Også andre områder i Danmark havde deres specialiserede håndværkere. Overalt hvor der var særlige råstoffer, var der mulighed for at udnytte dem til at forbedre sin økonomi. Nogle råstoffer som træ, kalk og ler findes mange steder, og derfor blev der også produceret trækul, mørtel og teglsten mange steder, men primært kun til det lokale […]
Fra slutningen af 1700-tallet opstod en ny mulighed for nogle af landhåndværkerne – nemlig at producere til et større marked, og dermed til slutkunder de ikke selv kendte. Det kan overfladisk set minde om de engelske hyttearbejderes situation; i Danmark var det dog ikke forlæggere, men opkøbere der trådte mellem producenten og slutbrugeren. Det må […]
Umiddelbart var det ikke et tilvalg at de fattige danske husmænd begyndte som hjemmearbejdere i den tidlige industri. De var ud af en klasse der var vant til at arbejde med dyr og jord og ikke andet, men de var nødt til at finde de ekstra indtægtsmuligheder der var mulige i deres lokalområde. Mens gårdmændene […]
Et manufaktur er en slags fabrik hvor arbejdskraften primært består af faglærte arbejdere. Det er således et mellemtrin mellem håndværk og industri. Herudover skal tre andre kriterier normalt være opfyldt, for at man tale om en manufaktur: Det ene er at kraften kommer fra et vandhjul, det andet at ejeren ikke selv er håndværker og […]
Inden merkantilismen herskede en primitiv liberalisme hvor alt der ikke var forbudt, var tilladt. Men med merkantilismen fik kongerne større magt over de generelle økonomiske forhold, og med indførelsen af enevælden i 1660 blev magten endnu mere omfattende. Skønt mange af de initiativer kongerne tog, kun gav ringe udbytte, og flere endog store store underskud, […]
Papiret i sig selv førte ikke umiddelbart til de store ændringer. Det var selvfølgelig billigere og mere praktisk at skrive breve på papir end på pergament, og papiret gjorde det også muligt at masseproducere træsnit og spillekort. Men da tyskeren Johan Gutenberg i løbet af 1440’erne opfandt de løse typer og trykpressen – og dermed […]
Man laver papir – og pap – af en biologisk masse, der koges til en slags grød, som hældes ud i et tyndt lag i en form. Når vandet løber fra, kan det våde papir tages op og hænges til tørre. Længe brugte man især fibre fra stof til papirmassen, og det var ligefrem et […]
Efterhånden som byerne voksede, blev der også grundlag for flere stadigt mere specialiserede håndværk. Allerede i stenalderen var der flintesmed, siden kom der bronzesmede, jernsmede og træsmede. Formentlig er den gamle fællesgermanske betydning af ordet ‘smed’ simpelthen ‘håndværker’, og først senere er det blevet indskrænket til kun at betegne håndværkere der arbejder med metal. Vi […]
Middelalderen er borgenes tidsalder. Det var i perioden fra man begyndte at kunne bygge store bygninger af brændte mursten til kanoner blev så kraftige at borge af mursten ikke var stærke nok – og dvs. perioden fra omkring år 1200 til et stykke ind i 1500-tallet. Selvom der blev bygget borglignende bygninger også efter 1500-tallet, […]
Som bekendt er der markante rester af bygninger som grækerne og romerne byggede for omkring 2.000 år siden. Det skyldes at de er bygget af sten – og for romernes vedkommende til dels også af brændte sten, mursten. Den slags gamle rester har vi kun ganske få af i Danmark. Længe efter vikingetiden var næsten […]
Overgangen fra bronze- til jernalder betød ikke blot at man udskiftede et relativt blødt materiale med et hårdere og derfor mere anvendeligt materiale. Det betød også at langt flere fik mulighed for at lære at arbejde med at smelte og bearbejde metal. Men det vigtigste var at jernet blev fremstillet ud af et lokalt råmateriale, […]
Der var allerede i stenalderen forbindelse mellem Skandinavien og det øvrige Europa, men det blev mere tydeligt i bronzealderen. Man kan også se at nye impulser nu spredte sig hurtigere end før; det har altså været muligt at finde rundt i Europa. Man har naturligvis ikke haft kort, men alligevel var datidens europæere i stand […]
Omkring 3500 fvt. fandt man ud af at blande kobber med tin så man fik bronze (med 90 % kobber og 10 % tin). Dette blandingsmetal er meget stærkere end rent kobber, men ikke så stærkt som jern. Det var dog velegnet til våben, redskaber og også til statuer. Desuden er det meget stabilt; selvom […]
I bondestenalderen begyndte man at begrave de døde på en ny måde, nemlig i grave bygget af store sten (megalitter), først som stendysser, senere som jættestuer. Sådanne grave findes over det meste af Vesteuropa, i Nordafrika og i Kaukasus, og de er med til at underbygge teorien om at landbruget blev udbredt takket være et […]
Vi ved naturligvis ikke hvordan jæger-samlerne fik det daglige arbejde udført, men det er i hvert fald begrænset hvor mange specialiserede færdigheder de har haft brug for. Det ændrede sig da menneskene blev fastboende. Nu fik man brug for specialister og dermed også en større grad af arbejdsdeling. Nogle kunne passe dyr, andre dyrke jorden […]
I dag er Danmark kendt som et landbrugsland, men faktisk var Danmark et af de sidste steder i Europa hvor man begyndte at dyrke jorden og holde husdyr. Først for omkring 6.000 år siden nåede landbruget til Danmark, og datidens danskere blev fastboende bønder med huse, husdyr og dyrkede planter. Og dermed trådte de ind […]
