte andre kreative mænd verden tættere på en brugbar elmotor – ingen nævnt, ingen glemt – og i 1886 opfandt amerikaneren F. J. Sprague den første praktisk anvendelige og driftssikre elektromotor som han med stor succes tog i brug i elektriske tog (sporvogne), trolleybusser og elevatorer.
Vejen frem til elektromotoren hører således til blandt teknologihistoriens længste og sværeste udviklingshistorier. Men den endte med at få meget stor succes. Nu fik man en meget alsidig motor, ovenikøbet en der kan fungere stort set uden at belaste klimaet og miljøet. Og elektromotorens opdagelse hører indiskutabelt til blandt de helt store opfindelser. Nu fik industrien et nemt og praktisk alternativ til kul og damp, og desuden fik også mindre værksteder mulighed for at købe egne elektromotorer. Først senere blev elmotoren spredt til private hjem; det skete da støvsugeren blev opfundet.
Nu slap man for de mange kullagre, man kunne gøre maskinerne mindre, og man undgik også forureningen fra dampmaskinerne. Det var også takket være elektriciteten, at det blev muligt at opbygge industri i indlandsbyer som Herning, Ikast og Holstebro. Elmotoren er dog ikke så stærk som dampmaskinen, og derfor fortsatte man længe med at bruge dampmaskiner hvor man havde behov for stor trækkraft.
Elmotorerne leverede imidlertid langt fra ‘ren’ energi. Ganske vist blev en stor del af den lokale forurening flyttet til nye og stadigt større elektricitetsværker, men det er først i dette årtusinde at elektricitet er ved at blive renere takket være de mange nye vindmøller og solcelleanlæg. Til gengæld har vi fået et utal af små batteridrevne elmotorer der alle bidrager til forureningen og klimabelastningen – især hvis de ender i skraldespanden.
Ved siden af elektriciteten voksede også hurtigt en anden helt ny og beslægtet teknologi frem, informationsteknologien. Begge teknologier fulgte opdagelsen af elektromagnetismen, men i begyndelsen udviklede de to teknologier sig uafhængigt af hinanden. Med opfindelsen af elmotoren nærmede de sig igen hinanden – og med den senere computerteknologi smeltede de nærmest sammen.
Den første betydelige it-opfindelse var den elektriske telegraf. Den virker ved at afsenderen sender elektriske impulser gennem en ledning. I den anden ende af ledningen aflæser modtageren signalerne og afkoder dem. De første vellykkede forsøg på at telegrafere blev gjort i Europa i løbet af 1830’erne og siden fortsat i USA. I dag forbindes telegrafen med det alfabet som amerikaneren Samuel Morse konstruerede omkring 1840.
Måske lidt overraskende blev det danske Store Nordiske Telegrafselskab en af Europas helt store spillere inden for kabeltelegrafi. Det blev stiftet i 1869 som et af erhvervsmanden Tietgens største projekter og for at udnytte en koncessionsaftale Tietgen havde lavet med den russiske zar. I de følgende årtier opbyggede Store Nordiske et stort kabelnet på den nordlige halvkugle. I 1921 fik selskabet sin russiske koncessionsaftale forlænget af Lenin. Efter 2. Verdenskrig var det imidlertid klart at kabeltelegrafi var en forældet teknologi, og selskabet begyndte derfor at tage andre aktiviteter op. Selskabet hedder i dag GN Store Nord.
Ingen kommentarer endnu!